Olieprisen på det amerikanske marked nåede mandag for første gang nogensinde ned på minus 37 dollars for en tønde råolie.
Prisen på olie er ikke kun re-guleret af udbud og efterspørgsel. For der spekuleres på olie-markedet.
Efter nogle timer, hvor olieselskaberne således solgte olie med store tab, steg prisen igen. Men den er historisk lav og ustabil, hvilket der ifølge iagttagere er en række grunde til. For olie er både energi og ikke mindst en handelsvare, hvis pris påvirkes af spekulation, lyder det i nogle analyser.
Det var prisen på olie på det amerikanske marked til levering i maj måned, der mandag slog bunden ud af olieprisen med minus 37,63 dollars per tønde. Altså betalte olieselskabet, der har pumpet olien op, over 37 dollars for at komme af med de cirka 159 liter, som en tønde råolie består af.
Corona spiller en rolle
Den britiske nyhedsstation BBC forklarer situationen med, at efterspørgslen efter olie på verdensmarkedet er lav på grund af den globale coronanedlukning. Samtidig har de olieproducerende lande ikke været i stand til at aftale en kollektiv nedsættelse af produktionen, og derfor er udbuddet af olie langt større end efterspørgslen. Så lige nu er lagrene fyldte, og der oprettes 'bufferlagre' på tankskibe, der blot ligger for anker.
Olieproducenterne er derfor bange for, at de får store udgifter til lagring af olien. Derfor er de villige til at betale for at slippe af med den.
Når prisen røg helt i bund mandag, var det, fordi tirsdag var sidste frist for at indgå kontrakter om køb og salg af olie til levering i maj måned i USA. Så op til den deadline nåede olieprisen de nævnte minus 37,63 dollars for en tønde.
Prisen på olie til levering i juni var samtidig på 20 dollars per tønde i USA, mens prisen på det europæiske oliemarked var 26 dollars per tønde på juni-kontrakter, forklarer BBC. Olien på markedet i USA og i Europa har forskellig kvalitet og forskellig pris.
USA producerer for meget olie
Den aktuelle situation er skabt af en lang række forhold.
USA har de seneste 10 år øget produktionen af olie voldsomt, og sidste år – i 2019 – blev USA for første gang i 67 år nettoeksportør af olie. Den store stigning i USA's olieudvinding kommer dels fra skiferolie udvundet med "fracking-metoden" i USA og dels fra tjæresandsolie udvundet i Canada, men raffineret i USA. Begge typer af olie er dyre at udvinde, og den aktuelle lave oliepris betyder, at selskaberne taber penge på produktionen.
LÆS OGSÅ: Skifergas ikke rentabel at udvinde
Selvom det har været en dårlig forretning, er USA's produktion fortsat med at stige, og en række analytikere har påpeget, at USA har strategiske, politiske interesser i at blive selvforsynende og fri af afhængigheden af at skulle importere olie fra Mellemøsten. For det andet har USA arbejdet på at indtage det europæiske oliemarked og dermed mindske NATO-partnernes afhængighed af russisk olie og naturgas.
"Fracking var et økonomisk misfoster, længe før covid-19 slog til", skriver økonomen David Roberts i avisen VOX. "USA's frackingindustri har tabt penge i et årti, i størrelsesordenen 280 milliarder dollars", tilføjer Roberts ifølge netportalen CommonDreams.
Økonomen Peter Schiff udtaler ifølge samme artikel på CommonDreams, at "... forgældede olieselskaber, som holdes kørende af regeringen i Washington, fortsætter med at pumpe olie."
Og for det tredje er der analytikere, der påpeger, at USA har villet ramme lande som Venezuela, Rusland og Iran økonomisk ved at producere meget olie og dermed presse prisen i bund. Rusland, Iran og Venezuela tjener størsteparten af deres eksportindtægter på salg af olie og naturgas, og USA håndhæver sanktioner mod landene på grund af politiske uenigheder.
LÆS OGSÅ: USA bruger olieproduktion som strategisk våben
Nu ser det ud til, at USA's olieproduktion og økonomi selv bliver ramt af de senere års politik og prisdannelse på olie.
Men prisen på olie er ikke kun reguleret af udbud og efterspørgsel. For der spekuleres på oliemarkedet.
Økonomiprofessor Alfredo Serrano vurderer, at olieprisen for 40-60 procents vedkommende er et resultat af spekulation.
Serrano er direktør ved Latinamerikas Strategiske Geopolitiske Center (CELAG):
"Man må aldrig glemme, at det ikke kun handler om udbud og efterspørgsel, men at det centrale er forventningen til dens [oliens] fremtidige værdi", citerer nyhedsstationen Telesur.
Dét er den ene type spekulation – altså spekulation i prisudviklingen på olie.
En ødelagt verdensøkonomi
Men økonomen Max Keiser peger på, at man skal søge forklaringerne på den helt unormale pris på olie dybere nede i verdensøkonomien. Han mener, at "det globale finansielle system blev endegyldigt ødelagt under sammenbruddet i 2008", lyder hans analyse på nyhedstation Russia Today.
Keiser er tidligere børsmægler og techiværksætter i USA og har således egen erfaring fra finansmarkedet. Han lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af situationen:
– Vi skal forstå de negative oliepriser og den negative rente som afskårne legemsdele fra et parteret bankuhyre, som nu tilsviner det finansielle elfenbenstårn, som blev skabt med billige penge og endeløs afregulering, siger han til RT.com.
Han mener, at det internationale finansmarked er slået ihjel af en dækningsløs global gæld på hele 200.000 milliarder dollars.
De mange penge, som blev pumpet ud på finansmarkederne under og efter finanskrisen i 2008/2009, ødelægger efter Max Keisers mening markedets funktion:
– Nu i 2020 ser vi de internationale bankers rådne krop gå i opløsning for øjnene af os, og alle signaler fra markedet er blevet betydningsløse, fortsætter Keiser sit billedsprog.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278