"Wolt cykler ud med flammegrillede fristelser i Danmark". Således lød overskriften på en pressemeddelelse, som for nylig landede i Arbejderens indbakke.

Vores absolutte hovedkrav er, at der skal være ordnede forhold på alle arbejdspladser med atypiske eller særlige arbejdsforhold.
Caja Bruhn, 3F København

De "flammegrillede fristelser" leveres af Burger King, som er nyeste skud på stammen over madkæder, hvis mad kan bestilles via Wolts app og bliver leveret af et af deres bude.

Wolt står bag de blå bude, som præger bybilledet med deres store termokasser på ryggen. Det er endnu et eksempel på en virksomhed – ofte uden ansatte – som formidler serviceydelser via en app.

Tidligere har vi set Uber, som formidlede taxakørsel til private chauffører med egen bil. For Wolt er det udbringning af mad – på egen cykel eller knallert. Men der kan også rekvireres rengøringshjælp via Happy Helper eller lejes et værelse via Airbnb.

For dem alle gælder, at de er blevet lanceret som noget nyt, ja nogle kalder det ligefrem deleøkonomi, mens andre taler om en såkaldt digital arbejdsplatform.

Selvstændige partnere

I Wolts tilfælde består det nye dog først og fremmest i, at budene ikke er ansat hos Wolt, men er selvstændige og bliver kaldt "kurérpartnere".

Ifølge Wolt har budene en gennemsnitlig indtægt på 137 kroner i timen. Lønnen skal vurderes i forhold til, at de hverken får pension, feriepenge eller løn under sygdom. Og der er naturligvis heller ingen tillæg for at arbejde om aftenen eller på søn- og helligdage, ligesom budene heller ikke er omfattet af en forsikring.

Ifølge Arbejderens kilder forudsætter lønnen dog, at budene har sikre leveringer. Og det er en københavnerløn, mens lønnen angiveligt er lavere i provinsen – omkring 120 kroner i timen.

Arbejdet er fleksibelt, og det er ifølge Wolt en af de meget positive ting ved at være madbud. Et bud kan booke en vagt om et par dage – og blot afmelde den igen, hvis han alligevel ikke har lyst til at arbejde. Og hvis et bud pludselig får lyst til at arbejde, kan hun blot logge på og begynde at køre og tilsvarende stoppe, når hun ikke vil køre mere.

– Vi er et billede på, at måden at have en indtægt på ikke behøver at være så firkantet som i dag. Vi tilbyder nogle meget favorable og fleksible vilkår til at kunne komme hurtigt i gang, siger Wolts danske landedirektør Søren Meier Svendsen, der ser Wolt som en del af fremtidens arbejdsmarked.

3F kræver ordnede forhold 

Fagforbundet 3F har længe haft kig på de blå bude. Her mener man, at det er et stort problem, at Wolt ikke vil påtage sig et arbejdsgiveransvar. Herved kommer arbejdet i praksis til at fungere som social dumping.

I 3F København arbejder faglig sekretær Caja Bruhn med at organisere cykelbude, og fagforeningen har for år tilbage tegnet overenskomst med de grønne cykelbude, nu Bring Ekspres, og andre firmaer. Hun så gerne, at Wolts cykelbude kom til at arbejde på tilsvarende vis.

– Vores absolutte hovedkrav er, at der skal være ordnede forhold på alle arbejdspladser med atypiske eller særlige arbejdsforhold, siger Caja Bruhn til Arbejderen.

– Vi har i dag cykelbude med overenskomst. De kører med eksprespost og andre mindre varer, men ikke med varm mad, som de her Wolt-bude gør. Der eksisterer madudbringning i biler, men vi har ikke set det før med cykler.

Caja Bruhn er ikke i tvivl om, at madudbringning er et voldsomt voksende område.

– Wolt lever på, at de har været i stand til at gennemorganisere den her udbringning, og de har haft stor fremgang i Danmark de sidste par år. Eksempelvis har McDonald's ikke haft udbringning før, men det har de nu fået gennem Wolt. Ligesom nu også Burger King har.

Netop fordi det er et område i fremgang, er det vigtigt, at der kommer ordnede forhold.

– Wolt siger, at deres bude er selvstændige, og de kalder dem partnere, men i praksis har budene ikke indflydelse på noget som helst. Men ved at betragte budene som selvstændige undgår Wolt at betale sygeløn, feriepenge og så videre. Vi betrager ikke Wolt-budene som selvstændige, men som ansatte. Og som sådan skal de have fulde arbejdstagerrettigheder, siger Caja Bruhn.

Hun påpeger, at Wolt giver budene advarsler i forskellige sammenhænge, hvis noget ikke lykkes.

– I den sammenhæng vil Wolt altså gerne opføre sig som arbejdsgivere, bare ikke i forhold til deres forpligtelser.

Organisering er nødvendig

3F København ser gerne, at budene bliver organiseret og får en overenskomst. Fagforeningen har derfor valgt at åbne dørene for Wolt-budene.

