På trods af, at det går godt med økonomien i Danmark, og beskæftigelsen er høj, har lønstigningerne blandt arbejderne på gulvet været moderate de seneste år. Lønningerne holder slet ikke trit med den udvikling, der er sket i produktiviteten. Til gengæld vokser topchefernes lønninger hurtigere end nogensinde før.

Vi har en tårnhøj produktivitet, og sammenkobler man det med de moderate lønstigninger siden krisen, så viser det altså, at vores lønkonkurrenceevne er helt i top.
Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal

Det er bagtæppet for de overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, som netop nu er ved at starte op. 

Kravene fra fagforeningernes medlemmer er klare. Mere i lønningsposen, højere mindsteløn og værn mod social dumping. Og vurderer man alene ud fra samfundsøkonomien og virksomhedernes økonomi, så har fagbevægelsens forhandlere rigtig gode kort på hånden.

God samfundsøkonomi

Danmark har overskud på betalingsbalancen og er et af kun få lande i verden med den højeste kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Det blev slået fast i Finansministeriets Økonomisk Redegørelse 2019, som udkom i august måned. 

>> LÆS OGSÅ: Dansk økonomi har det ret godt

I denne uge (16. december 2019) kom en ny Økonomisk Redegørelse. Også her er det de positive toner, der slås an, selv om den internationale økonomi "er svækket". "Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er rekordhøj og stiger fortsat", hedder det i redegørelsen.

På grund af nedgang i verdenshandlen kan Danmark forvente en periode med "mere moderat vækst". I år forventes en stigning i bruttonationalproduktet, BNP, på 2,0 procent og næste år på 1,5 procent. "Danske virksomheder står dog forholdsvis stærkt, og sammensætningen af eksporten indebærer, at lavere vækst i euroområdet og i den globale økonomi ikke slår fuldt igennem på dansk eksport".

I lønafsnittet påpeges, at de private lønstigninger er tiltaget gradvist siden 2014. "Stigningstakterne har dog været forholdsvis moderate set i et historisk perspektiv og set i forhold til beskæftigelsesfremgangen, hvor tempoet har været højt".

Produktivitet

I samme periode er lønnen også begyndt at halte efter den stigende produktivitet i industrien. Det påviser Dansk Metal i en analyse fra marts 2018:

"Timeproduktiviteten i industrien er i gennemsnit steget 5 pct. pr. år fra 2011-2017. I samme periode er timelønnen i industrien i gennemsnit steget med 2,3 pct. pr. år", hedder det. 

Fagforbundet konkluderer da også, at der er råd til mere i lønningsposen:

"Produktivitetsudviklingen er høj, beskæftigelsen stiger, arbejdsløsheden er lav, og virksomhederne leverer store overskud. Den store produktivitetsgevinst er siden 2011 primært gået til virksomhederne, og der er dermed plads til højere lønstigninger i industrien, uden at det vil skade konkurrenceevnen".

Hvorfor lave lønstigninger?

Flere økonomer analyserede i 2018 de lave lønstigninger på det private arbejdsmarked. 

– De små lønstigninger er umiddelbart lidt af et mysterium. Det strider mod økonomisk logik, at vi her, fem år inde i opsvinget, fortsat ser historisk små lønstigninger. For fem år siden var der næppe nogen, der ville skrive under på, at lønstigningerne ville holde sig på omtrent to pct. om året efter en stigning i beskæftigelsen på mere end 150.000 personer, sagde cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt, i maj 2018 til Berlingske.

Artiklen havde fået den sigende overskrift: "Det store jobopsving med den ringeste lønfest siden 1930erne".

Temaet blev også behandlet i en analyse fra Danmarks Nationalbank i juli 2018, hvor man konkluderede, at det vil være gavnligt med højere lønstigninger:

"Det er hensigtsmæssigt med gradvist højere lønstig­ninger, i takt med at arbejdsmarkedet strammer til, så løntilpasningen ikke senere sker for abrupt".

>> LÆS OGSÅ: Vejen er banet for lønstigninger

Nationalbanken kommer med to bud på, hvorfor lønstigningerne er så små: En lavere kompensationsgrad ved arbejdsløshed og et stigende antal udenlandske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Cheflønningers himmelflugt

Mens lønnen på gulvet kun stiger minimalt, er der til gengæld ingen tilbageholdenhed på chefgangen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt udviklingen i mere end 800 store virksomheder i den private sektor. Det sker i publikationen "Topchefernes løn på himmelflugt". Her påpeges, at "siden krisen har topcheferne øget deres indkomst med knap 50 procent". 

Der ses blandt andet på forholdet mellem ansattes og chefers lønninger:

"I 1997 fik en topchef ca. 1,3 mio. kr. i datidens priser, hvilket svarede til 5 gange den typiske medarbejders løn på ca. 240.000 kr. 10 år senere, dvs. i 2007, var topchefens løn vokset til ca. 2 mio. kr., hvilket svarede til 6 gange medarbejderens løn. I 2017 er topchefens løn på ca. 4 mio. kr., hvilket svarer til 10 gange medarbejderens løn. Topchefens løn er altså vokset dobbelt så hurtigt som medarbejderens på 20 år". 

AE-rådet konkluderer, at "når topdirektørerne får voldsomme lønstigninger, mens lønnen for almindeligt ansatte kun stiger svagt, vokser uligheden i vores samfund – og økonomisk ulighed kan meget let slå over i en social ulighed eller omsættes til politisk indflydelse".

Videre hedder det: "For de rigeste bliver det oplagt at bruge den højere indkomst på at tilegne sig fordele. Hvorfor være tvunget bagerst i køen til sundhedsbehandlinger; hvorfor bruge folkeskolen, eller hvorfor nøjes med en skrabet offentlig hjemmehjælp, hvis man kan købe sig til en lettere tilværelse?". 

>> LÆS OGSÅ: Byggefagforeninger kræver værn mod social dumping ved OK20

Lønkonkurrenceevne

Lønkonkurrenceevnen er et mål for, hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet. Dansk Metal påpeger i en analyse, som er udsendt den 30. juli i år, at den danske lønkonkurrenceevne er forbedret med godt 17 procent siden 2006. 

– Vi har en tårnhøj produktivitet, og sammenkobler man det med de moderate lønstigninger siden krisen, så viser det altså, at vores lønkonkurrenceevne er helt i top. Forsimplet sagt, så har vi i de sidste mange år produceret mere per lønkrone til de ansatte, end de har gjort i udlandet, siger cheføkonom i Dansk Metal, Thomas Søby.

– Det kan godt være, vi har relativt høje lønninger herhjemme set i forhold til udlandet, men det er absolut ikke et problem, når nu vi også har så høj en produktivitet. Faktisk mener jeg, at der er plads til yderligere lønstigninger, uden at det vil skade det opsving, vi befinder os i, siger Thomas Søby.

Og Dansk Metal er ikke alene om den vurdering. I det såkaldter Statistikudvalgs årlige rapport, som udkom den 11. oktober i år, hedder det:

"Opgøres lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote i industrien, som indregner bytteforholdsforbedringer, er Danmarks lønkonkurrenceevne forbedret med godt 20 pct. fra 2005 til 2018".

Statistikudvalget består af repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet (formand). Herudover deltager en repræsentant fra Nationalbanken i udvalgets møder med status som observatør og analysebidrager.

>> LÆS OGSÅ: Talstærk opbakning til fagbevægelsens OK-forhandlere

De er altså masser af gode argumenter for, at overenskomstforhandlingerne bør bruges til at imødekomme fagbevægelsens krav. I hvert fald er det ikke mangel på penge, som trykker arbejdsgiverne.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her