Budgetloven er en ommer
Blogs
Budgetloven er en ommer
Budgetloven amputerer kommunernes og statens økonomiske handlerum og begrænser den grønne omstilling og velfærdens genopretning. Som minimum bør den gøres mere fleksibel, men det bedste vil være at afskaffe den.
I 2020 er det af partierne bag budgetloven aftalt, at den skal revideres. Det er der i allerhøjeste grad behov for. Budgetloven har allerede vist sig at have store skadevirkninger for velfærden. Og den kan få endnu større skadevirkninger, når den næste krise kommer.
Socialdemokratiet har i sin 2020-plan lagt op til, at budgetloven skal gøres "mere fleksibel". Det må være et absolut minimum. Langt bedre ville det være helt at afskaffe loven.
Budgetloven blev vedtaget i 2012 på baggrund af EU's finanspagt fra samme år. Finanspagten institutionaliserede i EU en neoliberalistisk, monetaristisk finanspolitik med så snævre rammer for den offentlige saldo, at det i praksis var ensbetydende med, at en spare- og udbudsøkonomisk politik blev det eneste mulige svar på krisen.
Bag vedtagelsen i Danmark stod SRSF-regeringen samt de borgerlige partier. Dette flertal valgte ikke alene at tilslutte Danmark til finanspagten, men gav på trods af muligheder i pagten for en mere lempelig fortolkning også budgetloven en stram udformning med kun mulighed for ½ procent strukturelt underskud og med et-årig overholdelse i kommuner og regioner af udgiftslofter. Uanset at EU i en årrække faktisk har tilladt Danmark et dobbelt så stort strukturelt underskud, og uanset at finanspagten eksempelvis heller ikke forhindrer flerårige udgiftslofter.
Budgetloven har allerede haft store skadevirkninger for velfærden gennem at amputere kommunernes økonomiske handlerum. Loven videreførte og udbyggede systemet fra sidst i 00'erne med snævre lofter for kommuners og regioners udgifter og skatteudskrivning og med kraftige sanktioner, hvis rammerne blev overskredet.
Skattelettelser
Dette er ikke sket bare for at sikre statsfinansiel holdbarhed, men har været et aktivt instrument for at gennemtvinge den meget kraftige reduktion i de offentlige udgifter, som en borgerlig økonomisk politik navnlig har indebåret siden 2010, ikke mindst for at finansiere omfattende skattelettelser.
Konsekvensen har været omfattende besparelser på regional og navnlig kommunal velfærdsservice: Børnepasning, folkeskole og ældrepleje samt svage og handicappede. Budgetloven har siden 2010 således været et kerneinstrument til langsom nedsmeltning af den kommunale velfærd.
Budgetloven kan også få store skadevirkninger for den fremtidige finanspolitik. Loven var ikke i kraft under finanskrisen 2008, men den vil være det under den næste økonomiske krise. Det vil her være særdeles skadeligt, at budgetloven og finanspagten amputerer handlerummet for en aktiv offentlig finanspolitik ved at sætte snævre rammer for det offentlige underskud uanset krise. Ifølge budgetloven kan det offentlige underskud som anført kun udgøre ½ procent svarende til cirka 10 milliarder kroner, hvilket meget hurtigt og næsten automatisk vil blive brugt op af sig selv i tilfælde at stærkt stigende arbejdsløshed og deraf fremkaldt vækst i arbejdsløshedsudgifterne.
Loven giver altså meget lidt rum for krise - og arbejdsløshedsbekæmpelse gennem offentlig pengeudpumpning. Budgetloven vil i krisetider tværtimod hurtigt kræve en vækst og arbejdsløshedsforværrende stram finanspolitik og velfærdsforringende besparelser.
Forhindrer grøn omstilling
Men også i opgangstider sætter loven meget uheldige grænser. Finanspagtens og budgetlovens underskudsregler spænder – uanset gode økonomiske konjunkturer, stort betalingsbalanceoverskud og gode offentlige finanser – ben for nødvendige og vigtige investeringer i velfærd, miljø og klima.
For uanset økonomisk fremgang kan det offentlige her og nu ikke investere i grøn omstilling og velfærd i det optimale omfang set i et langsigtet perspektiv uden at overtræde lovens underskudsregler og udgiftslofter, Det betyder, at den grønne omstilling og genopretning af velfærden her og nu begrænses og forsinkes væsentlig og unødigt.
Er skadevirkningerne store, så er de positive resultater af budgetloven til gengæld tvivlsomme. Finanspagtens og budgetlovens sparepolitik vil under ny krise ikke skabe vækst og flere jobs, men i stedet dræne vækst og øge ledighed, hvilket i sig selv vil øge statsunderskuddet. Budgetloven bidrager heller ikke til at fremtidssikre finansieringen af offentlig velfærd, for den har kun begrænset skattestigninger, men ikke de massive skattelettelser 2010-2019, som har fået velfærden til at bløde..
Socialdemokratiet har i sin 2020-plan lagt op til, at budgetloven skal gøres "mere fleksibel" med en større ramme for statens strukturelle underskud og med to-årige udgiftslofter for kommuner. Det må være et absolut minimum. Langt bedre ville det være helt at afskaffe loven.