Blandt tillidsfolk og fagforeninger på 3F Industris område vokser utilfredsheden med industriforliget. Det sker i takt med, at flere får sat sig ind i det konkrete indhold af alle protokollaterne i aftalen.

Helt konkret er der givet alt for lidt i lønstigninger på mindstelønnen.
Thomas Fischer, FTR Siemens Gamesa

Arbejderen har tidligere skrevet, at bestyrelserne for industrigrupperne i 3F Aalborg og 3F Randers siger nej til industriforliget, og at formanden for 3F Horsens også er kritisk overfor aftalen.

>> LÆS OGSÅ: Forliget lever slet ikke op til medlemmernes forventninger

I sidste uge meddelte branchebestyrelsen i 3F Esbjerg Industri, at de også siger nej til industriforliget.

Der var tale om en hundrede procent enig branchebestyrelse bestående af tillidsvalgte ude på arbejdspladserne, der anbefaler et rungende nej til forliget på industriens område, oplyser Bjarne Kirkeby, der er leder af branchebestyrelsen.

"Der er mange grunde til at vi siger nej: Alt for lidt på mindstelønnen, ingen styrkelse af tillidsrepræsentanterne, ingen styrkelse for medlemmerne og tillidsrepræsentanter i arbejdstidsspørgsmål og ikke at forglemme, ingen medlemsfordele for medlemmer af de rigtige fagforeninger overhovedet", skriver 3F Esbjerg i en pressemeddelelse.

Ville give medlemmer fordele

– Det var et hovedkrav fra os, at der skulle være forskel på, om man er medlem af en overenskomstbærende fagforening eller ej. Vores tillidsfolk havde håbet på noget hjælp i forhold til at organisere folk ude på arbejdspladserne, siger Bjarne Kirkeby til Arbejderen.

– I dag har vi jo store industrivirksomheder, hvor kun omkring en tredjedel af de ansatte er organiseret i en rigtig fagforening. I perioden 2017 til 2020 har 3F Industri mistet omkring 7600 medlemmer på landsplan. Vi havde håbet på initiativer, der kunne være med til at få stoppet den udvikling. Men der er intet af den slags, tilføjer han.

Forholdene for det stigende antal vikarer og brug af arbejdsudleje er et andet problem, som 3F Esbjerg Industri gerne havde set initiativer i forhold til i industriforliget. Ofte har de dårligere vilkår end de fastansatte.

Arbejdsudleje er, når en udenlandsk virksomhed udlejer ansatte til en dansk virksomhed, og deres arbejde udgør en integreret del af virksomheden.

– Der er jo ufatteligt mange vikarer ude på virksomhederne nu om dage. De har for eksempel ingen glæde af, at perioden med løn under sygdom forlænges. Hvis de bliver syge, ryger de ud, når deres kontrakt løber ud. Vi tager for lidt hånd om de problemer, der er med brug af vikarer og arbejdsudleje, forklarer Bjarne Kirkeby. 

I forhold til ændringer af arbejdstiden havde medlemmerne og tillidsfolkene i Esbjerg ønsket, at de i større grad skulle inddrages, og at der blev indført længere varsler.

– Medlemmerne oplever desværre en gennemgående dårlig planlægning rundt omkring på arbejdspladserne, hvor de bliver brugt til brandslukning. Det påvirker ikke kun de ansatte, men også deres familier, understreger Bjarne Kirkeby.

Ud over flertallet af gruppebestyrelsen i 3F Industri oplever han ikke nogen stor begejstring med industriforliget blandt medlemmerne af 3F Industri.

Kritik af den økonomiske ramme

3F BJMF er også blandt de afdelinger, der siger klart nej til industriforliget. Fagforeningen er mest kendt for at organisere byggefolk, men har også medlemmer i industrien.

"Arbejdsgivernes omkostninger ved dette forlig er meget lave. Løngabet mellem direktører og vores medlemmer er næsten tredoblet over de sidste to overenskomstperioder. I lyset af de seneste års gigantiske udbytte til aktionærer, lønpuljer og gyldne håndtryk til direktørgangene kan vi ikke se, at dette er slået igennem i industriforliget. Der er kun få lyspunkter i forliget, som vil gavne vores medlemmer. På denne baggrund vil anbefalingen fra 3F BJMF Servicegruppen være at stemme nej", hedder det i en udtalelse på 3F BJMF's hjemmeside.

>> LÆS OGSÅ: Forsker: Industriforlig er billigt for arbejdsgiverne

Krav om højere mindsteløn

Formanden for 3F Aalborgs Industrigruppe er et af de to medlemmerne i bestyrelsen for 3F's industrigruppe, der siger nej til industriforliget. 

Debatten blandt tillidsfolk og medlemmer på industriområdet i Aalborg og omegn viser stor opbakning til den holdning.

For eksempel siger en samlet gruppe tillidsrepræsentanter fra verdens største vingefabrik Siemens Gamesa i Aalborg nej til industriforliget. De er gået i gang med at planlægge en egentlig nej-kampagne.

– Helt konkret er der givet alt for lidt i lønstigninger på mindstelønnen. Vi havde på forhånd sagt, at der skulle ske et mærkbart løft af mindstelønnen, og det kan man ikke sige, at 2,50 kroner i timen er, siger Thomas Fischer, fællestillidsrepræsentant på Siemens Gamesa på 3F Aalborgs facebookside.

– Alle fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation arbejder for højere dagpengesats, men arbejder du på industrioverenskomstens mindsteløn, får du cirka det samme udbetalt som på højeste dagpengesats. Hvis vi er enige om, at dagpengesatsen er for lav, må vi også være enige om, at mindstelønnen er for lav, tilføjer han.

Kritik af modregning

Også på Nordjyllandsværket og andre nordjyske virksomheder lyder der et klart nej til industriforliget, fortæller Benny Vinther Jensen.

– Vi har været på besøg på en række virksomheder og derudover haft tillidsfolkene kaldt ind til møde. Tillidsfolkene er særligt utilfredse med, at der direkte står i aftalen, at den stigning på 3 procent af fritvalgskontoen, der er aftalt, kan modregnes ved de lokale lønforhandlinger. På den måde kommer medlemmerne jo til at betale det hele selv. Det er de pissed off over, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Går fritvalgskontoen ud over lokale lønstigninger?

Der står direkte i aftalens protokollat 22 at:

"Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen i forbindelse med den individuelle lønvurdering."

– Det er noget lort, lyder den kontante melding fra den nordjyske fagforeningsmand.

Tillidsfolkene i 3F Aalborg Industri havde også håbet på at få nogle redskaber i forhold til at sikre kollektive lønforhandlinger lokalt på arbejdspladserne.

– Flere og flere steder oplever vi, at den ret til kollektive lokale lønforhandlinger, som vi har tilkæmpet os, bliver erstattet af individuelle forhandlinger, hvor den enkelte ansatte selv forhandler sin løn. Det er i opgangstider som nu, at vi skal sikre tiltag, der imødegår en sådan udvikling. Men det er vi ikke kommet igennem med, siger Benny Vinther Jensen, der som helhed i øvrigt mener, at den økonomiske ramme i industriforliget er for lille.

Andre 3F-afdelinger har også diskuteret industriforliget, men venter med at melde deres stillingtagen ud, til der er indgået overenskomstaftaler på alle områder.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her