Den franske præsident Emmanuel Macron holder fast i sin pensionsreform, til trods for at fagbevægelsen i dag har indkaldt til den anden generalstrejke på bare en uge.

I torsdags var der også generalstrejke, og 1,5 millioner mennesker gik på gaden i protest mod planen, der ifølge fagforeningerne vil betyde, at pensionsreformen vil tvinge mange til at arbejde længere for en lavere pensionsudbetaling.

Strejken begyndte onsdag aften. Flere store fagforeninger, der repræsenterer transportarbejdere, har allerede erklæret ubegrænset strejke.

Folk overalt er virkelig indstillede på at tage kampen mod regeringens pensionsreform.
Christian Grolier, fagforbundet Force Ouvrière

Avisen Le Parisien skriver, at alt fra lastbilchauffører og bagageslæbere til advokater, politifolk og embedsmænd i flere ministerier strejkede torsdag. Ifølge meningsmålingsinstituttet YouGov støttede 60 procent af de adspurgte, herunder mange af Macrons vælgere, strejken.

Torsdag bakkede De Gule Veste op om protesterne, og bevægelsen har tilføjet kravet om stop for pensionsreformen på deres liste over økonomiske, sociale og politiske krav.

Fagforbund står sammen

Det største centrale fagforbund CGT og to andre fagforbund har annonceret, at kampen vil fortsætte. Flere fagforeningsledere som Phillipe Martinez fra CGT har advaret om, at de vil lade strejkerne rulle, indtil Macron opgiver sin pensionsplan, der også vil betyde mindre pensionsbeløb, lyder det ifølge det franske dagblad L'Humanité.

Christian Grolier fra det næststørste centrale fagforbund Force Ouvrière er optimist.

– Folk overalt er virkelig indstillede på at tage kampen mod regeringens pensionsreform, siger han til den britiske TV-station BBC.

Med i alliancen mod pensionsreformen er også den største fagforening i uddannelsessektoren, FSU. Desuden slutter den centrale franske fagorganisation Solidaires samt lærerforbundet SE-UNSA op.

Den tidligere præsident Jacques Chirac måtte i 1995 droppe sin pensionsreform efter tre ugers omfattende demonstrationer og strejker.

"Forældet og indviklet pension"

Pensionsplanen bliver ifølge det franske dagblad Le Figaro præsenteret senere i denne uge. Men før weekenden gik premierminister Édouard Philippe i medierne og forsvarede pensionsplanen varmt.

– Denne pensionsreform vil blive gennemført med respekt, og jeg vil lytte til folks bekymringer i forhold til den, men hvis ikke vi gennemfører reformen, vil andre gøre det i fremtiden, men på en virkelig brutal måde, sagde han til avisen Le Journal du Dimanche.

Allerede nu er der kommet en del information ud om planerne, blandt andet er en rapport lækket, skrevet af præsidentens særlige kommissær for pensionsområdet, Jean-Paul Delevoye, skriver dagbladet L'Humanité.

Planerne går ud på at forenkle pensionssystemet, fordi det er "indviklet og forældet". I dag består det af 42 forskellige ordninger. Jean-Paul Delevoye, regeringen og Macron vil skabe ét pensionssystem.

De tre holder fast i, at der ikke vil blive pillet ved den officielle pensionsalder på gennemsnitligt 63 år, men vil på anden måde "tilskynde" folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. 

På pension som 52-årige

I dag bliver offentligt ansattes pension udregnet på baggrund af lønnen i de sidste seks måneder af deres arbejdsliv. De privatansattes pension bliver udregnet på baggrund af lønnen i de sidste 25 år af deres arbejdsliv.

I Macrons pensionsreform skal alle år på arbejdsmarkedet tælles med. Også de perioder hvor en person for eksempel var ramt af arbejdsløshed.

Det vil det betyde, at de, der hidtil har kunnet få udbetalt deres fulde pension, før de fyldte 64 år, ikke længere kan få det. Det gælder eksempelvis ansatte i en række hårdt nedslidende job, der i nogle tilfælde kan gå på pension som 52-årig.

For eksempel kan Paris' jernbanearbejdere i dag gå på pension som 52-årige. Det sker som kompensation for hårde arbejdsforhold med skiftende arbejdstider, og deres pension udregnes på baggrund af de seneste seks måneders løn.

Chauffører kan gå på pension som 55-årige. Men deres løn er som jernbanearbejdernes lavere end gennemsnittet for befolkningen, oplyser fagforbundet CGT.

Macrons pensionsreform vil især medføre, at offentligt ansatte får en speciel lav pension, idet de typisk har arbejdet for en lavere løn tidligere i deres liv.

Må arbejde længere

CGT's formand Phillipe Martinez siger til TV-stationen France 24, at den nye måde at udregne pensionen på vil favorisere de, der starter tidligt på arbejdsmarkedet, og "ramme dem, der har haft lange perioder med arbejdsløshed".

Ifølge CGT vil en person, der ønsker at gå på pension som 63-årig, optjene fem procent mindre på pensionskontoen og kan derfor blive nødt til at arbejde længere for at optjene nok point. 

Efter de voldsomme protester udtaler Macron, der leder det nyliberale La République en Marche-parti, at pensionsreformen muligvis først skal træde i kraft med de nye generationer, der begynder på arbejdsmarkedet efter 2025.

– I så fald kæmper vi for de unge generationer, udtalte en strejkende til L'Humanité torsdag. 

Regeringen forventer at forhandle med "arbejdsmarkedets parter" frem til jul. Derefter kommer der en offentlig høringsrunde. Regeringen sigter mod at vedtage den endelige lov inden næste sommer.