Coronakrisen er med til at genrejse diskussionen om det danske dagpengesystem. Siden Danmark gik ind i den første epidemiuge, er arbejdsløshedstallet steget med foreløbig mere end 45.000 personer. Søndag den 26. april var det samlede antal arbejdsløse ifølge Beskæftigelsesministeriet på 176.916 personer.

Hvis man for eksempel ønsker at sætte kompensations-graden ned under højkonjunktur, gør vi en hel masse fattige mennesker endnu mere fattige. 
Eva Obdrup, forretningsfører 3FA

Når krisen er slut, er forventningerne, at langtfra alle vil kunne vende tilbage til deres gamle job eller få et nyt, og det sætter spot på betydningen af et robust og holdbart dagpengesystem, mener fagforeningen Prosa.

– Det er vigtigt med et dagpengesystem, der kan holde hånden under de ledige, både når der er højkonjunktur og også under en voldsom økonomisk nedtur, som coronakrisen har alle forudsætninger for at blive. Og det kan dagpengesystemet, som det er skruet sammen nu, slet ikke, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i Prosa, til Arbejderen.

To års dagpenge er for lidt

Prosa foreslår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter – fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne – benytter coronakrisen til at gennemføre en akut justering af dagpengesystemet, så det bliver mere robust og holdbart og også bliver i stand til at holde hånden under de ledige i en lavkonjunktur. 

– Det er indlysende, at to års dagpengeperiode, som er gældende nu, er et større problem, når der er krise, end når der ikke er. Da det blev indført, advarede vi om, at det ikke er godt nok at lave et dagpengesystem, som udelukkende har øje for en højkonjunktur. To år er for lidt i en lavkonjunktur, lyder det fra den kvindelige næstformand, der minder om, at dagpengesystemet er blevet systematisk forringet gennem de sidste tre årtier.

It-forbundet bakker op om overvismand Carl-Johan Dalgaard, der opfordrer til at designe dagpengesystemet, så dagpengenes længde er afhængig af konjunkturerne og dermed bliver længere i nedgangstider og igen kortere under højkonjunkturer.

Huslejen er den samme

Her står Eva Obdrup, der er forretningsfører i 3FA, af.

– I 3F's a-kasse ønsker vi ikke et konjunkturbestemt dagpengesystem. Det vil gå ud over de svageste. Vi ønsker et dagpengesystem med en højere kompensationsgrad end i dag uanset konjunkturerne, siger Eva Obdrup til Arbejderen og forklarer:

– For den enkelte ledige dagpengemodtager er det hip som hap, om vi er i højkonjunktur eller lavkonjunktur. Huslejen er den samme, og en liter mælk i Brugsen koster det samme. Så hvis man for eksempel ønsker at sætte kompensationsgraden ned under højkonjunktur, gør vi en hel masse fattige mennesker endnu mere fattige. Det er helt urimeligt. Vi skal den stik modsatte vej.

Ser man på kompensationsgraden – det vil sige, hvor stor en del af den tidligere løn der bliver dækket af dagpenge ved arbejdsløshed – så er den løbende blevet udhulet. Beregninger foretaget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i foråret 2020 viser, at bruttokompensationsgraden er faldet fra et niveau på 57 procent i midten af 90’erne til 48 procent i dag. Med udsigt til fortsat mindre regulering vil bruttokompensationsgraden falde til omkring 45 procent i 2023.

Tillæg til dagpengene

Affødt af coronakrisen, hvor regeringen har stået klar med hjælpepakker til erhvervslivet, så har 3F foreslået et coronatillæg til dagpengene. Satsen skal hæves til 25.000 kroner i stedet for 19.083 kroner om måneden før skat. Forslaget har fået opbakning fra FH og flere andre fagforeninger, herunder Prosa.

>>LÆS OGSÅ: 15 fagforbund støtter forslag om corona-tillæg til dagpengene

Den forhøjede dagpengesats er en 'nødvendig engangsudgift' og skal gælde under en lavkonjunktur som eksempelvis coronakrisen, men sættes gradvist ned igen, når konjunkturerne atter vender, forklarer Hanne Lykke Jespersen på Prosas hjemmeside.

På spørgsmålet om, hvorvidt Prosa så mener, at det nuværende dagpengeniveau er tilstrækkeligt, siger Hanne Lykke Jespersen:

– Overhovedet ikke. Vi mener, det er vigtigt at få stoppet udhulingen af dagpengene. Derfor støtter Prosa også et coronatillæg til dagpengesatsen, ligesom vi støtter en længere dagpengeperiode.

– En forhøjelse af dagpengene i en midlertidig lavkonjunktur med høj ledighed vil på kort sigt koste samfundsøkonomisk, men det vil holde privatøkonomien oven vande i mange hjem og dermed også holde forbruget oppe og give en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til økonomien.

Arbejdsmarkedet er uhomogent

Eva Obdrup mener, at det vil være yderst vanskeligt at fastlægge kriterierne for et konjunkturbestemt dagpengesystem. Dertil er arbejdsmarkedet alt for uhomogent, mener hun og peger på den konkrete udvikling for 3F-området under coronakrisen.

– Når det er højkonjunktur for en del af arbejdsmarkedet, er det lavkonjunktur for en anden del af arbejdsmarkedet. I 3FA har vi således oplevet, at vores medlemmer på en række delarbejdsmarkeder har oplevet kraftig stigende ledighed, mens andre af vores medlemmers delarbejdsmarkeder modsætningsvis har oplevet et fald i ledigheden under krisen.

3F-medlemmer ansat på cafeer, barer og i restauranter er dem, der er blevet hårdest ramt, fordi sundhedsmyndighederne har rådet branchen til at lukke ned for at mindske smittespredning. 

Selv under en højkonjunktur har 3F oplevet mange tusinde medlemmer falde ud af dagpengesystemet, oplyser Eva Obdrup:

– Hvis vi havde haft et konjunkturbestemt dagpengesystem under højkonjunkturen, havde det formentlig medført, at mange flere af 3FA’s medlemmer var blevet stillet ringere end med det eksisterende dagpengesystem. Det er en udvikling, vi ikke ønsker at understøtte.

En opgave for fagbevægelsen

Debatten om dagpengesystemet, og hvad der skal komme efter coronaen, rør sig også i andre forbund. Jan Andreasen, der er sektionsformand for ungdomsskolelærerne i Uddannelsesforbundet og medlem af forbundets Hovedbestyrelse, tager spørgsmålet op i en kommentar bragt i Arbejderen den 15. april.

>>LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen og coronakrisen – hvad gør vi?

Han kalder det skæbnens ironi, at den danske model lovprises i den aktuelle situation al den stund, at dens svagheder tydeligt bliver afsløret:

"Et svækket sikkerhedsnet, hvor realværdien af de sociale ydelser og perioden, de kan oppebæres, er reduceret. Hertil skal tilføjes bortfald af efterløn og forhøjelse af pensionsalder. Konsekvenserne er en stigende ulighed og fattigdom. Altså en svækkelse og en ødelæggelse af den danske model," skriver Jan Andreasen.

Han mener, at fagbevægelsen skal rejse krav om en forhøjelse af dagpengene, en forlængelse af perioden og at den voksende gruppe af arbejdsløse uden dagpengeret skal sikres en ordentlig forsørgelse.

>>LÆS OGSÅ: Unge arbejdsløse har ingen hjælpepakker fået