Nogle af landets største fagforbund kræver sammen med Kommunernes Landsforening en ændring af den omdiskuterede budgetlov. 

Flere og flere vælger private tilbud, fordi det, fællesskabet kan tilbyde, opleves som for ringe. 
Elisa Rimpler, BUPL

På en høring om budgetloven onsdag i Folketinget advarede talere fra både fagbevægelsen og kommunerne om, at budgetlovens økonomiske spændetrøje er en trussel mod det danske kollektive velfærdssystem.

Kristian Wendelboe, direktør for Kommunernes Landsforening (KL), beskrev, hvordan bruttonationalproduktet og det private forbrug er steget de senere år, mens de kommunale udgifter har holdt sig i fuldstændig ro.

– Det betyder, at de offentlige tilbud gradvist bliver ringere og ringere. Det udfordrer opbakningen til vores kollektive samfundsmodel, konstaterede Kristian Wendelboe.

Formand for fagforbundet BUPL, Elisa Rimpler, pegede på det pres, velfærdssamfundet har været underlagt i en årrække på grund af manglende ressourcer.

– Vi ser også en vigende opbakning, hvor flere og flere vælger private tilbud, fordi det, fællesskabet kan tilbyde, opleves som for ringe. Det er en farlig udvikling. Vi har en lang og god tradition for at holde uligheden nede og stå sammen om universelle løsninger. Men velfærd, det koster, sagde BUPL-formanden.

BUPL er sammen med FOA, Lærerforeningen, HK Kommunal og Socialrådgiverforeningen med i initiativet Virkelighedens Velfærd, der stod bag høringen om budgetloven. 

Budgetloven skal evalueres nu

Formålet med høringen var at lægge pres på regeringen og de andre partier bag budgetloven op til den kommende evaluering af loven. I sit lovkatalog har regeringen bebudet, at der vil blive fremlagt et lovforslag om budgetloven i slutningen af februar, men endnu er der intet konkret kommet ud.

>> LÆS OGSÅ: Kampen om budgetloven er i fuld gang

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning. 

Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver den årlige økonomiske ramme ikke overholdt, bliver kommuner og regioner udsat for økonomiske sanktioner gennem beskæring af bloktilskuddet. 

Frygten for økonomiske sanktioner har betydet, at kommunerne hvert år siden indførelsen af budgetloven har brugt færre penge, end hvad den økonomiske ramme gav mulighed for.

– Siden 2011 har kommunerne haft et underforbrug på 23 milliarder kroner, svarende til 6000 velfærdsmedarbejdere. Det hænger ikke sammen med, at der er brug for flere til at kunne løfte velfærdsopgaven, sagde Elisa Rimpler på høringen.

Konkrete ændringsforslag

Fagforbundene i Virkelighedens Velfærd mener, at der er behov for et grundlæggende opgør med den nuværende måde at styre økonomien på.

På høringen pegede fagforbundene på, at der er behov for mulighed for en flerårig budgetlægning, så et eventuelt højere forbrug det ene år kan hentes ind af et lavere forbrug næste år. Det forhindrer budgetloven i dag.

Derudover vil fagforbundene helt af med de økonomiske sanktioner i budgetloven.

Kommunernes Landsforening fremlagde på høringen en række konkrete forslag til ændring af budgetloven.

Ligesom fagforbundene taler de for flerårige budgetter med mulighed for overførsel af over- eller underskud mellem de enkelte budgetår.

Derudover foreslår kommunerne, at grænsen for offentligt underskud hæves fra 0,5 til 1,0 procent af bruttonationalproduktet, som EU-reglerne og finanspagten giver Danmark mulighed for.

Samtidig vil KL holde særligt store og væsentlige samfundsinvesteringer som for eksempel klimainvesteringer udenfor underskudskravet.

Som det sidste forslog Kristian Wendelboe, at budgetloven skal evalueres med en fast frekvens, for eksempel hvert femte år.

Danske Regioner havde ikke en oplægsholder på høringen. Men i et debatindlæg på Altinget sammen med KL og Virkelighedens Velfærd bakker regionerne op om kravene til en revision af budgetloven.

Det samme gør Fagbevægelsens Hovedorganisation.

