– Vi har brug for grundlæggende at nytænke samfundets økonomiske struktur, erklærede formand for Danmarks Lærerforening i sin beretning til forbundets kongres, der startede i dag.
Vi har en vækst i det danske samfund på to procent om året, alligevel er det et stort politisk spørgs-mål, hvorvidt de offentlige udgifter kan stige med 0,6 eller 0,8 procent.
Anders Bondo Christensen, lærerformand
Lærerformanden henviste til det absurde i, at der konstant skal spares i den offentlige sektor i en situation, hvor økonomien er rigtig god.
– Vi har en vækst i det danske samfund på to procent om året, alligevel er det et stort politisk spørgsmål, hvorvidt de offentlige udgifter kan stige med 0,6 eller 0,8 procent. Vi bliver da nødt til at have en grundlæggende diskussion af, hvilke prioriteringer vi ønsker i vores samfund, sagde Anders Bondo Christensen til klapsalver fra de omkring 300 kongresdeltagere.
– Med en galoperende og dybt, dybt bekymrende klimakrise og et overforbrug af klodens ressourcer skal vi så fortsat prioritere et stadig større privatforbrug på bekostning af det velfærdssamfund, der historisk set har vist sig at være fundamentet under vores generelt høje levestandard, tilføjede han.
Anders Bondo Christensen erkendte, at årets økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne er den bedste i mange år, men understregede samtidig, at der stadig er lagt op til nedskæringer på mange skoler rundt omkring i landet.
I beretningen pegede han på det absurde i, at uddannelse af de kommende generationer alene bliver set som en udgift i de nuværende regnemodeller.
– Det er jo tale om en kanoninvestering, fastslog formanden.
Han glæder sig over, at finansministeren nu vil give de økonomiske regnemodeller et eftersyn, men understregede samtidig, at det ikke er nok at ændre lidt på tæller og nævner i nogle økonomiske formler. Der er brug for mere grundlæggende forandringer af de økonomiske strukturer.
Stigende privatisering
Anders Bondo Christensen brugte også sin beretning til at advare mod den stigende kommercialisering og privatisering af undervisning rundt omkring i verden, men også i Danmark og resten af Europa.
– Det er et kæmpe problem, når vi kigger ud i verden. Store og magtfulde multinationale firmaer agerer særdeles aggressivt i deres bestræbelser på at overtage undervisningen i en række lande med det ene formål at score profit. Særligt udviklingslandene er udsatte. Ved at gennemføre standardiserede undervisningsforløb totalt blottet for den lokale kulturelle kontekst tilbyder firmaerne discountundervisning, der ofte skal gennemføres af underbetalt arbejdskraft uden læreruddannelse, erklærede han.
Også herhjemme oplever vi privatisering af uddannelserne. For eksempel tjener Deutsche Bahn i dag penge på danskundervisningen af flygtninge og indvandrere. Private firmaer byder også ind på forskellige erhvervsuddannelser, ligesom dele af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og folkeskolens undervisning også er blevet privatiseret, forklarede lærerformanden.
For nogle børn med særlige problemer er deres folkeskoleundervisning lagt ind i et dagbehandlingstilbud, så der kan tages vare på elevens samlede situation. I stedet for selv at oprette disse dagtilbud er der en del kommuner, blandt andre København, der lader private firmaer stå for dagtilbuddene og også undervisningen af eleverne.
– Sindrige selskabskonstruktioner gør, at det er mere end svært at følge pengestrømmene i flere af disse firmaer. Som om det ikke er slemt nok i sig selv, forsøger firmaerne at optimere økonomien ved at undgå overenskomster med de forhandlingsberettigede organisationer eller ved at indgå overenskomster på et klart dårligere niveau end de kommunale overenskomster, sagde Anders Bondo Christensen.
Han henviste konkret til firmaet Sputnik, der i mere end fem år har afvist at lave en overenskomst med sine lærere.
>> LÆS OGSÅ: Blokade mod privatskole er lovlig
– Jeg vil opfordre kommunerne til hurtigst muligt at opsige aftalerne med firmaer, der ikke har indgået overenskomst for en væsentlig del af personalegruppen, erklærede formanden og høstede massive klapsalver fra salen.
Han kom i beretningen også ind på de stigende problemer med brug af fondsmidler på skoleområdet.
Den store opbakning til Anders Bondo Christensen kom tydeligt til udtryk ved de langvarige klapsalver fra en stående forsamling til formandens beretning.
Forhandlinger om arbejdstidsaftale
Udover debat om beretningen skal lærerne i løbet af den tre dage lange kongres vedtage et nyt folkeskoleideal, der sætter fokus på, hvad det er for en folkeskole, vi ønsker.
Og på kongressens sidste dag torsdag er der debat om arbejdet med at få en ny arbejdstidsaftale. Som en del af aftalen ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der nedsat en uafhængig kommission, der skulle komme med anbefalinger og løsningsforslag i forhold til den fastlåste situation omkring lærernes manglende landsdækkende arbejdstidsaftale.
Den 16. december kommer kommissionen med sit forslag. Derefter starter der såkaldte periodeforhandlinger mellem lærerne og Kommunernes Landsforening. De skal være afsluttet i foråret 2020.
Anders Bondo Christensen ser en god aftale som afgørende for at løse folkeskolens to helt store udfordringer med lærere, der vælger folkeskolen fra, og forældre, der gør det samme.
Kongressen skal beslutte, hvordan foreningen skal tilrettelægge sit arbejde med periodeforhandlingerne og det øvrige samarbejde med kommunerne.
De delegerede skal også vælge ny formand og næstformand. Anders Bondo Christensen genopstiller som formand, og det gør nuværende næstformand Dorte Lange også.
Der bliver kampvalg om næstformandsposten, da der opstiller endnu en kandidat, Morten Refskov.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
