I Danmark er det udgangspunktet, at man som tiltalt i en straffesag skal betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne til sin forsvarer. Det er så at sige ikke gratis at være genstand for en strafferetlig forfølgelse.

Når man bliver løsladt, og man så at sige “har udstået sin straf”, venter der en ny straf – gælden fra straffesagen. 

Udgangspunktet efter loven er sat anderledes op. Her er udgangspunktet, at man som tiltalt ikke skal betale nogen omkostninger i forbindelse med straffesagen – medmindre man bliver kendt skyldig.

Omtrent 90 procent af alle tiltalte i straffesager bliver imidlertid kendt skyldige, hvorfor man som tiltalt må forvente at skulle betale for sin forsvarer. Det offentlige betaler salæret i første omgang efter standardiserede takster, men vil herefter kræve beløbet betalt af den domfældte.

Ordningen er retssikkerhedsmæssig betænkelig. Flere undersøgelser peger blandt andet på, at risikoen for stiftelse af en stor gæld som følge af sagsomkostninger kan få den tiltalte til at tilstå, som altså er omkostningsbesparende. 

Råd til at anke

For den tiltalte medfører dette også et uværdigt hensyn at tage i forhold til, om denne ønsker at anke en dom – nemlig det økonomiske hensyn.

Man kan være overbevist om sin uskyld – men har jeg råd til at risikere større sagsomkostninger? Har jeg råd til at anke dommen? Et sådan hensyn er, efter Landsforeningen KRIM's opfattelse, ikke værdigt at skulle tage i en demokratisk retsstat.

Sagsomkostningerne afhænger i almindelighed af sagens størrelse. Regninger på 200.000 kroner og over er ikke ualmindelige – særligt ikke hvis sagen har kørt ved både byretten og landsretten.

Såfremt den tiltale bliver dømt, vil det være vanskeligt for denne at afdrage sin gæld, såfremt straffen afsones i et fængsel. I et fængsel tjener man ved sit arbejde omkring 10 kroner i timen, mens man tilkendes et beløb på cirka 70 kroner om dagen til kost med videre. Der er derfor en god sandsynlighed for, at ens gæld fra straffesagen vokser sig større under afsoningen som følge af renter.

Gæld efter løsladelse

Når man bliver løsladt, og man så at sige “har udstået sin straf”, venter der således en ny straf – gælden fra straffesagen. Der kan næppe være nogen tvivl om, at det er væsentligt demotiverende for en tidligere kriminel, som ønsker at blive lovlydig, at have en så stor gæld, at der ingen realistisk udsigt er til at blive gældsfri.

Hertil kommer, at uanset hvor ringe udsigt der er på afbetaling af gælden, er gældssanering i almindelighed ikke en mulighed, såfremt gælden stammer fra et strafbart forhold. 

Den danske ordning må antages at øge risikoen for, at tidligere dømte vender tilbage til kriminalitet efter løsladelse.

Kriminalitet er dyrt for samfundet og sammenholdt med, at det offentlige alene formår at opkræve en beskeden del af de samlede sagsomkostninger i straffesager, er det sandsynligt, at en fuldstændig afskaffelse af sagsomkostninger i straffesager ud fra en cost-benefit vurdering, samfundsøkonomisk vil give et plus på kontoen i sidste ende.