I disse tider fylder coronavirus næsten alt – såvel i medierne som i vores hverdag. En uhørt borgfred præger det politiske liv, og alle står vi sammen om at komme igennem denne sundhedskrise så helskindet som muligt.

Den nuværende sundhedskrise bør skærpe vores forståelse for nødvendigheden af en omstilling til mere bæredygtige produktionsformer.

De fleste drømmer velsagtens om, at vi snarest vender tilbage til normale tider, hvor alt igen bliver som før. Jeg håber i stedet, at vi benytter denne tid til at tænke os rigtig godt om, for når vi er kommet igennem den umiddelbare krise, vil intet forhåbentlig være som før. Vi har nemlig brug for selvransagelse på stort set alle planer.

Først og fremmest viser den nuværende krise nok en gang, hvor utroligt sårbare vore samfund er blevet som følge af den stadigt mere globaliserede kapitalisme. Vi så det samme under finanskrisen, hvor et kollaps i den amerikanske banksektor forplantede sig til hele verden.

Vi har set det med tidligere epidemier, som over de sidste 20-30 år med stigende frekvens har spredt sig fra én bestemt lokalitet i et bestemt land til store geografiske områder. Og vi ser det nu, hvor en muteret virus på et dyremarked i Kina med lynets hast har spredt sig først i Asien og siden til hele verden.

Sygt samspil med naturen

Når den nuværende sundhedskrise er overvundet, har vi derfor ikke brug for at vende tilbage til situationen før krisen, tværtimod bliver vi nødt til at skabe en mere lokaliseret økonomi, der er mindre sårbar over for den slags globale kædereaktioner.

I samme ombæring må vi revidere visdommen i at koncentrere stadigt flere mennesker i stadigt mere vildtvoksende storbyer. Det er i storbyernes tætbefolkede områder, at infektioner som corona har lettest ved at få fat. Derfor ser vi netop den største smittespredning i de store byer, også i Danmark, hvor København er hårdest ramt.

Dernæst har vi brug for at ransage os selv i forhold til vores syge samspil med naturen. Det er jo i bund og grund vores stadigt mere intensive brug af naturen som en produktionsressource, der fører til denne slags sygdomsudbrud.

Især koncentrationen af store mængder af dyr i enorme produktionsenheder betyder, at sygdomme let spredes blandt dyr og herfra videre til mennesket.

Man kan fortolke corona – og stribevis af andre sygdomme, der oprindeligt stammer fra dyr – som naturens reaktion på den veritable krig, vi mennesker gennem især de sidste 50-100 år har ført mod naturen.

Derfor bør den nuværende sundhedskrise skærpe vores forståelse for nødvendigheden af en omstilling til mere bæredygtige – det vil sige naturskånsomme – produktionsformer.

Grøn omstilling

Coronakrisen er altså endnu et argument for den grønne omstilling. Og her er det tankevækkende, hvor hastigt og beslutsomt det politiske system har været i stand til reagere over for denne krise – med stor opbakning fra alle sider af samfundet.

Det står i skærende kontrast til den træghed, vi har oplevet i forhold til klimakrisen og alle de andre natur- og miljøkriser, vi står overfor.

Den handlekraft må vi insistere på bliver aktiveret, når vi om nogle måneder igen får tid og kræfter til at beskæftige os med andet end corona.

I stedet for at vende tilbage til business as usual må vi sætte alle kræfter ind på at kanalisere den nuværende brede folkelige mobilisering over i noget mere positivt og fremadrettet: En ægte, grøn revolution af alle sider af samfundet.