24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Labour-oprør: Vi stemmer for brexit-aftale

20 parlaments-medlemmer trodser Corbyn

Labour-oprør: Vi stemmer for brexit-aftale

Flere og flere Labour-medlemmer af Underhuset stemmer ja til Boris Johnsons brexitaftale i morgen. Ikke mere snak og kaos, vi vil ud af EU nu, lyder det.

Jeremy Corbyn, leder af Labour, er i vanskeligheder. Op til 20 parlamentsmedlemmer fra Labour stemmer for Boris Johnsons brexitaftale lørdag.
FOTO: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Op til 20 medlemmer af Underhuset for det socialdemokratiske Labour vil lørdag stemme ja til den aftale om brexit, som premierminister Boris Johnson har forhandlet på plads med EU.

Jeg har været modstander af EU i 30 år og er som mange andre bare træt af al denne forsinkelse af brexit. Lad os få det overstået.
Ronnie Campbell, MP Labour

Torsdag afslørede Johnson og EU-kommmissionens formand Jean-Claude Juncker brexitaftalen, der er blevet godkendt af de 27 EU-lande og i morgen lørdag skal til afstemning i det britiske parlament.

"Vi vil ud af EU nu"

De britiske EU-modstandere er delt på spørgsmålet om aftalen.

>> LÆS DEN NYE BREXIT-AFTALE HER (ENGELSK)

EU-modstanderne i britiske fagforeningsfolk mod EU, TUAEU, siger god for aftalen. Gruppens formand, Doug Nicholls, har sendt følgende udtalelse til Arbejderen:

– Vi skal ud af EU nu. Det er efter min mening helt forkert at sige, at denne aftale vil føre til forværrede rettigheder, dårligere beskæftigelse og værre miljøbeskyttelse, siger han og tilføjer, at de, der siger, at aftalen i sig selv "truer flere jobs, er helt forkert på den".

Doug Nicholls mener, at aftalen garanterer, at kun Storbritannien kan ændre aftalen.

>> LÆS OGSÅ: Labourformand vil udfordre Boris Johnson

– Den konservative Tory-regering kan angribe løn- og arbejdsforhold – og vil gøre det – men denne aftale garanterer, at love forbliver, sådan som de eksisterer i Storbritannien, indtil en britisk regering ønsker at ændre dem, siger Doug Nicholls.

Magten tilbage?

Men danskeren Henrik Overgaard-Nielsen, der sidder i EU-parlamentet for Brexit Party, er skeptisk overfor aftalens indhold.

– Løftet var, at vi skulle tage magten tilbage, men sådan er det desværre ikke med denne aftale. Vi er stadig under EU-domstolens hammer, og vi har ikke fået vore territorialfarvande tilbage til fiskerne, siger han til svensk TV, STV.

>> LÆS OGSÅ: Brexitaftale fastholder Storbritannien i EU’s jerngreb

Usikkerhed om jobs

Formanden for det britiske fagforbund UNISON, Dave Prentis, opfordrer til at stemme Boris Johnsons aftale ned.

– Der er ikke noget her, som nogen Labour-MP kan stemme for, siger han ifølge Morning Star og tilføjer, at britisk handel vil lide med den nye aftale.

– Aftalen vil udgøre et kæmpe skridt tilbage og bringe arbejderrettigheder og offentlige tjenester i fare, siger han.

Dagbladet Morning Star, der står politisk tæt på landets kommunistparti, CPB, har valgt at lade begge sider af synet på Boris Johnsons aftale komme til orde. CPB har ikke reageret på gentagne telefonopkald før Arbejderens deadline.

Ud af EU den 31. oktober

Ifølge aftalen "forlader hele Storbritannien samt Nordirland formelt EU 31. oktober 2019".

  • Storbritannien forbliver de facto i EU i en overgangsfase frem til 1. januar 2021. Indtil da bevares status quo, herunder også det britiske bidrag til EU. Briterne mister stemmeretten i EU.
  • Overgangsfasen kan blive forlænget med op til to år ad gangen.
  • Borgere fra EU-lande, som inden 2021 har bosat sig i Storbritannien, kan blive. Den samme regel gælder for briter i EU.
  • Storbritannien kan indtil 2021 deltage i sager ved EU-domstolen på samme måder som en EU-medlemsstat gør og får ret til at sende egne advokater til at føre sager.
  • Uenigheder mellem virksomheder eller andre institutioner søges løst gennem fælles udvalg mellem EU og Storbritannien.
  • Kan der ikke nås til enighed, sendes sagen til et uafhængigt voldgiftspanel, der kan sende sagen til EU-domstolen.