På høringen var der også oplæg fra overvismanden og direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard understregede budgetlovens betydning i forhold til at sikre en stram styring af de offentlige udgifter og få kommuner og regioner til at holde sig indenfor de udstukne rammer. Han pointerede samtidig, at de nuværende offentlige finanser er meget sunde.

Han sluttede sit oplæg med at konstatere, at det er værd at reflektere over, om underskudskravet er rigtigt i sin nuværende form eller skal ændres.

Samtidig pegede han på, at det kunne overvejes, om flere områder skulle underlægges udgiftslofterne og de økonomiske sanktioner. I dag er for eksempel anlægsudgifterne ikke omfattet af sanktioner.

Lars E. Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, anbefalede varmt en lempelse af underskudskravet, også kaldet saldokravet.

>> LÆS OGSÅ: Budgetlovens krav til underskud er unødvendigt

– Saldokravet løser ingen reelle problemer for Danmark, derfor skal vi lempe det. Det er ikke det samme som bare at give los, understregede Lars E. Andersen.

Corydon taler for stramning

En enkelt oplægsholder talte for en stramning af budgetloven. Det var tidligere finansminister Bjarne Corydon, der i dag er chefredaktør for Børsen. Han betegnes også som budgetlovens fader.

Jeg tænker om budgetloven, at operationen lykkedes, men patienten døde.
Mitzie Pitzner, handicapaktivist

Ifølge Bjarne Corydon er budgetloven også en velfærdslov, en fællesskabslov og en demokratilov.

– Budgetloven blev vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget, kun yderfløjen valgte at stå udenfor. Den lægger sig ideologisk i forlængelse af en 30-40-årig konsensus om at rette op på styringen af dansk økonomi for at redde velfærdssamfundet, sagde Bjarne Corydon.

Han betegnede budgetloven som en bragende succes, der har været afgørende for, at den offentlige økonomi har det så godt, og understregede, at der er mere brug for den i dag, end da den blev vedtaget.

– Det er tid til at stramme budgetloven. Den har åbenlyse huller. Et kæmpestort hul handler om regeringens mulighed for at bruge penge indirekte ved at give statsgarantier for andres investeringer, for eksempel pensionskassers, sagde Bjarne Corydon.

Hans indlæg provokerede mange deltagere. 

– Jeg tænker om budgetloven, at operationen lykkedes, men patienten døde. Det er på bekostning af velfærden, at vi har det godt økonomisk i dag, sagde Mitzie Pitzner, handicapaktivist.

– Det har ikke noget med budgetloven at gøre. Den sætter ingen grænser for, hvor mange penge vi kan bruge på velfærden. Vi kan vedtage at bruge flere, men skal også vedtage, hvor pengene skal komme fra, lød svaret fra Bjarne Corydon.

Ingen debat om udgiftslofter

Modsat fremhævede Kristian Wendelboe fra Kommunernes Landsforening, hvordan udgiftslofterne i budgetloven bruges til år efter år at lægge en stram økonomisk ramme ned over kommunerne, uden at rammen er til egentlig politisk debat.

– Hvert år skal Folketinget forholde sig til udgiftslofterne fire år ud i fremtiden. Der er ikke de store politiske debatter om det. Man tager udgangspunkt i rammen for året før, og vi ser hele tiden ind i et relativt stramt mål, sagde KL-direktøren på høringen.

– Der er ingen diskussion om, det er det her, vi vil. Det er ligesom givet udefra, tilføjede han.

BUPL-formand Elisa Rimpler pegede også på nødvendigheden af at sikre langt bedre økonomiske rammer, som giver mulighed for at bevare og udvikle velfærden.

Da fire folketingspolitikere fik ordet sidst på høringen, talte Enhedslistens finansordfører Rune Lund også for nødvendigheden af bedre økonomiske rammer i kommuner og regioner.

– De skatte- og afgiftslettelser, som den borgerlige regering gav fra 2015 til 2019, koster os hvert år 21,7 milliarder kroner. Når man siger, at der ikke er råd til bedre velfærd, handler det om politisk prioritering, sagde Rune Lund.

Han krediterede samtidig den nuværende regering for med sin finanslov at have taget første skridt til at lette det økonomiske pres på kommuner og regioner.

Fire partier med på høring

Som det eneste parti talte Enhedslisten for, at de helst så budgetloven helt afskaffet. Partiet var heller ikke med til at stemme for loven i sin tid.

