USA’s økonomiske og handelsmæssige blokade mod Cuba har været i kraft siden 1962. Den blev lempet på visse punkter under den tidligere præsident Obama, men med Donald Trump i Det Hvide Hus er blokaden i dag den hårdeste nogensinde i de 57 år.

Den Alliancefri Bevægelse (NAM) har fra sit topmøde i Baku den 25.-26. oktober fordømt blokaden mod Cuba.

Med en række alvorlige stramninger af blokaden søger Trump-regeringen at ramme Cuba på alle måder og at skræmme investorer og handelspartnere bort.

Der er netop anlagt en retssag i USA mod netsupermarkedet Amazon, fordi virksomheden sælger trækul, der er produceret på arealer i Cuba, som sagsøgerens bedstefar ejede, men som er nationaliseret af den cubanske stat. Sagsøgeren er i dag bosat i Florida, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

En anden eksilcubansk familie i Miami har rejst krav om 9,2 millioner dollars i erstatning af et krydstogtselskab i USA, hvis skibe de seneste to år har lagt til i Havanna. Familien Behn ejede fra 1917 til 1960 et havneanlæg i Havanna, som blev nationaliseret og i dag blandt andet benyttes af krydstogtselskabet Carnival Tours.

Der ligger tusinder af sager og venter, advarer en handelsorganisation i USA. “US-Cuba Trade and Economic Council” oplyser, at de amerikanske myndigheder allerede har registreret 5913 sager med et samlet erstatningskrav på 8,5 milliarder dollars.

Denne bølge af sagsanlæg kommer, fordi præsident Trump for godt fire måneder siden iværksatte en lovparagraf, der åbner for, at tidligere ejere af ejendom og jord i Cuba kan rejse erstatningssager mod virksomheder i og uden for USA, der handler med eller investerer i eksproprieret ejendom i Cuba.

Lovparagraffen er ulovlig ifølge international ret. Nationaliseringerne i Cuba i 1960’erne foregik i henhold til gældende nationale og internationale regler, og de skadeslidte har fået tilbud om erstatning. Men USA’s regering har i modsætning til regeringer i Canada, Spanien, Storbritannien og andre lande afvist at forhandle med Cuba om erstatning for nationaliseret ejendom.

Internationale protester

EU betragter Trumps stramninger af blokaden som ulovlig og truer med at anlægge sag mod USA ved Verdenshandelsorganisationen WTO. EU har lovet virksomheder i EU at beskytte dem mod følgerne af Trumps aktivering af lovparagraffen, der er kendt som “kapitel III i Helms-Burton loven” fra 1996.

De 120 lande, som er med i Den Alliancefri Bevægelse (NAM) har fra sit topmøde i Baku i Aserbajdsjan den 25.-26. oktober enstemmigt fordømt blokaden mod Cuba samt stramningerne i henhold til kapitel III i Helms-Buton loven. NAM-topmødet kritiserer, at Vesten – primært USA – i dag har indført blokader og sanktioner mod hele 39 lande. NAM har nedsat en kommission, der skal analysere det store omfang af sanktioner og udarbejde forslag til NAM-landenes forenede modstand mod de ulovlige økonomiske straffeforanstaltninger. Kommissionen fik mandat til at forberede sager mod USA ved FN’s internationale domstol i Haag.

USA’s blokade mod Cuba rammer også luftfarten i Cuba og mellem Cuba og andre lande – herunder USA.

For to knap uger siden gav flyproducenten Boeing besked til sine kunder om, at deres fly ikke må leases til Cubas luftfartselskab Cubana de Aviacion eller til selskaber, der flyver til og fra cubanske lufthavne. Boeings meddelelse kom, efter at USA’s handelsministerium den 18. oktober udsendte et generelt forbud mod, at fly ejet at amerikanske selskaber kan leases til Cuba eller beflyve Cuba – det sidste dog med få undtagelser.

Fra den 10. december vil således alle flyforbindelser mellem byer i USA og byer i Cuba blive stoppet. Enkelte flyforbindelser til og fra Havannas Internationale Lufthavn vil dog fortsætte, oplyser netavisen Cubadebate.

Cubana de Aviacion stopper som følge af mangel på leasede fly sine flyvninger til Santo Domingo, Cancun i Mexico, Caracas i Venezuela og andre destinationer i regionen.

Modstand i USA

Mange eksilcubanere bosat i USA er oprørte over præsident Trumps Cuba-politik, der gør det sværere at besøge familie i Cuba, begrænser muligheden for at støtte familien i Cuba med penge og vanskeliggør kommunikation.

”Den eneste mulighed vi har tilbage er at samle kræfterne for at give Trump et valgnederlag i Florida ved det kommende præsidentvalg”, skriver en sammenslutning af cubanere i USA med navnet “Alianza Martiana”.

Også mange medlemmer af Kongressen i Washington er modstandere af Trumps politik over for Cuba.

Det gælder blandt andre Barbara Lee fra Det Demokratiske Parti, som kritiserer Trump for “at ødelægge enhver forbindelse mellem vores lande”, skriver Cubadebate.cu. Tilsvarende har Barbara Lee’s partifælle James McGovern betegnet Trumps stramninger af blokaden som ”umenneskelige og ubrugelige restriktioner, som hører Den Kolde Krig til”.

USA’s blokade mod Cuba skal til debat i FN’s Generalforsamling den 6. og 7. november. Her skal der stemmes om en cubansk resolution, der kræver blokaden ophævet. En tilsvarende resolution blev sidste år vedtaget med 189 stemmer for og to (USA og Israel) imod.

Op til dette års afstemning er der kampagner mod blokaden i mange lande. Dansk-Cubansk-Forening har blandt andet i samarbejde med organisationer i Europa henvendt sig til det finske EU-formandskab med opfordring til, at EU som lovet imødegår konsekvenserne af USA’s blokade og beskytter europæisk erhvervslivs interesser.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her