Vælger de ansatte på Københavns Universitet (KU) at tage til 1. maj-demonstration næste år, så bliver det for egen regning. Ledelsen på universitetet har nemlig besluttet med virkning fra 1. maj 2020 at afskaffe den arbejdsgiverbetalte fridag.

Der er rigtig, rigtig mange ansatte på Københavns Universitet, der arbejder mere, end de egentlig skal.
Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant

Direktør for KU Jesper Olesen udtaler til Uniavisen, at beslutningen er truffet, fordi universitetet i en årrække har været pålagt besparelser og også næste år ser ud til at skulle frem med sparekniven. Afskaffelsen af 1. maj som betalt fridag forventes at spare KU for en årlig udgift på cirka otte millioner kroner.

Kritik fra de tillidsvalgte

Beslutningen møder kritik fra arbejdspladsen med flere end 9.300 ansatte.

Signe Møller Johansen, der er fællestillidsrepræsentant for det akademisk uddannede personale i administrationen, synes, at ledelsen går i små sko, når den fratager personalet en frynsegode.

– Jeg opfatter det som udtryk for en form for 'regnearksledelse', og man skal passe på, at det ikke giver bagslag. Hvis vores ledere bliver meget nøjeregnende med at tælle timer, kunne vi også blive det som medarbejdere, og det regnskab tror jeg ikke nødvendigvis er til ledelsens fordel, siger hun til Uniavisen.

Samme toner lyder fra Ingrid Kryhlmand. Hun er fællestillidsrepræsentant for HK'erne og næstformand i universitetets Hovedsamarbejdsudvalg:

– Der er rigtig, rigtig mange ansatte på Københavns Universitet, der arbejder mere, end de egentlig skal. De bliver, indtil en opgave er løst. De yder meget mere end de 37 timer, de skal.

Ledelsens argumenter

Ud over en forventet besparelse på otte millioner kroner årligt, så nævner Uniavisen yderligere to argumenter fra ledelsens side for at droppe den arbejdsgiverbetalte fridag. Københavns Universitet ønsker at fremstå "politisk neutralt" og ønsker dermed ikke "at sende det politiske statement, som betalt frihed 1. maj giver." I det tredje argument henviser ledelsen til ønsket om "at lægge sig op ad Moderniseringsstyrelsens linje, hvorefter eventuel bevilget frihed 1. maj sker for den ansattes egen regning." 

Moderniseringsstyrelsen har dog ikke udtrykt nogen mening om, hvad Københavns Universitets linje skal være. I en e-mail til Uniavisen skriver styrelsen, at det er op til den enkelte institution, om "man vil give medarbejderne fri med løn den 1. maj." Med en afskaffelse af fridagen følger Københavns Universitet ifølge universitetsavisen imidlertid linjen på alle øvrige universiteter i landet. 

Vurderer sagen

De faglige organisationer har mulighed for at rejse en fagretlig sag for at få Arbejdsrettens fortolkning af, om ledelsen på KU har brudt nogle aftaler. Arbejderen har spurgt både Dansk Magisterforening (DM) og Djøf, hvordan de reagerer på, at 1. maj afskaffes som betalt fridag.

Magisterforeningen har cirka 1.600 medlemmer med en akademisk uddannelse på KU. Forbundets presseafdeling skriver i en mail til Arbejderen:

"I DM tager vi det selvfølgelig meget alvorligt, når arbejdsgiver pludseligt og uden forhandling forringer vilkårene for vores medlemmer. Vi undersøger lige nu sammen med Akademikerne, om der er et juridisk spor at følge."

Akademikerne er paraplyorganisation for 25 faglige organisationer med tilsammen rundt regnet 400.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.

En dårlig idé

Dansk Magisterforening afventer en afklaring fra Akademikernes jurister. Det samme gør Djøf, der har 810 medlemmer ansat på KU både som videnskabelige og administrative medarbejdere.

– Ingen skal være i tvivl om, at vi synes, det er en rigtig dårlig idé at gøre indhug i de ansattes personalegoder for at opnå hurtige besparelser, siger Sara Gundelach Vergo, formand for Djøf Offentlig, til Arbejderen.

Hun tilføjer:

– Men vi vil sikre os en grundig vurdering af, om det her er en sag, vi kan vinde, inden vi tager det skridt.

Kutymer er ikke aftalt i overenskomster eller lokalaftaler. Dansk Industri beskriver det som en form for stiltiende og forpligtende accept, der opstår, når "enten medarbejdere eller virksomheders adfærd" er blevet accepteret af den anden part "over en længere periode."