– Wolt-ansatte har selv lavet en gruppe, som kaldes Wolt Workers Group. Det er med vilje, at de kalder sig "workers", fordi de betragter sig som arbejdere. Budene holder møde hos 3F København hver anden torsdag. Det organiserer budene selv, og det, tror vi, er den rigtige måde. Fra bud til bud. Så er der en række af de cykelbude, som allerede har overenskomst, som støtter dem. Og alle mulige deler flyers ud for dem. Mange har flyers i tasken og giver dem til budene.

– Det er en svær branche at organisere. De bedste til at gøre noget er dem selv. Det vigtigste for os er, at budene selv snakker sammen. Vi kan rådgive dem, forklarer Caja Bruhn.

– De bude, vi har kontakt til, er dem, som gerne vil have en kollektiv overenskomst, men mange af dem er jo på gennemrejse. De er jo taknemmelige over, at de har fået et job og er kommet til Danmark på den måde.

Working Holiday

Ifølge Wolts egne tal er 50 procent af budene danskere, 30 procent kommer fra EU-lande og 20 procent fra andre lande. Heraf kommer en hel del på såkaldt "Working Holiday" fra eksempelvis Argentina.

Working Holiday var oprindelig tænkt som en kulturel ungdomsudveksling, som giver unge fra syv lande mulighed for at komme på "arbejdsferie" i Danmark. Det sidste fire år er antallet dog vokset markant, og et stigende antal kommer nu fra især Argentina og Chile for at få et job. 

I 2019 blev der givet 3344 tilladelser til Working Holiday. Det stigende antal førte til, at regeringen kort før jul barslede med et indgreb, som gør det forbudt for de unge udlændinge at arbejde som selvstændige. Ligeledes blev der indført en kvote, så kun 150 unge fra henholdsvis Chile og Argentina kan komme på "arbejdsferie" i Danmark om året.

– Vi har ikke haft nogen indflydelse på det forslag, men vi synes, det er fint, at de ikke længere kan være selvstændige, siger Caja Bruhn, som mener, at det er langt flere end 20 procent af Wolts bude, som er på Working Holiday. Ligesom hun også anfægter, at 50 procent af budene er danskere.

– De tal, vi har hørt om København, er, at der er færre danskere, og at op mod 50 procent kommer på Working Holiday.

Hun understreger dog, at de unge på Working Holiday har samme rettigheder som alle andre på arbejdsmarkedet.

– Det vil sige, de skal have en ansættelseskontrakt, sygeløn, feriepenge, vagtplan og så videre. Vi kræver, at arbejdsgiverne skal overholde deres ansvar. Og vi forsøger at oplyse om arbejdstagerrettigheder til dem, som kommer til Danmark for at finde et job, også dem som kommer på Working Holiday.

Fremtidens arbejdsmarked

For 3F København er organisering af budene og ordnede arbejdsforhold vigtigt, fordi det også handler om fremtidens arbejdsmarked.

– Ved at påstå, at Wolt-budene er selvstændige, kommer de til at fungere som løntrykkere. Men for os er spørgsmålet også, hvornår det stopper. Hvad bliver det næste, budene skal køre med? Bliver det pakker eller breve eller aviser? Kan det komme til at betyde, at andre virksomheder må lukke, spørger Caja Bruhn.

– For os som fagforening er det vigtigt, at firmaer ikke kan omgå reglerne på vores arbejdsmarked ved eksempelvis at bruge "selvstændige" cykelbude fire timer om dagen. De er falske selvstændige – budene har jo ikke en virksomhed, men kører på cykel fire timer om dagen for Wolt.

Firkantede overenskomster

Hos Wolt er man klar over, at deres måde at organisere arbejdet på har skabt debat. Ikke mindst i forhold til fagbevægelsen.

I øjeblikket kan man på Wolts hjemmeside se en lille video, hvor landechefen, Søren Meier Svendsen, lader sig interviewe – om kurerpartnere og arbejdsforhold.

Han forklarer, at fordi Wolt er en ung virksomhed, er "overenskomster en meget firkantet ting":

– Vi har snakket med 3F. Og det tror jeg, vi kommer til igen. Over tid står vi måske et andet sted. Men som ung virksomhed er vi ikke kommet dertil endnu. Den klassiske overenskomst vil gøre det meget svært at passe ned i Wolts model, som skal sikre, at danskernes madvaner tilfredsstilles, siger han.

Søren Meier Svendsen forsikrer dog, at Wolt som en nordisk virksomhed aldrig vil vende ryggen til den måde, man gør det på i det enkelte land.

– Man skal betale sin skat og passe på hinanden. Vi er som platform et tillæg til den eksisterende model, hvor man super fleksibelt kan gå hen og tjene lidt ekstra.

Ifølge landechefen er det populært at være kurérpartner hos Wolt, og virksomheden forventer at modtage 20.000 ansøgninger i 2020. Hver kurérpartner kører i gennemsnit 10-12 timer og ugen.

– Wolt gør en forskel for sultne danskere. Vi sikrer kurérerne en fleksibel måde at tjene nogle ekstra penge på, forklarer Søren Meier Svendsen på reklamevideoen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her