Nordirland

I afsnittet om Nordirland fremgår det, at:

  • Nordirland forbliver de facto i EU's toldunion for at sikre freden og økonomien i Irland og Nordirland.
  • Nordirernes tilhørsforhold til toldunionen begynder 1. januar 2021. Efter fire år kan et flertal i det nordirske parlament melde sig ud og så fremdeles hvert fjerde år.
  • Intet parti i det nordirske parlament får veto over tilhørsforholdet til toldunionen.
  • Briterne forpligter sig til "level playingfield" – at opretholde nogenlunde de samme krav som EU til for eksempel varers sikkerhed og til miljøkrav og arbejdsforhold.
  • Der bliver ingen told- eller grænsekontrol mellem Nordirland og Irland.
  • Toldkontrollen vil finde sted mellem Storbritannien og Nordirland. Britiske varer, som sælges ind i Nordirland, pålægges ikke EU-afgift, hvis de bliver i Nordirland. Hvis de skal videresælges til Irland eller forarbejdes og videresælges, skal de pålægges en EU-afgift.
  • Storbritannien kan efter 1. januar 2021 indgå sine egne handelsaftaler med tredjelande, og Nordirland får adgang til de pågældende aftaler.

Den nordirske knude

Ifølge brexitaftalens ordlyd om Nordirland og Irland står der, at "tilpasning skal gælde for varer, sanitære forholdsregler for dyr, moms og statsstøtteregler". 

Boris Johnson sagde torsdag, at den nye aftale vil erstatte det "anti-demokratiske" backstop, som var en nøgleårsag til, at den tidligere premierminister Theresa Mays brexitaftale gentagne gange blev afvist i Underhuset.

Et backstop kunne have holdt Storbritannien under EU’s regler ubegrænset.

Aftalen garanterer, at befolkningen i Nordirland vil være ansvarlig for de love, de lever efter, og i modsætning til backstoppet vil de have ret til at afslutte den specielle ordning, hvis de vælger det.

Backstoppet er væk

Doug Nicholls fra TUAEU mener, at det er positivt, at det irske backstop er "undgået" i aftalen.

– Det ømtålelige spørgsmål om det irske backstop er løst. At det nordirske parti, DUP, ikke kan lide det, er en indikation af vigtigheden af løsningen, mener Doug Nicholls.

Men Labour-lederen Jeremy Corbyn advarer mod aftalens nordirske del.

– Den tilbyder ikke fuldstændig bevægelsesfrihed mellem Storbritannien og Irland, lyder det fra partiformanden:

– Boris Johnson's nye brexitaftale er værre end Theresa Mays.

Labour-MP's vil stemme for

Labour er tilhænger af EU. Men alligevel vil omkring 20 af Labours parlamentsmedlemmer stemme ja til Boris Johnsons aftale om at få landet ud af EU.

En af dem er Ronnie Campbell fra Blyth Valley.

– Jeg har været "leaver" i 30 år og er som mange andre bare træt af al denne forsinkelse af brexit. Lad os få det overstået, siger han til det britiske dagblad Morning Star.

Ruth Smeeth fra valgkredsen Stoke-on-Trent North & Kidsgrove, hvor mere end 70 procent af vælgerne i 2016 stemte for at forlade EU, vil også stemme for aftalen, selv om Jeremy Corbyn opfordrer til at stemme aftalen ned i morgen.

Jeremy Corbyn selv mener, at "brexit-kaoset" kun kan blive løst med en ny folkeafstemning.

– Den bedste måde at få ordnet brexit på er ved at give befolkningen det sidste ord at skulle have sagt ved en ny folkeafstemning, sagde partiformanden ifølge The Telegraph.

>> LÆS OGSÅ: Tony Blair kræver ny folkeafstemning om brexit

Kritik af Labour

Doug Nicholls mener, at Labour er ude af trit med briternes syn på brexit.

