08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skal offentlige databaser og IT-systemer på kapitalfondes hænder?

Kronik

Skal offentlige databaser og IT-systemer på kapitalfondes hænder?

Der er basis for både malkning af forbrugere og indsamling af profitable og politisk følsomme brugerinformationer, skriver Arne Lennartz.

Ejerskabet og driften af vitale og profitable personlige brugerdata fra VISA/Dankort, e-Boks, NemID og Betalingsservice ligger i hænderne på primært amerikanske kapitalfonde med tråde til IBM og National Security Agency.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Den 5. august i år kunne Radio24syv meddele, at direktøren for Nets Bo Nielsson havde tilkendt sig selv 1,9 milliarder kroner i bonus efter salget af Betalingsservice (BS) i Danmark og en tilsvarende digital betalingsordning AvtaleGiro/eFaktura i Norge med mere. Handlen forventes afsluttet primo år 2020 efter myndighedsgodkendelse.

Der er en potentiel konflikt mellem amerikansk og dansk ret, hvis de amerikanske myndigheder kræver, at en amerikansk virksomhed skal udlevere data, der ellers er beskyttet af dansk lov.
Henrik Udsen, juraprofessor

Køber er det globale betalingsselskab Mastercard for en pris af omkring 21,3 milliarder kroner. Mastercards chef for produktion og innovation Michael Miebach var ifølge Finans (6. august 2019) tilfreds:

“De globale perspektiver for realtidsbetalinger accelererer. Denne aftale styrker vores unikke position som en one-stop shop partner, som kan dække alle banker, forretninger og staters betalingsbehov”, siger han. Monopoliseringen af BS-ordningen herhjemme frygtes dog blandt andet at betyde en ny forbrugertur i gebyrkarussellen.

Magnum-forrentning

Nets A/S har herhjemme styret såvel BS som Dankortet og driver også NemID og e-Boks A/S. Nets har lignende forretninger i de andre nordiske lande. En målestok for kapitalforrentningen er, at mens BS-delen, som kun vurderes at udgøre en tredjedel af Nets-forretningen, blev solgt til Mastercard for 21,3 millarder kroner, så blev det samlede Nets i foråret 2014 solgt til de amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital for 17 milliarder kroner. ATP købte en mindre aktiepost.

Allerede ved dette salg blev offentlige værdier solgt til private, da staten før salget havde en ejerandel på 11 procent plus en mindre andel gennem Finansiel Stabilitet og Jyske Bank. I 2016 børsnoteredes Nets til en værdi af 30 milliarder kroner, og året efter blev det solgt til Evergood 5, der kontrolleres af kapitalfonden Hellmann & Friedmann, for 33,1 milliarder kroner. (Berlingske Tidende 2. februar 2018 med flere).

Monopol på it-data

I juni 2018 fusionerede Nets med Concardis, der opererer i Tyskland, Østrig og Sverige. Det samlede selskab ejes dermed af Hellmann & Friedmann sammen med de tidligere Nets-hovedejere Advent International og Bain Capital. I januar 2019 faldt opkøbet af det polske Dotpay/eCard på plads. (ITwatch/ritzau 18. marts 2019).

Monopoliseringen er i fuld gang sammen med det multinationale Mastercards enekontrol med Betalingsservice.

Nem-ID drives af Nets efter aftale med staten. Den oprindeligt dansk udviklede elektroniske postboks e-Boks ejes i dag af Nets sammen med PostNord A/S.

Amerikansk kapitals overtagelse af offentlige databaser og it-systemer startede tilbage i 1996, da finansministeren Mogens Lykketoft (S) solgte Datacentralen til den amerikanske it-gigant CSC.

Overvågningsorgan

Allerede ved de private nordiske bankers salg af Nets i 2014 til kapitalfonde i USA lød der protester, som også vedrørte øget mulighed for profitabel indhentning af oplysninger om betalingskort- og NemID-brugeres personlige forhold og forbrugsvaner. Men også mulighed for registrering af politisk ståsted. Ikke mindst efter vedtagelsen af Patriot Act i USA efter 11. september 2001.

“Der er en potentiel konflikt mellem amerikansk og dansk ret, hvis de amerikanske myndigheder kræver, at en amerikansk virksomhed skal udlevere data, der ellers er beskyttet af dansk lov”, sagde juraprofessor Henrik Udsen ved Københavns Universitet til Berlingske Business i februar 2014. Daværende finansminister Henrik Sass Larsen (S) sagde, at “den regulering og de aftaler, der gælder for Dankortet, Betalingsservice og NemID” ikke ville “ændre sig, såfremt selskabet bliver solgt”.

En interesseret amerikansk myndighed kunne være NSA (National Security Agency). Nets outsourcede nemlig administrationen af både Dankortet og NemID, og dermed personfølsomme oplysninger, til IBM. Dette medførte i januar 2014 i et netværksnedbrud. IBM har et tæt samarbejde med NSA, der stod bag aflytningen af ikke-amerikanske delegater ved klimatopmødet COP15 i København. NSA's globale efterretningsvirksomhed afsløredes af Edward Snowdens Wikileaks. NSA har modtaget milliarder fra USA's militær.

Ikke en malkemaskine

Enhedslistens Frank Aaen mente, at Nets skulle nationaliseres, og at Nationalbanken skulle “videreføre selskabet som en servicevirksomhed, der alene har til formål at stille en effektiv service tilrådighed” (Børsen 18. marts 2013.). For:

“I realiteten kan man hverken få adgang til bankkontoen eller selvangivelsen uden NemID, og Nets ejer også en stor del af e-Boks, som står for digital korrespondance mellem borgerne og det offentlige, pensionskasser og mange arbejdsgivere. Vi taler om infrastruktur og monopolforhold, og det er ikke noget, en privat investor skal bruge til at tjene penge på”. Om det nylige salg af BS-forretningerne til Mastercard siger Frank Aaen:

“Når der er tale om en monopolvirksomhed som Betalingsservice, som 90 procent af alle danske familer bruger, kan konkurrencemyndighederne gribe ind”. Mastercard får “en alt for stor dominans”. “Betalingsservice som pengemaskine skal stoppes”.

Frank Aaen foreslår derfor vedtagelse af regler for gebyrstørrelser. Han ser allerhelst, at Nationalbanken overtager den digitale pengeformidling og opretter en nonprofit-konto for e-kroner, som uden risiko kan bruges af alle lønmodtagere. (Arbejderen 10. august 2019).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. nov. 2019 - 06:30   14. nov. 2019 - 06:32

Kronik

af Arne Lennartz, journalist
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).