Inden restriktionerne på grund af faren for coronasmitte trådte i kraft, nåede forhandlerne fra 3F's Transportgruppe at komme rundt til nogle af de planlagte medlemsmøder for at informere og svare på spørgsmål om de nye overenskomster for bybus- og rutebilchauffører, også kaldet AKT-området.

Fritvalgskontoen skal gå til seniordage, barnets 2. sygedag og meget andet, og så kan man da ikke også bruge den på lønstigninger.
Dan Ryom, tillidsrepræsentant Arriva

Møderne har imidlertid ikke fået hverken Michael Olesen, formand for Landsklubben for Bybus- og Rutebilchauffører, eller Dan Ryom, der er tillidsrepræsentant for buschaufførerne i Stilling, til at ændre mening om OK-forliget. De mener begge, at det er for ringe, og at især lønstigningerne på 9,55 kroner i timen over tre år er alt for lidt.

I en tidligere artikel i Arbejderen forklarer Michael Olesen, hvorfor han ikke kan anbefale den nye AKT-overenskomst til sine kolleger.

>>LÆS OGSÅ: Buschauffører i Aalborg siger nej

Den nordjyske tillidsmand indrømmer, at han ved en fejl nævner, at lønnen vil lande på 137 kroner i timen den 1. marts 2022, og det har fået Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F Transportgruppen, til at reagere. Kim Poder skriver i en mail til Arbejderen, at mindstebetalingen "allerede pr. 1. marts 2019 er 147,31-/timen, altså mere end 10 kroner over nuværende niveau."

I det nye AKT-forlig, som snart skal til urafstemning blandt de berørte 3F medlemmer, er det aftalt, at lønnen uden tillæg stiger med 3,20 kroner den 1. marts 2020 og den 1. marts 2021. Den 1. marts 2022 stiger timelønnen med 3,15 kroner og kommer således op på 150,72 kroner i overenskomstperioden. Alle chauffører får imidlertid både 'speciel tillæg' og 'chaufførtillæg/garagetillæg', der tilsammen er på 6,14 kroner i timen. Med de tillæg ryger timelønnen således op på 156,86 kroner den 1. marts 2022.

>>LÆS OGSÅ: En tredjedel af 3F's forhandlere dumper transportforlig

Men blandt chaufførerne fortsætter diskussionerne om, hvad den nye overenskomst reelt giver af forbedringer på blandt andet løndelen og i forhold til pauser. Hvad angår lønnen, så havde de utilfredse chauffører en forventning om, at OK20 ville sikre et tiltrængt løft. De henviser til DR, der har regnet på tal fra Danmarks Statistik, og som viser, at buschauffører, der kører rutefart i Danmark, har fået mindre købekraft i perioden 2013 til 2018. Reallønnen er altså faldet en smule for denne gruppe i stedet for at stige.

Om lønnen i AKT-forliget skriver Kim Poder, at en rutebuschauffør stiger fra nuværende 153,20 kroner i timen og slutter på 167,84 i timen inklusiv den særlige opsparing, men uden diverse stigninger på genetillæg. Forhandlingssekretærens udregninger viser, at det giver en lønstigning på minimum 14,64 kroner i timen over tre år i perioden plus tillæg. 

– Men Kim Poder tager det, der ligger i særlig opsparing, med som løn. Det kan man ikke. Det er jo en konto, der skal bruges på seniordage, børneomsorgsdage og meget andet, og så kan man da ikke også bruge den på lønstigninger, siger Dan Ryom, der er tillidsrepræsentant for buschaufførerne i Stilling, til Arbejderen.

Pengene kan kun bruges én gang

Særlig opsparing på chaufførområdet er det, der i flere andre overenskomster er bedre kendt som fritvalgskontoen. Fritvalgskontoen er personlig, og den enkelte lønmodtager bestemmer selv, om pengene på kontoen skal bruges til ferie, pension, nedsat arbejdstid, seniorfridage, børneomsorgsdage med mere. 

Beløbet på kontoen var ikke fra start tænkt brugt til forbedringer af lønnen, men til at sikre en bedre sammenhæng mellem arbejds- og privatliv. Men det har åbenbart ændret sig ved OK20, konstaterer Dan Ryom.

>>LÆS OGSÅ: Er fritvalgskontoen udtryk for egoisme og mindre solidaritet?

Dan Ryom er formand for Faglig Chaufførklub Stilling, hvor Per Nielsen er medlem af bestyrelsen. Per Nielsen fortæller, at der, inden forhandlingerne om OK20 gik i gang, blev holdt mange møder mellem buschaufførerne og forhandlerne, og at det allerede her gik op for ham, at forhandlerne ikke prioriterede chaufførernes lønudvikling.