Hvor lang den periode skal være fremgår ikke, men arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har udtalt, at en kutyme får samme status som en almindelig bestemmelse i en overenskomst efter rundt regnet 25 år, hvis ingen af parterne har gjort indsigelse.

På Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside kan man læse, at en kutyme, der fraviger overenskomsten, som "altovervejende hovedregel" kan opsiges til bortfald med "passende varsel" – normalt tre måneder. En kutyme kan varsles opsagt, selv om der ikke er gang i nogen overenskomstforhandlinger.

Som eksempel på en sådan fravigende kutyme nævner styrelsen ret til frihed med løn juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og/eller grundlovsdag eller ret til en arbejdsgiverbetalt fridag i forbindelse med bryllup eller flytning.

Djøf har før prøvet at tabe i en sag om afskaffelse af tre kutymedage. I 2016 rejste Djøf og Akademikerne en faglig voldgift med Finansministeriet, om hvorvidt det gamle SKAT kunne inddrage grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag som fridage.

Det kunne SKAT godt, fastslog voldgiftskendelsen, der fik virkning fra 2017. Afgørelsen er ikke rullet ud i hele statsadministrationen, men både de ansatte i skattevæsenet, ved politiet og på det gamle Social- og Indenrigsministeriums område skal bruge tre feriedage, hvis de vil holde fri den 5. juni, 24. og 31. december, selvom deres arbejdsplads holder lukket.

Ville sætte en grænse

– Den sag, syntes vi, var både vigtig og principiel. Det var vigtigt for os at sætte en grænse, men det lykkedes os desværre ikke at godtgøre, at fridagene var en kutyme, siger Sara Gundelach Vergo og tilføjer, at fridagene svarer til en vis procentdel af lønnen.

– Inddrager man en fridag, er det at sammenligne med en lønnedgang, bemærker formanden for Djøf Offentlig.

– Der er ingen tvivl om, at det ligger inden for ledelsesretten at opsige kutymedagene, og her sker det åbenlyst for at spare. Alligevel råder vi vores medlemmer til at tage snakken med ledelsen om, hvorvidt det nu er klogt at gøre, bemærker formanden for Djøf Offentlig.

Goder under pres

I arbejdsgivernes konstante iver efter besparelser og effektivitet er arbejdstid og personalegoder som betalte fridage eller pauser i arbejdstiden konstant under angreb. Arbejdsgiverne snakker sammen og lader sig helt tydeligt inspirere af hinanden. Det er de seneste år lykkedes dem at gøre indhug i personalegoder bid for bid.

Forud for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 zoomede Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet ind på den betalte frokostpause, som i årevis har været gældende for en række grupper på det offentlige arbejdsmarked. Til gengæld skal de opholde sig på arbejdspladsen og stå til rådighed i deres pause.

Styrelsen skrev i oktober måned 2017 i et brev til de statsansattes forhandlingsorganisation Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), at den betragter den betalte frokostpause som en kutyme eller et personalegode, som den enkelte statslige arbejdsplads kan opsige efter forgodtbefindende.

Har stadig frokostpause

Kun gennem sammenholdet blandt de offentligt ansatte lykkedes det at sikre, at den betalte frokost blev skrevet direkte ind i overenskomsterne.

>>LÆS OGSÅ: Her er stridspunkterne i OK18

Siden 2018 har de ansatte i Region Hovedstaden ikke længere kunnet holde fri juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag på arbejdsgivernes regning. Det afskaffede regionspolitikerne, da de vedtog budgettet for '18. Fridagene giver regionen en årlig besparelse på 5,2 millioner kroner.

>>LÆS OGSÅ: Region Hovedstaden snupper tre fridage

De kommunale forhandlinger om næste års budgetter har afsløret, at stadig flere lokalpolitikere øjner chancen for besparelser ved at skære i eller helt afskaffe de ansattes goder. I Rebild Kommune gik det ud over den daglige kaffepause, og i Københavns Kommune besluttede en enig Borgerrepræsentation at fjerne retten til den 6. ferieuge for handicaphjælperne.

>>LÆS OGSÅ: Politikere vil tage kaffepausen fra kommunalt ansatte

>>LÆS OGSÅ: Politikere afskaffer handicaphjælperes 6. ferieuge

Det værste angreb i nyere tid – endda på overenskomsten – blev landets undervisere udsat for under overenskomstforhandlingerne i 2013. Den overenskomstaftalte arbejdstid blev fjernet, og lærerne har siden været underlagt den politisk vedtagne lov 409, der dikterer deres arbejdstid.