Torsdag sidder EU's nye præsident Charles Michel for første gang for bordenden, når EU's stats- og regeringsledere stimler sammen til topmøde i Bruxelles.

Vi behøver dristige tiltag i de kommende fem år henimod en ægte europæisk forsvarsunion.
Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen

På den officielle, kortfattede dagsorden står blandt andet klimaet og EU's målsætning om at være klimaneutral i 2050, EU-kommissionens budgetforslag for 2021-2027 og brexit og ikke mindst EU-kommissionens forslag om en såkaldt konference om EU's fremtid.

Charles Michel sendte i går – to dage før topmødet går i gang – invitation ud til EU's stats- og regeringsledere med topmødets indhold. Heri fremgår det, at debatten om EU's fremtid er fastsat som et af de første punkter på topmødets første dag torsdag.

På mødet skal stats- og regeringslederne "vedtage konklusionerne for konferencen om EU's fremtid", skriver Michel i invitationen.

EU skal være global leder

Konferencen indgår i den nyvalgte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens prioriteringer for EU-kommissionens arbejde i de kommende fem år, som hun præsenterede i efteråret.

Ursula von der Leyen vil arbejde for, at EU får "en stærkere og mere enig stemme i verden. For at være en global leder er EU nødt til at kunne handle hurtigt". Derfor vil den nye kommissionsformand afskaffe EU-landenes vetoret på det udenrigspolitiske område. 

Samtidig vil hun styrke EU's militære samarbejde. "Vi behøver dristige tiltag i de kommende fem år henimod en ægte europæisk forsvarsunion", skriver Ursula von der Leyen og tilføjer, at EU's såkaldte Forsvarsfond bør have flere penge at jonglere rundt med.

Desuden vil Ursala von der Leyen styrke et såkaldt EU-demokrati i forbindelse med valg til EU-parlamentet. Står det til EU-kommissionsformanden, skal parlamentet også have "initiativret" – det vil sige ret til at fremsætte lovforslag i EU. Det skal genopbygge tilliden blandt indbyggerne i EU-landene.

"Vi må sammen forbedre systemet med spidskandidater", skriver von der Leyen og tilføjer, at konferencen bør behandle spørgsmålet om europæiske valglister ved EU-parlamentsvalget som et redskab til at styrke EU-demokratiet.

Det er nogle af de temaer, som den kommende konference om EU's fremtid skal diskutere. Men alt er i spil – inklusive ændringer af Lissabontraktaten, lyder det fra EU-kommissionens formand.

Konferencen skal løbe henover to år med start i januar 2020. Det er næppe tilfældigt, at spørgsmålet om at overføre mere magt fra medlemsstaterne til EU kommer på dagsordenen nu. Med et kommende britisk exit er en af de mest håndfaste og magtfulde modstandere af mere magt til EU ude af spillet.

Udspil fra Macron og Merkel

Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Tysklands kansler Angela Merkel meldte allerede ud i slutningen af november, at de helhjertet støtter udspillet fra von der Leyen.

Merkel og Macron udsendte den 26. november et fælles udspil med titlen Konference om EU's fremtid, som er mere detaljeret end udspillet fra Ursula von der Leyen.

Også Macron og Merkel ønsker, at EU spiller en større politisk og militær rolle på den globale scene. Begge mener også, at alt er i spil – inklusive sociale og faglige rettigheder. De to regeringsledere er som Ursula von der Leyen åben over for at ændre Lissabontraktaten.

Angela Merkel og Emmanuel Macron har lagt en stram tidsplan for konferencen:

• Januar 2020 skal konceptet og mandatet for konferencen besluttes.
• Februar 2020 sparkes første fase i gang om spidskandidatsystemet, de transnationale lister til EU-parlamentsvalget og spørgsmål vedrørende "borgernes deltagelse i EU-institutioner/sager".
• Juli 2020 sparkes anden fase i gang under det tyske EU-formandskab. Den omhandler EU's politikområder og skal være afsluttet i starten af 2022.
• I anden halvdel af 2020 skal der gennemføres ekspertmøder og borgermøder arrangeret af EU's institutioner og medlemslandene.
• 2021 skal der afholdes en midtvejskonference.
• I første halvdel af 2022 skal der gennemføres en afsluttende konference.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her