I 2017 underskrev USA's præsident Donald Trump den skattelov (The Tax Cuts and Jobs Act), som næsten udelukkende de rigeste amerikanere og virksomheder har fordel af.

USA's 400 rigeste familier betalte i 2018 23 procent i skat. Til sammenligning betalte den nederste halvdel af amerikanske husstande omkring 24 procent.

Her blev selskabsskatten eksempelvis reduceret fra 35 til 21 procent. 

Økonomiprofessorerne Gabriel Zucman og Emmanuel Saez fra Berkeley-universitetet i Californien udkom den 15. oktober 2019 med deres nyeste bog The Triumph of Injustice. 

I bogen har de regnet sig frem til, at de 400 rigeste amerikanske familier i 2018, når alle skatter var lagt sammen, betalte 23 procent i skat. Til sammenligning betalte den nederste halvdel af amerikanske husstande omkring 24 procent.

Det skriver cbsnews.com, som også citerer Zucman og Saez for at skrive: "Det ser ud som et plutokratisk skattesystem". I et plutokrati, eller rigmandsvælde, ligger magten hos nogle få velhavere. Den gennemsnitlige amerikanske skatteyder betalte 28 procent i 2018.

Udenom nutidens skattesystem

Virksomheden Amazon, ejet af verdens rigeste mand Jeff Bezos, betalte ingen føderale selskabsskat i 2017 og 2018. Amazon er ifølge cnbc.com ikke et særtilfælde af virksomheder, der gennem smuthuller i lovgivningen omgår skattesystemet på den måde.

Dette er muligt, fordi Amazon har råd til at bruge penge på lobbyisme. Når Amazon sniger sig udenom skattesystemet, havner regningen hos andre amerikanere, som på en eller anden måde ender med at betale en højere skat, forklarer Matthew Gardner fra tænketanken Institute on Taxation and Economic Policy.

Gardner forklarer også, at virksomhederne mange gange selv har skrevet skatteloven.

I 2018 hvade Amazon et overskud på hele 10,8 milliarder dollars og samtidig en skatterabat på 129 millioner dollars. Dermed endte Amazons skatteprocent på -1,2 procent, skriver Matthew Gardner på tænketanken ITEP's hjemmeside. 

De rigeste amerikanere har ifølge Gabriel Zucman og Emmanuel Saez imidlertid ikke altid været så fordelagtigt favoriseret af skattesystemet. Tilbage i 1950 betalte de 400 rigeste, ifølge Zucman og Saez's beregninger, omkring 70 procent i indkomstskat, kan man se på CBS NEWS. 

Siden dengang og frem til i dag har skatteprocenten overordnet set taget et stort dyk for de 400 rigeste med det mest markante fald i starten af 1980'erne.

De to økonomer betegner ifølge businessinsider.com skattesystemet i dag som havende en flad struktur for langt størstedelen af den amerikanske befolkning, mens de kalder det "regressivt" eller tilbagefaldende for de superrige.

Til sammenligning var skatteprocenten for den nederste halvdel af amerikanske husstande i 1950 knap 18 procent, og i 1969 havde den fundet vej op til omkring 26 procent, som den altså ikke er veget synderligt fra siden.

Monopol del af forklaringen 

Der er flere årsager til, at de allerrigeste amerikanere slipper med at betale den samlet set laveste skatteprocent. Langt størstedelen af deres indkomst kommer ikke fra deres løn, men fra investeringer i blandt andet aktier og obligationer. 

Det er især herigennem, skattefordelene kan indkasseres, og de gigantiske formuer hentes hjem. Derudover medvirker skatteunddragelse til uligheden, skriver Business Insider.

USA's tidligere arbejdsminister Robert Reich kommer ind på samme emne som Zucman. I en artikel for The Guardian udlægger Reich sin opfattelse af, hvad der forårsager den stigende amerikanske ulighed.

Magten hos folket nedbrydes dermed og lægges i højere grad i hænderne på markedet og dets magthavere – de største virksomheder.