-–Tværtimod, hvis vi havde ublu lønkrav, ville det være med til at lukke den offentlige trafik, var beskeden på et af de møder, jeg deltog i. Men lønkrav på 10 kroner mere i timen til chaufførerne og andre lavtlønsgrupper i Danmark er ikke grådighed. Det er helt rimelige krav og vil på ingen måde ødelægge de danske virksomheder eller få samfundet til at synke i havet. Vi halter langt bagefter på lønnen, siger Per Nielsen.

Han tilføjer, at arbejdsgiverne ikke holder sig tilbage og "selv i disse coronatider" benytter anledningen til at kræve, at arbejdere skal gå ned i løn.

– Er der krise, skal vi gå ned i løn. Er der virus, skal vi gå ned i løn. Arbejdsgiverne har ingen skam i livet. Det er her, vi skal bruge vores styrke ved at være medlem af fagforeningen. Mange chauffører synes, vi betaler et højt kontingent. Så skal vi også have noget for pengene, mener Per Nielsen.

For chaufførerne har det været vigtigt, at deres opråb om pauser blev taget alvorligt ved overenskomstforhandlingerne. Chaufførerne har siden et stormøde i Odense i november måned 2018 kæmpet ihærdigt for at sætte fokus på deres elendige arbejdsvilkår og med 'Tid til at trykke stop'-indsatsen kæmpet for bedre pauser.

>>LÆS OGSÅ: Chauffører møder OK20-forhandlere med tissetræ og voksenble

Dan Ryom anerkender da også, at forhandlerne har haft fokus på problemet, men også her har Kim Poder og nogle af de buschauffører, som den nye overenskomst dækker, forskellige opfattelser.

Kim Poder skriver, at der fortsat er "indtil 60 minutters pause på en arbejdsdag, som der har været i mere end 20 år, men de 20 og 40 minutter er betalt pause (arbejdstid), og der er nu sikret mindst 25 minutters pause fri for arbejdsopgaver som at pakke taske og andre sager ned.

Længden på den betalte pause afhænger af, om chaufførerne kører bybus eller rutebil.

Både Michael Olesen og Dan Ryom mener, at OK20-forliget tager fem minutter af chaufførernes betalte pauser om dagen. Gjort op i penge svarer det til cirka 12 kroner om dagen.

– I dag får vi betaling for 25 minutters pause, men i den nye overenskomst får vi kun betaling for 20 minutter. Det har åbenbart været prisen for, at det overhovedet blev skrevet ind i forliget, mener Dan Ryom.

Retten til fagretlig behandling

Forhandlingssekretæren slår også på, at 3F med aftalen sikrer mulighed for at rejse en sag fagretligt, hvis en arbejdsgiver ikke overholder arbejdsmiljøloven og aftalerne om velfærdsfaciliteter.

"Noget som DI aldrig ville have ind i deres overenskomst, men som nu er skrevet ned. Området har været forsømt af trafikselskaber, entreprenører og Arbejdstilsynet i mange år, men nu har vi mulighed for at rejse sagerne," gør Kim Poder opmærksom på.

At arbejdsmiljøloven nu bliver skrevet ind i busoverenskomsten huer ikke Dan Ryom. 

– Det største problem er, at der ikke står, at arbejdsmiljørepræsentanten skal være 3F'er. Det åbner desværre op for en splittelse mellem de tillidsvalgte, siger han og forklarer:

– Hvis arbejdsmiljørepræsentanten er 3F'er, så kan han/hun godt løfte sagen ved 3F i samarbejde med tillidsrepræsentanten, men er arbejdsmiljørepræsentanten derimod ikke 3F'er, så kan kun tillidsrepræsentanten løfte sagen. Derfor fordres et (godt) samarbejde mellem en "gul" arbejdsmiljørepræsentant og en "rød" tillidsrepræsentant, noget man godt kunne forestille sig ville give gnidninger.

Bestyrelsen i Faglig Chaufførklub Stilling har diskuteret AKT-forliget og anbefaler at stemme nej, når den nye overenskomst sættes til urafstemning. Klubben mener, at AKT-overenskomsten på nogle områder indeholder forringelser, og at forbedringerne er minimale og alt for dyrt betalt.

"Det er ikke os chauffører, der skal betale for at få arbejdsmiljøloven og pauser ind i overenskomsten. Det er arbejdsgiverne, der ikke overholder arbejdsmiljøloven. Derfor er det arbejdsgiverne, der skal betale," skriver klubben i en løbeseddel".