25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sæt adgang for faglærte udlændinge på pause

Opfordring til regeringen:

Sæt adgang for faglærte udlændinge på pause

Står det til regeringen, bliver det fra den 1. juli lettere for udlændinge uden for EU at få job på det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsen og regeringens støttepartier vil sætte lovproces på standby.

Arkivfoto
FOTO: Jørgen True
1 af 1

Regeringen vil gøre det lettere for faglærte udlændinge fra lande uden for EU at få adgang til et job i Danmark, hvis jobbet står på den såkaldte positivliste – det vil sige en liste over erhverv, hvor der mangler arbejdskraft. Hidtil har positivlisten omfattet højt kvalificeret arbejdskraft, men ifølge et nyt lovforslag, som netop har været i høring, skal det fra den 1. juli også gælde faglært arbejdskraft.

Det her er da noget af det mest vanvittige, der længe har fundet sted.
Allan Busk, 3F Aalborg

Og det er dårlig timing og en hån mod de tusinder af danskere, der står uden arbejde, og som kan få svært ved at finde nyt arbejde, når coronakrisen er overstået, mener fagbevægelsen og regeringens støttepartier på Christiansborg.

– Det her er da noget af det mest vanvittige, der længe har fundet sted. Tusindvis af danskere bliver lige nu ledige, og så sent som i dag har SAS varslet 1700 afskedigelser. Alligevel åbnes der nu op for lettere adgang til at hente arbejdskraft i udlandet, lyder det fra en forarget Allan Busk, formand for 3F Aalborg.

Hån mod de arbejdsløse

Han mener, at forslaget skal stilles i bero, og tilslutter sig 3F's forbundssekretær Søren Heisel, der udtaler til JP Finans, at det grænser til en hån mod de arbejdsløse.

Formand for 3F Frederikshavn Finn Jenne stemmer i. På Facebook skriver han:

"STOP nu. Det er totalt tosset det her. Der er så mange ledige i Danmark, og det her gør da grin med ledige her i landet."

Forkert timing

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der er talerør for 1,4 millioner lønmodtagere på det private og offentlige arbejdsmarked, anbefaler regeringen at stoppe den videre behandling af lovforslaget.

– Det forekommer helt ubegrundet, at det skulle haste med at gennemføre dette forslag, siger Arne Grevsen, der er næstformand i FH, til JP Finans.

SF og Enhedslisten – to af regeringens støttepartier – taler også for, at forslaget sættes på standby. