Hvis 3F vil have et aktivt ungdomsarbejde, så bliver forbundet nødt til at vise de unge mere tillid og give dem mere indflydelse.

Det siger Morten Ryom, formand for 3F Ungdom, i en video, som han har lagt op på Facebook, få dage før forbundet indleder kongres i Aalborg.

– Ungdommen bliver på flere punkter holdt uden for indflydelse. Alt for mange beslutninger bliver taget af de ansatte og forbundet i stedet for at lade de aktive unge selv tage beslutninger om relevante aktiviteter, siger ungdomsformanden til Arbejderen.

Nøglen til aktivitet er efter hans mening at give de unge større frihed til at lave de aktiviteter og kampagner, de selv mener er relevante – uden at skulle have godkendelse fra Hovedbestyrelsen:

– Det handler om at afgive ledelse. Egentlig har vi det godt med, at forbundet styrer noget af økonomien for eksempel sådan noget som transportgodtgørelse. Det, vi gerne vil, er flere penge til aktiviteter både landsdækkende og lokalt. Kan vi også selv bestemme, hvilke aktiviteter vi laver, så tror vi på, at det er nemmere at engagere andre unge. 

LO-skolen er dyr

En af de 3F-afdelinger, der har haft stor succes med at give de unge egen økonomi og et reelt ansvar for egne aktiviteter, er Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).

Kan vi selv bestemme, hvilke aktiviteter vi laver, så tror vi på, at det er nemmere at engagere andre unge.
Morten Ryom, formand 3F Ungdom

– Mange afdelinger er sikkert bange for at give os unge en pose penge, som vi selv råder over. Jeg kan bare sige, at vi faktisk kun bruger omkring halvdelen af det, vi har til rådighed hvert år. Og vi laver mange faglige aktiviteter, fortæller Elias Olsen Haack fra BJMF Ungdom.

– På et tidspunkt holdt vi større møder på LO-skolen, men vi synes, det var for dyrt. Nu bruger vi vore egne lokaler, og andre gange er vi hjemme hos nogen privat og laver selv mad.

Formand for BJMF, Claus Westergreen, har kun ros til overs for de unge. Han forstår udmærket de unges ønske om at blive taget alvorligt og om selv at kunne bestemme, hvilke aktiviteter de sætter i gang. 

– Jeg er meget imponeret over vores unge. De skuffer os ikke – tværtimod. Bevares, de begår da nogle skæverter, men hvem gør ikke det. Det vigtigste er, at de gør deres egne erfaringer, og har de brug for hjælp, så kommer de og spørger, siger Westergreen til Arbejderen.

Han oplever, at de fagligt aktive unge tager ansvar, og ser, hvordan mange af dem udvikler sig til dygtige fagforeningsfolk, der bliver valgt til tillidsposter på deres arbejdspladser eller finder en plads i en fagforening.

Konsulenterne ud af forbundskontoret

I dag er der ansat tre ungdomskonsulenter, men de har deres daglige gang i forbundshuset i Kampmannsgade og har andre opgaver end opbygningen af et fagligt ungdomsarbejde lokalt.

– Noget skal laves om. Den nuværende struktur kvæler al aktivitet, konstaterer Morten Ryom og fortsætter: 

– Det er svært at sidde i forbundshuset og understøtte det lokale ungdomsarbejde. Det ville være godt med en konsulent i hver region, der kan tage rundt til de lokale afdelinger, også dem der ikke har så mange ressourcer. Ungdomskonsulenterne skal møde de aktive medlemmer og mere direkte hjælpe med at bygge ungdomsarbejdet op.

Tillid og stemmeret

Grundlæggende mener ungdomsformanden, at det handler meget om tillid, om at turde give de unge ansvaret og lade dem selv tage styringen. Et helt konkret eksempel på manglende tillid ser Morten Ryom i Hovedbestyrelsen, hvor han har taleret, men ikke stemmeret.

– 3F har omkring 40.000 medlemmer under 31 år, og det svarer til omkring 17 procent af forbundets medlemmer. Vi må gerne sige vores mening, men kan ikke være med til at tage beslutningerne. Det skal der laves om på.

Også når det gælder overenskomstforhandlingerne, efterlyser de unge 3F'ere medindflydelse. Lærlingerepræsentanterne i de forskellige faggruppers forhandlingsudvalg har ikke stemmeret.

– Det giver ikke mening. Som valgt repræsentant skal man selvfølgelig også have stemmeret. Lærlingenes stemme er ligeså vigtig som svendenes, mener Ryom, der selv fik svendebrev i foråret efter at have bestået struktøruddannelsen.

Elias Olsen Haack er helt på linje:

– Man er valgt og varetager et særligt område i overenskomsten om lærlingenes forhold. Det er en meget stor gruppe, man repræsenterer, og så skal man naturligvis kunne stemme om overenskomsten i overenskomstudvalget. Alt andet er ulogisk.

3F-skjorter eller -overalls

Den sidste problemstilling, som Morten Ryom peger på, drejer sig om sammensætningen af de delegerede på kongressen. 

– Desværre sender afdelingerne primært deres ansatte på kongres, så der er en overvægt af delegerede i 3F-skjorter i stedet for i -overalls, og en overvægt af ikke-unge. Jeg kunne godt tænke mig, at alle afdelinger besluttede, at de delegerede så vidt muligt skulle være folk ude fra arbejdspladserne, siger Morten Ryom, der ser en lige linje mellem større medlemsinddragelse og en aktiv, stærk kamporganisation.

Han synes, det er et demokratisk problem, at ungdommen tegner sig for 17 procent af medlemmerne, men kun 1,5 procent af de delegerede på kongressen.

3F-kongressen starter lørdag den 21. september og slutter torsdag den 26. september med kongres i a-kassen.