Nu er også det såkaldte normallønsområde i gang med forhandlingerne om nye overenskomster. Det blev markeret med et pressemøde tirsdag, hvor tre repræsentanter fra 3F's Transportgruppe og to fra Dansk Industri (DI) stillede op på række for at blive fotograferet og svare på spørgsmål fra de tilstedeværende journalister.

Vi har udvist løntilbageholdenhed i en årrække. Men denne gang kommer en central del af forhandlingerne til at handle om mere i løn.
Jan Villadsen, formand 3F's Transportgruppe

Jan Villadsen, formand for 3F's Transportgruppe, gjorde klart, at der er en forventning fra medlemmernes side om, at de får del i opsvinget og de gode tider.

– Vi har udvist løntilbageholdenhed i en årrække. Men denne gang kommer en central del af forhandlingerne til at handle om mere i løn, og det bliver en udfordring, lød det fra gruppeformanden, der var flankeret af gruppens næstformand Flemming Overgaard og forhandlingssekretær Karsten Kristensen.

Ud over højere løn fremhævede 3F-forhandlerne krav som bedre kontrol af social dumping, et mere fleksibelt arbejdsliv og flere penge til pension.

DI maner til forsigtighed

Udenfor Industriens Hus havde bus- og lastbilchauffører, havne- og lagerarbejdere, HK'ere, lærere og offentligt ansatte rullet de røde faner ud. De kunne således ikke høre om arbejdsgivernes forventninger til OK20.

– Et centralt ønske, der går igen hos virksomhederne, er ønsket om, at vi skal sikre konkurrenceevnen, så der kommer nye ordrer og nye jobs på virksomhederne, sagde DI's administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.

Han skal for første gang repræsentere arbejdsgiverne ved OK-forhandlingerne sammen med viceadministrerende direktør Kim Graugaard, der har prøvet det før. 

Man fristes næsten til at sige traditionen tro, så advarede arbejdsgiverrepræsentanterne om den usikkerhed, der lurer forude, og opfordrede til at tilpasse forventningerne.

– Foran os ligger en broget virkelighed med større usikkerhed på de vigtigste eksportmarkeder. Den globale konkurrence er blevet skarpere, og virksomhederne står over for massive investeringer i blandt andet ny teknologi og grøn omstilling, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Med opstart på transportområdet så er de toneangivende overenskomstområder nu i gang med slaget om nye overenskomster for godt 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked.

Hovedparten af lønmodtagerne er omfattet af enten minimalløns- eller normallønssystemet. Fordelingen ifølge FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) er henholdsvis cirka 80/20 procent.

Minimallønssystemet

I sidste uge lagde forhandlerne på industriens område fra land. Her forhandler Dansk Industri med de faglige organisationer i CO-industri på vegne af cirka 230.000 ansatte fordelt på omkring 6.000 virksomheder. Overenskomsterne er såkaldte minimallønsoverenskomster. De omfatter både faglærte og ufaglærte samt tekniske og administrative funktionærer i industrien, og resultatet på industriens område sætter traditionelt rammerne for indholdet i alle andre overenskomster.

De røde faner var på plads, og det samme var forventningsfulde chauffører, havne- og lagerarbejdere og andre fra det private transportområde.

Søren D. Andersen

Ved en minimallønsoverenskomst aftaler parterne alene en grundløn, der angiver den laveste løn, som en arbejdsgiver må udbetale til en ansat. Timelønnen lyder p.t. på 119,65 kroner, men det er de færreste, der må nøjes med den løn. Som ansat på minimallønsoverenskomst har man ret til at forhandle løn og andre goder lokalt i overenskomstperioden, og det er derfor sædvanligvis andre spørgsmål end løn, der vægter ved industriens forhandlinger.

Normallønsområdet

Det forholder sig helt anderledes på normallønsområdet. Her bliver hele lønstigningen fastsat ved de centrale forhandlinger, og det er det resultat, som DI og 3F Transport når frem til, der sætter standarden for de øvrige normallønsoverenskomster, der sammenlagt omfatter cirka 150.000 ansatte.

De nugældende overenskomster udløber med udgangen af februar måned, men det er langtfra sikkert, at forhandlingerne og den efterfølgende afstemning blandt lønmodtagerne om de nye overenskomster er afsluttet på det tidspunkt.

Først når et flertal af lønmodtagerne har stemt for overenskomsterne, er de vedtaget og kan træde i kraft.