23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel klar til at annektere store dele af Vestbredden

Ny regering

Israel klar til at annektere store dele af Vestbredden

Israels nye samlingsregering kan bane vejen for en hurtig annektering af store dele af den besatte palæstinensiske Vestbred allerede med start fra den 1. juli. EU protesterer spagt, mens USA ikke vil hindre planerne.

Partilederne Benny Gantz, til højre, og Benjamin Netanyahu har aftalt det nye regeringsgrundlag og er enige om at annektere dele af Vestbredden.
FOTO: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Efter at Israels to største partier er blevet enige om at skabe en samlingsregering, advarer flere og flere imod, at det kan medføre, at store dele af Vestbredden konkret vil blive annekteret meget snart.

Partierne i den nye samlings-regering anerkender begge annekteringen af de besatte palæstinen-siske territorier.
Haggai Matar, redaktør +972 Magazine

Benjamin Netanyahu, Israels premierminister gennem 11 år fra det ultrakonservative parti Likud, blev den 20. april enig med oppositionslederen Benny Gantz fra det nyliberale parti Blåt & Hvidt om at danne regering.

Vil annektere fra 1. juli 

Ifølge tweets fra den israelske journalist Barak Ravid på TV-stationen Channel 13 var Netanyahus intention om at annektere de palæstinensiske områder et af de vigtigste forhandlingspunkter mellem de to tidligere rivaler, og "koalitionsaftalen kan føre til en diskussion i regeringen og eventuelt afstemning om annektering i parlamentet med start den 1. juli, skriver han. 

>> LÆS OGSÅ: Israel vil annektere Jordandalen

I aftalen mellem Gantz og Netanyahu hedder det i artikel 28, at regeringen vil "fremme Donald Trumps fredsplan”, og artikel 29 giver premierministeren ret til at "bringe den aftale, der er opnået med USA, til debat/godkendelse i regeringen eller i Knesset med start 1. juli 2020."

Donald Trumps såkaldte fredsplan for Mellemøsten – som Israel og mange vestlige medier kalder den – blev fremlagt i januar. Den anerkender de israelske bosættelser på den besatte palæstinensiske Vestbred og accepterer, at Israel annekterer bosættelserne og store dele af Vestbredden. 

Trumps plan ser stort på, at Israels bosættelser er erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN's Sikkerhedsråd fra 1979.

Selv udtalte Netanyahu søndag, at USA's Mellemøstplan er et "løfte" om at anerkende Israels autoritet over israelske bosættelser på Vestbredden.

– Om et par måneder er jeg overbevist om, at dette løfte vil blive respekteret, sagde Netanyahu ifølge TV-stationen Al Jazeera til den kristne europæiske organisation European Commission for Israel (ECI).

Magtdeling i ny regering

Ifølge den regeringsaftale skal premierministerposten gå på tur mellem Netanyahu og Gantz. Det betyder, at Netanyahu skal være premierminister frem til oktober 2021, mens Gantz skal fungere som vicepremierminister i denne periode. Herefter skal de to bytte roller, skriver det israelske dagblad Haaretz.

Desuden får Blåt & Hvidt posterne som forsvarsminister og udenrigsminister. Men partiet er blevet splittet i tre dele efter nyheden om regeringskoalitionen, skriver Jerusalem Post. 

Regeringen skal være på plads inden 7. maj.

Regeringsaftalen giver Netanyahu, der er tiltalt i tre korruptionssager, lov til at nedlægge veto mod udnævnelse af en ny statsanklager og statsadvokat.

Han kan også vælge halvdelen af medlemmerne af det udvalg, der skal udpege dommere, ligesom justitsministeren skal besættes af et medlem fra Netanyahus parti Likud.

Retssagerne mod Netanyahu begynder den 24. maj i landets højesteret, og de kan ifølge Jerusalem Post nemt vare mellem et til tre år.

Israels nuværende statsadvokat Avichai Mandelblit har sigtet Netanyahu for bestikkelse, svig og tillidsbrud i en sag, hvor premierministeren tildelte millioner af dollars til en israelsk medievirksomhed til gengæld for gunstig dækning.

Trods corona-pandemien samledes tusinder israelere sig 19. april i Tel Aviv med to meters mellemrum for at protestere mod premierminister Benjamin Netanyahu, der både er sigtet for bestikkelse og ønsker at annektere store dele af Vestbredden.
Corinna Kern/Reuters/Ritzau Scanpix

Inden den endelige regering er på plads, har der været de første protester. Lørdag demonstrerede tusindvis i Tel Aviv – der stod med behørig afstand og mundbind – mod samlingsregeringen.

"Vi er imod, at Netanyahu på den måde kan blive ved magten, selv om han om kort tid skal i retten for at have stået bag korruption og er mistænkt for at have begået noget kriminelt", sagde en taler ifølge nyhedsbureauet AP.

"Stadig højreekstrem"

Ifølge redaktøren af den venstreorienterede israelske netavis +972 Magazine, Haggai Matar, er det en myte, at Benny Gantz ligger mere på midten og er mere "blød" end Netanyahu, der igennem de seneste år har ledt regeringer med stærkt højreekstreme, zionistiske partier.

>> LÆS OGSÅ: USA vil droppe et selvstændigt Palæstina

– Både Gantz og Netanyahu anerkender grundlæggende annekteringen af de besatte palæstinensiske territorier samt det fortsatte angreb på Højesteret, siger Matar til TV-stationen Al Jazeera og tilføjer, at regeringen stadig ligger langt til højre og er ekstrem.

