Mellem 30 og 40 røde fagforeningsfaner er stillet op på Københavns Rådhusplads med front mod Dansk Industris store bygning. 

Jeg håber, at der kommer til at ske noget med mindstelønnen ved den her overenskomst. 
Brian Olsen, TM Siemens Gamesa

Det er formiddag, onsdag den 8. januar, og lige om lidt starter der pressemøde i Dansk Industris lokaler, hvor forhandlerne på industriens område fra både arbejdsgiverside og fagbevægelsen vil orientere om de kommende overenskomstforhandlinger.

Otte københavnske fagforeninger har inviteret til faneborg for at vise forhandlerne fra CO-industri, at de har medlemmernes fulde opbakning til at stå fast overfor arbejdsgiverne.

"Claus og Mads – gi' den gas", står der på et stort banner. Her henvises til forhandlerne for CO-industri Claus Jensen fra Dansk Metal og Mads Andersen fra 3F Industri.

Initiativtagerne til faneborgen er HK Service Hovedstaden, Dansk El-forbund København, Teknisk Landsforbund København, 3F København, Dansk Jernbaneforbund, HK it, medie & industri København, Malernes Fagforening Storkøbenhavn samt Rør og Blikkenslagernes Fagforening København.

Men her er faner fra langt flere fagforeninger end arrangørernes. En række forskellige 3F-afdelinger er mødt frem med fanerne, det samme er forskellige FOA-afdelinger, BUPL Hovedstaden, stilladsarbejderne, murerne og flere andre.

Gruppe fra Nordjylland

En gruppe fra 3F Aalborg har taget hele vejen fra Nordjylland. En af dem er Brian Olsen, der er tillidsmand på virksomheden Siemens Gamesa.

– Jeg er med i dag for at bakke op om vores forhandlere. Jeg håber, at der kommer til at ske noget med mindstelønnen ved den her overenskomst. Den udenlandske arbejdskraft, der kommer til Danmark og ofte arbejder på mindstelønnen, lægger et pres på lønningerne, siger Brian Olsen. 

På Siemens Gamesa arbejder der i dag en gruppe polakker. De er dog på samme løn som andre ansatte.

– Men vi kan se, at det her kan blive et problem ud i fremtiden også hos os, siger tillidsmanden.

Han har ikke meget til overs for Dansk Industris udmelding om, at der er behov for at vise ansvarlighed og holde igen, fordi dansk økonomi går usikre tider i møde.

– Den kan de ikke bruge. Der har været gang i biksen i lang tid, konstaterer Brian Olsen.

Højere mindsteløn

Andre af de flere hundrede fremmødte lægger også vægt på, at mindstelønnen skal hæves.

– Forhåbentlig kommer der for en gangs skyld til at ske noget ved den her overenskomst. Malerne er pressede lønmæssigt. Vi har stået stille, siden krisen startede, siger Lasse Bertelsen, der er malersvend og står på pladsen sammen med flere kollegaer.

– Især håber jeg, at vi får meget på mindstelønnen, selvom der ikke er mange, der går til den. Men det gør en række polakker, litauere og ukrainere, som dermed presser lønniveauet. Jeg mener, at mindstelønnen skal op på 165 kroner, det er ikke for meget, når man har stået i lære, tilføjer han.

Også behovet for at indføre kædeansvar og i det hele taget styrke værnet mod social dumping står højt på Lasse Bertelsens ønskeliste.

– Det har vi krævet i mange år. Jeg håber, at det går bedre ved den her overenskomst end i 2017, hvor vi stillede mange krav, der helt var forsvundet, da vi så resultatet. Malerne stemte nej, men vi fik alligevel overenskomsten på grund af sammenkædningsreglerne, konstaterer han.

– Når vi viser solidaritet med industrien, håber jeg, at de også viser solidaritet med os. Vi skal stå sammen på tværs af byggeri, industri, service og så videre. Så kommer vi længere, erklærer malersvenden.

Industrien lægger linjen

Også Rør og Blikkenslagernes Fagforening København, der er med til at arrangere faneborgen, håber på en markant lønstigning.

– Som konjunkturerne er i øjeblikket, må der være mulighed for et væsentligt lønløft, siger Karsten Pedersen, der er faglig sekretær i afdelingen.

>> LÆS OGSÅ: Masser af penge til højere løn ved OK20

Det er kun en mindre del af Blik & Rørs omkring 8500 medlemmer på landsplan, der er omfattet af industriens overenskomst.