Alternativt har Enhedslisten en række forslag til ændring af loven som mulighed for at lave flerårige budgetter, afskaffelse eller opblødning af sanktionsregimet, at grønne investeringer skal undtages fra anlægsloftet og mulighed for at klimainvesteringer ikke omfattes af budgetloven.

Også SF ser et behov for at ændre budgetloven, som de i sin tid var med til at vedtage.

– Vi skal have lempet sanktionerne, der skal være bedre mulighed for en flerårig planlægning, og så skal det være muligt at hæve udgiftslofterne og for eksempel føre en ekspansiv finanspolitik i krisetider, sagde Kirsten Normann Andersen fra SF.

René Christensen, Dansk Folkepartis finansordfører, mener også, at der er behov for at evaluere budgetloven. Han pegede især på behovet for at se på reglerne omkring anlægsudgifter og sanktionsregler.

Jeppe Bruus repræsenterede Socialdemokratiet. Han undlod i sit oplæg at komme ind på, om der skal ske konkrete ændringer af budgetloven.

– Jeg kan ikke sige præcist, hvor regeringen er henne. Budgetloven har haft nogle positive effekter i forhold til at styre vores økonomi. Men også negative konsekvenser, særligt omkring underforbruget af velfærd, sagde Jeppe Bruus.

Senere i debatten kom han til at nævne, at budgetloven har sikret stabilitet. Det fik FOA-formand Mona Striib op af stolen.

– Jeg bliver provokeret. Er der noget, budgetloven ikke har givet, er det stabilitet. Det har kostet på velfærd, det har rystet velfærdssamfundet og kastet det ud i en hurtigt nedadgående spiral, erklærede Mona Striib.

– Jeg mener stabilitet i forhold til styringen af de offentlige finanser. Budgetloven har givet større sammenhæng mellem det lagte budget og forbruget. Men underforbruget har kostet, det er jeg helt enig i, og det sagde jeg også, forsvarede Jeppe Bruus sig.

Regulering af profitøkonomien?

Jørgen Holst, der repræsenterer Enhedslisten i regionsrådet i Region Sjælland, blev provokeret af den megen snak om at holde styr på den offentlige økonomi.

– Samtidig styres to tredjedele af økonomien i samfundet af nogle helt anarkistiske kræfter, der kun er optaget af at tjene penge til sig selv. Den offentlige sektor skal styres i hoved og bagdel. Men det er jo ikke i den offentlige sektor, at kriserne skabes, erklærede Jørgen Holst.

– Billede burde vendes på hovedet, så vi havde fokus på, hvilken styring der skal sættes ind overfor den anarkistiske profitøkonomi, der skaber kriserne. Hvilke politikere er med på at stille forslag om det, tilføjede han.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten meldte sig parat til at tage fat på den opgave.

Protester mod budgetlov

Samlet set var debatten på høringen koncentreret omkring kravene om ændring af budgetloven. Stort set ingen talte om behovet for helt at afskaffe loven, som en gruppe københavnske fagforeninger samlet i initiativet Skrot Budgetloven har krævet.

>> LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Jan Hoby, næstformand i LFS, der er med i Skrot Budgetloven, fik ordet til sidst på høringen. Han opfordrede deltagerne til at bakke op om den aktionsdag mod budgetloven, der er planlagt til lørdag den 14. marts.

Han varslede også, at der er planer om store demonstrationer til maj, hvor kampen mod budgetloven vil blive kædet sammen med kravet om en god budgetaftale for kommuner og regioner.

Mona Striib fra FOA fik det allersidste ord på kongressen. Hendes forbund er det eneste, der bakker op om en afskaffelse af budgetloven, men i erkendelse af at de andre fagforbund ikke er parat til at gå så langt, arbejder FOA nu sammen med de andre på en ændring af loven.

– Vi følger evalueringen af budgetloven tæt og vil presse maksimalt på for at få den ændret, sagde Mona Striib.

– En meget, meget stor del af den danske befolkning vil gerne have bedre velfærd. Vi siger nej tak til flere skattelettelser, der underminerer velfærden, og ja tak til flere penge til velfærd, lød FOA-formandens slutreplik.

En del af artiklen kan downloades og printes i PDF her