Aida Touma, kommunistisk medlem af oppositionspartiet Joint List i det israelske parlament, mener, at den nye regering er "yderst farlig".

– Gantz ønskede i starten at erstatte Netanyahu, men nu støtter han ham og dennes racistiske og antidemokratiske tilgang, lyder det fra Touma.

Palæstinensere fordømmer

Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fordømmer planerne om at annektere store dele af Vestbredden.

Han lover, at palæstinenserne vil aflyse alle aftaler med Israel og USA, hvis Netanyahu forsøger at annektere dele af Vestbredden.

– Vi har informeret relevante internationale partnere, inklusive USA's og Israels regeringer, om, at vi ikke vil se passivt til, hvis Israel annoncerer annektering af nogen del af vores land, siger Abbas ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Både FN og EU advarede torsdag i sidste uge mod annektering af Vestbredden, efter at der var blevet enighed om samlingsregeringen.

FN's særlige udsending for Mellemøsten Nickolay Mladenov vendte sig i en video, bragt på TV-stationen New China, imod planer om annektion.

– Det vil være et ødelæggende slag for to-statsløsningen i ​​den israelsk-palæstinensiske konflikt, sagde han.

EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell udtalte, at EU "ikke anerkender israelsk suverænitet over det palæstinensiske område, og at det vil udgøre en alvorlig krænkelse af international lov".

Han tilføjede, at EU fortsat "nøje vil overvåge situationen og handle i overensstemmelse hermed".

Men netportalen Electronic Intifada tvivler på, at EU vil at gøre noget ud af "truslerne".

"Sætningen ”at handle i overensstemmelse hermed” betyder ganske enkelt, at man ikke har tænkt sig at gøre noget som helst", skriver Electronic Intifadas redaktør Ali Abunimah.

Han advarer mod, at EU og Israel vil øge samarbejdet, der ifølge ham gavner Israels våben- og teknoindustri.

Til gengæld får det nye regeringsprogram støtte fra USA. Sidste onsdag sagde USA's udenrigsminister Mike Pompeo, at spørgsmål om annektering alene er en sag for Israel at bestemme.

– Hvad angår annekteringen af Vestbredden, er det i sidste ende en israelsk beslutning, og vi arbejder tæt sammen med dem og deler vores syn på denne sag med dem, citerer Al Jazeera udenrigsministeren for at sige.

>> LÆS OGSÅ: Trumps toprådgiver får millionstøtte fra Israel

Mandag lød det fra en talsperson i Udenrigsministeriet i Washington.

– Som vi konstant har gjort det klart, er vi parate til at anerkende israelske handlinger for at udvide den israelske suverænitet og anvendelsen af israelsk lovgivning på områder på Vestbredden, som visionen forudser vil være en del af staten Israel. 

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2020 - 12:06   29. apr. 2020 - 11:30

Palæstina

ah@arbejderen.dk
Samlingsregering i Israel 2020
  • Israels premierminister Benjamin Netanyahus konservative Likud-parti danner regering med det nyliberale parti Blåt & Hvidt.
  • Regeringen skal være på plads inden 7. maj.
  • Aftalen kommer efter tre parlamentsvalg på blot et år. 
  • Benjamin Netanyahu bliver premierminister frem til oktober 2021. Herefter overtager Benney Gantz posten.
  • Annektering af dele af Vestbredden indgår i regeringsgrundlaget.
  • Netanyahu skal i retten 24. maj for anklager om bestikkelse og svig.
  • Men han kan i den nye regering nedlægge veto mod udnævnelse af en ny statsanklager og statsadvokat.
  • Han kan også vælge halvdelen af medlemmerne af det udvalg, der skal udpege dommere.
  • Desuden skal justitsministeren komme fra Netanyahus parti, Likud.

Kilder: Haaretz, Jerusalem Post, Knesset

USA's Mellemøstplan 2020
  • 28. januar 2020 fremlagde USA's præsident Donald Trump sin Mellemøstplan. 
  • Her anerkender USA de israelske bosættelser på den besatte palæstinensiske Vestbred.
  • Israels bosættelser er af FN erklæret ulovlige ifølge resolution 446 fra FN's Sikkerhedsråd fra 1979.
  • Israel kan ifølge planen beholde 40 procent af det samlede besatte areal på Vestbredden, inklusive Jordandalen.
  • Jerusalem vil ifølge planen forblive Israels hovedstad.
  • Palæstinenserne får ifølge planen deres egen stat på Vestbredden, i Gaza samt to mindre ørkenområder i Negevørkenen.
  • Hovedstaden skal ligge øst for Jerusalem, i flygtningelejren Shuafat og landsbyen Abu Dis.
  • Israel har indvilget i at "frede" de områder, som ifølge planen kan blive en del af den palæstinensiske stat, i fire år, altså undgå at bygge bosættelser.
  • Mellemøstplanen omfatter en økonomisk pakke på 340 milliarder kroner til udvikling af den nye palæstinensiske stat. 

Kilder: Det Hvide Hus, BBC, CNN, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

Vestbredden
  • Israel har illegalt besat Vestbredden siden 1967 og belejrer på forskellig vis Gaza-striben.
  • En tredjedel af befolkningen i de besatte områder lever i flygtningelejre.
  • Vestbredden er midlertidigt opdelt i A-, B- og C-områder som følge af Oslo-aftalerne fra 1993.
  • A-områderne er under palæstinensisk kontrol og dækker 11 procent. 
  • B-områder har delt kontrol og dækker 28 procent. 
  • C-områder er under israelsk kontrol og udgør mindst 61 procent.
  • Israel arbejder på at indlemme hele Jordandalen.