Mandag den 6. januar slutter Dansk Metal, HK, 3F og FOA en kampagne for højere regulering af dagpengene. Fagforbundene har valgt at benytte den øgede rejseaktivitet hen over jul og nytår til at slå et fælles slag for et mere trygt dagpengesystem.

En ledig på kontanthjælp er faktisk dyrere for staten end en ledig på dagpenge.
Eva Obdrup, forretningsfører 3FA.

– Det dur ikke, at dagpengene bliver mindre og mindre værd. For os i 3F og 3FA er det afgørende at få genoprettet dagpengesatsen, siger forretningsfører i 3F’s a-kasse, Eva Obdrup, til Fagbladet 3F.

Kendsgerningen er, at dagpengene, siden politikerne i 1990 indførte den såkaldte satspulje, er blevet mindre og mindre værd. Det har betydet, at dagpengesatsen ligesom folkepension og kontanthjælp hvert år er blevet reguleret med mindre end den generelle lønudvikling. I 2020 vil dagpengene ganske vist stige med 217 kroner om måneden, men skulle dagpengene følge lønudviklingen, skulle stigningen have været på 358 kroner om måneden, fremgår det af Fagbladet 3F.

Mindre fleksibelt arbejdsmarked

Eva Obdrup finder det urimeligt med et stadig større skel mellem løn og dagpenge. Samtidig gør forretningsføreren opmærksom på, at et trygt dagpengesystem er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked, der gør det let for arbejdsgivere at hyre og fyre folk med kort varsel, hvis der sker ændringer i ordrebøgerne.

– I virkeligheden er dagpenge en god forretning for staten, fordi vi selv som a-kassemedlemmer betaler en stor del af udgifterne til dagpenge. En ledig på kontanthjælp er faktisk dyrere for staten end en ledig på dagpenge, påpeger Eva Obdrup og advarer i samme ombæring mod den udvikling, hvor stadig flere tilkøber private lønforsikringer, fordi dagpengesystemet gennem årtier er blevet systematisk udhulet.

Fra 63 til 47 procent af lønnen

I 1980 udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag udgør dagpengene kun 47 procent af en gennemsnitsløn. Og fortsætter udviklingen, vil dagpengene i 2025 kun udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien, viser udregninger fra De Økonomiske Råd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), har dagpengenes faldende værdi betydet, at cirka 400.000 danskere allerede har tegnet en lønforsikring – enten individuelt eller via kollektive ordninger.

"I fagbevægelsen hører vi allerede fra frustrerede medlemmer, der er begyndt at tvivle på værdien af at være med i en a-kasse. Den frustration og følelse af utryghed skal politikerne tage alvorligt, skriver Lizette Risgaard i en blog på FH's hjemmeside og fortsætter:

"I vores øjne er det pligtforsømmelse fra politikernes side, hvis de ikke passer bedre på vores dagpengesystem. I første omgang kan skatteministeren og beskæftigelsesministeren sørge for, at private lønsikringer udenom a-kassesystemet ikke begunstiges af skattefradrag. Men det er kun første skridt. Næste skridt må være at sikre, at dagpengene igen stiger i takt med lønudviklingen".

Ingen dagpengeregulering i S-kalenderen

Hos Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn er der forståelse for fagbevægelsens bekymring.

– Men når det er sagt, må jeg også sige, at lige nu er vi ikke dér, hvor vi skal i gang med at ændre satserne i dagpengesystemet, fordi vi har en stor opgave næste år med tidlig tilbagetrækning. Desuden har vi en anden stor opgave, hvor vi har nedsat en kommission, der skal se på ydelserne i kontanthjælpssystemet. Derfor er vi slet ikke i de tanker endnu, siger Leif Lahn til Fagbladet 3F.