– Men vores andre medlemmer er jo afhængige af, at der kommer et godt resultat på industriens område, fordi de lægger rammen for alle privatansatte, indskyder Christian Ingebrekt, der også er faglig sekretær i Rør og Blikkenslagernes Fagforening København.

Den store betydning, som resultatet på industriens område har for alle andre privatansatte, bliver også fremhævet af Jimmi Eiberg, der er formand for Teknisk Landsforbund København.

– Industriens resultat har stor betydning for resten af forhandlingerne. Med faneborgen her vil vi vise forhandlerne, at vi støtter dem, siger Jimmi Eiberg.

Han er optimist og regner med et godt overenskomstresultat. 

– Det er vigtigt, at vi får løftet hele området. Økonomisk set er det gået godt i mange år. Det må afspejle sig i højere løn og bedre vilkår, så man kan holde hele arbejdslivet, understreger Jimmi Eiberg.

Kravet om bedre arbejdsvilkår står centralt for hans medlemmer, der er hårdt ramt af stress og psykisk nedslidning.

– Der skal forbedringer til, så arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen. For eksempel gennem forbedringer på fritvalgskontoen. Derudover har vi fokus på, at overenskomsten skal være for alle vores medlemmer. Vi oplever, at virksomhederne skriver folk ud af overenskomsten ved for eksempel at finde på titler, som man så siger ikke er omfattet af overenskomsten, forklarer Jimmi Eiberg. 

Frustration hos DBS-ansatte

Midt på pladsen står en gruppe lokomotivførere fra DSB S-tog. For dem er det aktoverskyggende problem de forringelser af deres arbejdsforhold, der er en konsekvens af, at DSB har meldt sig ind i Dansk Industri og opsagt den tidligere overenskomst og alle lokalaftaler.

>> LÆS OGSÅ: DSB opsiger overenskomster

– Det er ikke så meget penge som ordnede forhold, jeg er ude efter ved den her overenskomst. Jeg har en forhåbning om, at vi vil blive behandlet, som det vi er, mennesker af kød og blod, siger Jan Pedersen, der bruger en fridag på at deltage i faneborgen.

– DSB's skift til Dansk Industri har haft voldsomme konsekvenser for lokoførerne i S-tog. Vi er meget pressede, selvom vi har fået nogle lokalaftaler tilbage igen. For mig betyder det for eksempel, at jeg arbejder i længere tid for samme løn. Arbejdstidsreglerne bliver udnyttet til det yderste, og vi har mistet den kompensation, vi tidligere fik, fordi vi arbejder så meget i weekender, siger Jesper Thomsen, der står lige ved siden af. 

>> LÆS OGSÅ: Støtten vælter ind til DBS-ansatte

– Der er problemer med ferier, med lønudbetaling, ja med det hele. Min forhåbning til den her overenskomst er, at DSB indser, at det var en kæmpe fejl at shoppe overenskomst til DI, tilføjer han.

Støtte fra offentligt ansatte

Ud over privatansatte fra mange forskellige faggrupper er der også mødt en række offentligt ansatte frem til faneborgen. Der er et udtalt ønske om at gengælde den store støtte, som de offentligt ansatte fik fra det private område ved deres forhandlinger tilbage i 2018.

"Offentlige og private står sammen – Vi står vagt om den danske model", står der på et stort banner.

Blandt andre deltager en gruppe fra HK Kommunal Hovedstaden.

– Vi fik en enorm støtte fra de private i 2018. En af årsagerne til vores gode overenskomstresultat var opbakningen fra både de privatansatte og befolkningen som helhed, siger Winnie Axelsen, der er formand for afdelingen.

>> LÆS OGSÅ: Privat ansatte støtter offentligt ansatte

– Og så er det jo også sådan, at hvis de kommer i hus med et godt resultat på det private område, har det afsmittende effekt på de offentligt ansatte, tilføjer hun og understreger samtidig, at ordnede løn og arbejdsforhold er fundamentet under velfærdssamfundet. Så det er også det, fagbevægelsen kæmper for.

– Fællesskab og solidaritet er stadig vigtigt. Mister vi fællesskabet, mister vi os selv, indskyder Ditte Adsersen, der også er fra HK Kommunal Hovedstaden.

>> LÆS OGSÅ: CO-industri: Der er råd til en god overenskomst

Faneborgen varer, frem til pressemødet i Industriens Hus slutter. Forhandlerne på industriens områder forventer, at der ligger et overenskomstresultat inden den 7. februar.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her