Arbejdsgiverne skal fra start mærke, at der er fuld opbakning til vores forhandlere fra arbejdspladser over hele landet.
Med denne positive manifestation vil vi vise, at vi står bag vores forhandlere hele vejen.
Carsten Bansholm Hansen, BJMF
Sådan lyder meldingen fra 3F BJMF, der mandag står bag den faglige markering i forbindelse med, at 3F og Dansk Byggeri holder pressemøde om de forestående overenskomstforhandlinger.
– Vi vil rulle den røde løber ud og klappe vores forhandlere ind til møde med modparten og med denne positive manifestation vise, at vi står bag vores forhandlere hele vejen, udtaler Carsten Bansholm Hansen, talsperson for manifestationen.
Mobiliseringen ruller
De seneste uger er der blevet mobiliseret over hele landet, og i sidste uge lød det, at der forventes at deltage 150 fra Jylland og Fyn. Hvor mange, der deltager fra Sjælland og København, tør Carsten Bansholm Hansen ikke sige:
– Men der er meldt støtte på tværs af fag og områder, som udover samtlige byggefag også omfatter organiserede arbejdere fra andre brancher udenfor byggepladserne.
>>LÆS OGSÅ: 3F'ere klapper formand ind til OK20-møde med byggeriets arbejdsgiver
– Vi forventer, at denne overenskomstforhandling vil få et helt andet forløb. Vi vil bakke vores forhandlere op, og vi vil lægge et massivt pres på vores arbejdsgivere denne gang, lyder det fra Carsten Bansholm Hansen.
Det private område har tydeligvis lært af erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018.
Det virkede for de offentligt ansatte
Carsten Bansholm Hansen udtaler:
– Vi så, hvor godt det virkede, da de offentligt ansatte stod sammen og bakkede op om deres forhandler. Vi har planer om mange initiativer, som skal mobilisere vores kollegaer til aktivt at deltage i kampen og gøre vores krav synlige.
Arrangørerne af mandagens faglige manifestation gør opmærksom på, at der ikke må forekomme arbejdsnedlæggelser i forbindelse med arrangementet.
Dem, som Arbejderen tidligere har snakket med fra blandt andet Randers, Aarhus og Aalborg, og som har meddelt, at de bakker op om arrangementet mandag den 9. december, holder da også fri for egen regning.
Den faglige markering mandag bliver livestreamet af Arbejderen. Du kan følge med her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278