Årets overenskomstforhandlinger vil gå over i historien, og i fremtiden vil de blive omtalt igen og igen.

Hvordan skal en konflikt gennemføres – med strejkevagter, møder og anden samling af medlemmer i en tid, hvor al forsamling er forbudt?

Ikke på grund af selve resultatet, som i sig selv slet ikke er historisk. Tilhængerne vil sige, at det er en god overenskomst, og modstanderne at vi slet ikke fik udnyttet den fra starten gunstige situation med virksomhedernes gode økonomi og en samlet stærk fagbevægelse, der i lighed med OK18 nu skulle stå sammen om epokegørende forbedringer. Og hvor alternativet ellers ville blive en omfattende konflikt.

Men i dag er verden markant anderledes end for blot en måned siden, hvor alt dette fyldte hverdagen i fagforeningen og hos medlemmerne.

Coronaen har sat alt ud af kraft

Coronakrisen har totalt sat alt ud af kraft, og uden at hverken arbejdsgivere eller ansatte kan få skylden herfor. Jeg tror ikke, jeg i min omgangskreds længere kan finde nogen – måske en enkelt – der fortsat vil påstå, at det er dansk kapital, som har plantet coronavirus i Kina for at stække os ved OK20. Så denne konspirationsteori må nu være lagt endeligt i graven.

Omvendt er jeg slet ikke enig med arbejdsgiverne i, at OK-resultatet løser vores fælles fremtidige problemer mod social dumping. En markant hævelse af mindstelønnen, som her og nu ville betyde ekstra udgifter for nogle arbejdsgivere, men som modsat ville sikre langt størstedelen mod fremtidig unfair løndumping fra andre, ville have været rigtig godt. Og ville samtidig sikre de danske arbejdere og familie meget bedre end i dag.

Sådan endte det desværre ikke.

En vedligeholdelsesoverenskomst

Overenskomstresultatet er som nævnt på ingen måde historisk. Vi har fået nogle af de krævede forbedringer på fritvalgsordningen, bedre forhold ved sygdom og barsel og andre goder, men ikke noget vi om nogle år vil huske for noget specielt.

Modsat indeholder de indgåede forlig ikke specielt store forringelser. Arbejdsgivernes ret til at overgå til månedsløn og en tekst omkring forholdet mellem OK-resultatet og de lokale forhandlinger havde vi dog helst været foruden.

Men i det store billede er hverken dette eller goderne noget, vi om 10 år vil kunne huske. Overenskomsten er for mig en ret ordinær vedligeholdelsesoverenskomst. Andre kan dog have en anden holdning hertil.

Men coronasituationen gør, at vi aldrig kommer til at finde ud af det. Normalt vil resultatet af en urafstemning blandt medlemmer og den aktivitet, som dette giver, fortælle os, hvad medlemmerne – som det hele jo handler om – mener.

Et stort JA, et ja med mange protester, eller et stort NEJ med en konflikt til følge.

Ja eller nej er ligegyldigt 

I dag er alt dette fuldstændig ligegyldigt. Coronakrisen har aflyst det hele. Få vil kaste sig ud i store kampagner for et NEJ, og vi vil knap nok kunne få aktiveret medlemmerne i at stemme. Alle muligheder for at samles er væk, vores plan i 3F Randers om en fælles afstemningsdag i afdelingen og få alle faglige rundt på arbejdspladserne er nu forbudt og aflyst.

Og kun få kan i dag forestille sig, at vi gennem en konflikt kan opnå et bedre resultat.

Nogle mener, man så kan stemme NEJ som en protest, men fordi det alligevel bliver et samlet JA. Men denne holdningsløse mulighed er i så skarp modstrid med vores holdning om troen på vores egen styrke og krav om fjernelse af sammenkædning, at det vil være at prostituere sig selv.

Det ønsker jeg ikke at være en del af.

FH og DA har et ansvar

Reelt er en afstemning i dag i bund og grund uden værdi. Mange er fortsat utilfredse, men kun få kan forestille sig en konflikt i en tid, hvor de fleste frygter for sin arbejdsplads, og vi som samfund pumper milliarder ud for at sikre fortsatte danske arbejdspladser, og hvor udsigten til de næste måneder er helt ukendt land for os alle.

Resultatet af afstemningen vil ikke kunne bruges til noget – ingen vil med henvisning til antal ja- eller nej-stemmer kunne bevise noget. Og sandsynligvis får vi historiens laveste stemmeprocent. Men det vil i den konkrete situation jo ikke bevise noget.

Og hvordan skal en konflikt i øvrigt gennemføres – med strejkevagter, møder og anden samling af medlemmer i en tid, hvor al forsamling er forbudt?

Vi er mange, der gennem den seneste tid har kæmpet for at udsætte al afstemning til en tid, hvor vi bedre end i dag kender fremtiden, kunne tage snakken med medlemmerne og så lade dem tage stilling på dette oplyste grundlag. Desværre har man fra FH og DA ikke ønsket at sikre dette. De må selv senere forklare hvorfor.

Mange opfordrer nu medlemmerne til helt at boykotte afstemningen for at vise sin protest overfor FH, og man skal ikke udelukke dette som en realitet.

Stå sammen nu – og i kommende kampe

Mange er vrede over forløbet ved OK20, men lad os erkende, at OK20 på alle måder er slut. Vi skal ikke splittes internt på spørgsmålet. Lad os i stedet stå samlet. I første omgang få os igennem coronakrisen og herefter igen samles i vores fælles faglige kamp for et stærkt og trygt dansk arbejdsmarked uden mulighed for brug af social dumping og udnyttelse af arbejdskraften – uanset om den er dansk eller udenlandsk.

Fremtiden vil kræve vores fællesskab i kampen mod arbejdsgiverne – men hellere kæmpe denne faglige kamp end kampen mod en usynlig virus.