– Der ligger et stort ansvar på skuldrene af de ærlige parlamentsmedlemmer for Labour, der ønsker at gøre det eneste rigtige. De må sikre, at aftalen går gennem Underhuset. Det kan være med til at redde Labour fra total isolation fra massere, som de er helt afskåret fra i EU-spørgsmålet, siger han til Arbejderen.

Flertal eller mindretal?

Indtil videre har partilederne fra Labour, DUP, Liberaldemokraterne, skotske SNP og De Grønne opfordret til at stemme nej til Johnsons brexitaftale lørdag i Underhuset, men det er ifølge dagbladet Daily Mail usikkert, om der er flertal mod aftalen.

Som det ser ud nu, dagen før, vil 306 stemme for aftalen og 313 imod. Men samtidig er 16 parlamentsmedlemmer "uafklarede", eller man ved ikke, hvad de vil stemme.

Ifølge The Telegraph er Labour i kaos oven på aftalen. Partiet har krævet netop en aftale, før landet kan forlade EU. Alternativet til planen er reelt et brexit uden en aftale, og det ønsker premierministerens modstandere i London og Strasbourg absolut ikke.

Boris Johnson kan ifølge Underhusets regler blive nødt til at søge at forlænge Artikel 50 om udtræden af EU, hvis et flertal stemmer hans aftale ned. Men det har han sagt, at han ikke vil.

Men torsdag sagde Jean-Claude Juncker, at han ikke så nogen grund til en udsættelse, hvis den nuværende aftale bliver afvist.

– Hvis vi har en aftale, har vi en aftale. Der er ikke behov for forlængelse, sagde Juncker på pressemødet.

Håber på uenighed

Henrik Overgaard-Nielsen fra Brexit Party mener, at brexit-kaoset vil fortsætte i parlamentet lørdag.

– Jeg håber ikke, at de kan blive enige. Jeg håber, vi kan forlade EU uden en aftale, så vi står udenfor EU 1. november, når vi vågner, siger han.

Han tilføjer, at der i tidens løb har være flere brexit-aftaler, som er strandet. Problemet er, at parlamentet ikke ønsker en no-deal overhovedet, men kun en aftale med EU.

– Hvorfor vil EU give os en god aftale. Det vil de ikke, for de er bange for, at andre lande skal følge efter os ud af EU, slutter Henrik Overgaard-Nielsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. okt. 2019 - 10:54   19. okt. 2019 - 10:57

Storbritannien

ah@arbejderen.dk
Brexitplanen 2019
  • Lørdag 19. oktober stemmer det britiske underhus om den aftale om brexit, som premierminister Boris Johnson har forhandlet på plads med EU.
  • Ifølge aftalen "forlader hele Storbritannien samt Nordirland formelt EU 31. oktober 2019".
  • Storbritannien forbliver de facto i EU i en overgangsfase frem til 1. januar 2021.
  • Indtil da bevares status quo, herunder også det britiske bidrag til EU. Briterne mister stemmeretten i EU.
  • Overgangsfasen kan blive forlænget med op til to år ad gangen.
  • Nordirland forbliver de facto i EU's toldunion for at sikre freden og økonomien i Irland og Nordirland.
  • Briterne forpligter sig til "level playingfield" – at opretholde nogenlunde de samme krav som EU til for eksempel varers sikkerhed og til miljøkrav og arbejdsforhold.
  • Der bliver ingen told- eller grænsekontrol mellem Nordirland og Irland.
  • Storbritannien kan efter 1. januar 2021 indgå sine egne handelsaftaler med tredjelande, og Nordirland får adgang til de pågældende aftaler.
  • Kilde: Brexit-aftalen
Resultatet af Brexit
  • Folkeafstemningen fandt sted den 23. juni 2016. 
  • 46,5 millioner britiske vælgere kunne deltage i folkeafstemningen.
  • 72,2 procent af de stemmeberettigede deltog.
  • 51,9 stemte for at forlade EU – det svarer til 17.410.742 stemmer
  • 48,1 stemte for at blive i EU – 16.141.241 stemmer.
  • 26.033 stemmer blev afvist.
  • I England og Wales stemte et flertal for at forlade EU.
  • I Nordirland og Skotland stemte flertallet for at blive i EU.
  • I 62 procent af alle valgkredse, hvor partiet Labour dominerer, stemte et flertal for at forlade EU ved folkeafstemningen i 2016.

Kilde: BBC