13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bolivia går til valg den 3. maj

Efter kuppet

Bolivia går til valg den 3. maj

Bolivias nyvalgte valgkommission har udskrevet valg, som skal afholdes den 3. maj. Valget omfatter både valg af præsident og vicepræsident og parlamentets to kamre.

Bolivias præsident Evo Morales, der blev væltet ved et kup sidste år, får ikke lov til at stille på ved valget i maj.
FOTO: Alejandro Pagni/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Bolivias nye valgkommission TSE er blevet enige om at afholde valg den 3. maj. Det meddelte Salvador Romero i dag på en pressekonference, skriver den bolivianske avis Gambio.

Evo Morales har bebudet, at MAS den 19. januar vil afholde et møde i Argentinas hovedstad Buenos Aires for at vælge partiets kandidater til valget.

Valget omfatter både præsident- og vicepræsidentposten samt parlamentets to kamre Senatet og Deputeretkammeret. Fra den 18. januar og ni dage frem skal vælgerne registrere sig for at kunne deltage i valget. Partier og bevægelser skal også registrere deres eventuelle valgalliance og deres kandidater inden udgangen af januar. 

Valget skal erstatte det ordinære præsident- og parlamentsvalg i oktober, som den daværende præsident Evo Morales og partiet Bevægelsen for Socialisme (MAS) vandt. 

Oppositionen nægtede imidlertid af anerkende valget og gennemførte et kup, der afsatte Evo Morales. Nu ventes landets senat at vedtage en lov, der forlænger det nuværende parlaments periode, som ellers udløber den 22. januar.

MAS' kandidater vælges 19. januar

Valget bliver det første, hvor den ellers genvalgte præsident Evo Morales ikke kan stille op. Morales befinder sig i nabolandet Argentina, hvor han har søgt om politisk asyl. Heller ikke hans vicepræsident Álvaro García Linera får lov til at stille op.

Den nuværende regering med kuppræsident Jeanine Añez i spidsen anklager Morales for oprør og terrorisme, men har foreløbig undladt at kræve ham udleveret til Bolivia.

Evo Morales har bebudet, at MAS den 19. januar vil afholde et møde i Argentinas hovedstad Buenos Aires for at vælge partiets kandidater til valget i maj.

Tre af kupmagerne har imidlertid allerede meddelt deres kandidatur. Heriblandt er Jeanine Añez, der udråbte sig selv til præsident i Bolivia efter kuppet. Ifølge en ny meningsmåling fra det lokale medie Unitel hælder 15,7 procent til at ville stemme på Añez.

13,8 procent siger, at de overvejer at stemme på Carlos Mesa, som tabte valget i oktober til Morales. Mesa var præsident i Bolivia fra 2003 til 2005.

Fascist stiller op

Luis Fernando Camacho fra det højreorienterede parti MNR har også meldt sit kandidatur, men står ifølge meningsmålingen i Unitel kun til at få 6,9 procent af stemmerne. 

Camacho og hans nærmeste familie tilhører den ekstreme højrefløj i Santa Cruz, Han har været leder af den åbenlyst fascistiske ungdomsorganisation i Santa Cruz, UJC. Camacho afslørede i en video i sidste uge, at hans far indgik den pagt med toppen i Bolivias militær og politi om at gøre oprør mod Evo Morales tilbage i oktober sidste år og deltage i protesterne dengang.

Videoen, omtalt i Telesur, har cirkuleret på de sociale medier og viser Carmacho fortælle om pagten til en gruppe af venner. Her fortæller han også, at den nuværende forsvarsminister Fernando Lopez var med til at koordinere det hele. 

Luis Fernando Camacho er måske USA's foretrukne kandidat. Den 12. december deltog han i et møde i Washington D.C. som gæstetaler i tænketanken Inter-American Dialogue, Her talte Camacho blandt andet om sine planer for Bolivia, og hvordan han vil håndtere MAS.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2020 - 12:19   06. jan. 2020 - 15:55

Bolivia

mj@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez, sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg, både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.