Han ser monopoler som en del af forklaringen. Manglende konkurrence gør, at monopolvirksomheder kan hæve priserne på de varer, de udbyder. Ultimativt kan dette sidestilles med et fald i ens løn, for man får mindre for pengene, skriver han. Yderligere, når monopolerne knuser al konkurrence, er der færre steder at få job.

Lægger man dette sammen med et massivt fald i antallet af fagforeninger siden 1980'erne, hvor den private sektor begyndte at bekæmpe disse, får man det resultat, at monopolerne kan sænke lønninger, forklarer Reich.

Færre fagforeninger kan sidestilles med færre penge fra den mere almindelige amerikaner, som kan bruges på politiske kampagner og lobbyisme med henblik på at blive hørt i Washington.

Monopolerne derimod befinder sig i den modsatte ende af dette spektrum og kan via enorme summer købe sig til indflydelse hos politikerne og som følge deraf skabe endnu mere profit – en "ond cirkel", kalder Reich det.

Det er således den almindelige arbejder, der betaler prisen for den stigende ulighed, påpeger han.

I tråd med Matthew Gardner og Robert Reich ser George Monbiot penges indflydelse i politik som et stort problem. Monbiot er skribent for The Guardian og forfatter.

Dem med den største pengepung kan ifølge Monbiot få adgang til den største megafon, når det kommer til at få sin mening igennem på politisk plan.

Magten hos folket nedbrydes dermed og lægges i højere grad i hænderne på markedet og dets magthavere – de største virksomheder. Det sker via tænketanke, organisationer eller foreninger finansieret af virksomheder med nærmest ubegrænsede økonomiske midler, som de pumper ind i disse meningsdannende instanser.

I sin artikel skriver Monbiot, at det især er neoliberalismen, som forårsager problemerne i USA såvel som i hele verden. Klimakrisen, finansmarkedets krak i 2008 og stigningen i antallet af fattige børn er blandt nogle af de ting, Monbiot relaterer til den neoliberalistiske tankegang.

I en rapport fra 2018 af tænketanken Institute for Policy Studies fremgår lignende pointer, hvad angår penges indflydelse i amerikansk politik. Rapporten stiller skarpt på, hvordan virksomheder og rigdomme går i arv i USA.

Den fortæller, at en tredjedel eller 136 fra Forbes' 2018-liste over de 400 rigeste amerikanere besidder kæmpemæssige formuer takket være virksomheder, som er gået dem i arv. Forbes lister selv antallet til 64.

Rapporten fortæller også, at mange af de rigeste amerikanske familier bruger penge på at gøre sig det økonomiske system fordelagtigt og derigennem opnå endnu større rigdom og magt. Ifølge en rapport fra 2017 af Institute for Policy Studies går uligheden hårdest ud over kvinder, sorte og latinoer. 

Begge IPS-rapporter beretter i øvrigt, at det er et stort problem, at mange af de rigeste amerikanere blandt andet omgår skattesystemet via skattelylande og anbefaler derfor, at dette ændres radikalt, så den økonomiske ulighed mindskes.

Hvad med fremtiden?

Et af de største problemer, USA står overfor de næste ti år, er ulighed i indkomst. Det har direktøren for den amerikanske centralbank Jerome Powell vurderet tilbage i februar i 2019.

Præsidentkandidaterne for Det Demokratiske Parti, Vermont-senator Bernie Sanders og Massachusetts-senator Elizabeth Warren, har begge foreslået en progressiv formuebeskatning, der beskatter dem med de største formuer mest.

Begge skatteplaner søger desuden at forebygge skatteunddragelse, hvidvask med mere. Ifølge Gabriel Zucman og Emmanuel Saez er progressiv formuebeskatning den mest direkte vej til at afhjælpe den store ulighed i USA.

Det er ikke underligt, at netop disse to er enige i senatorernes tilgang til skattesystemet, da de er nogle af arkitekterne bag.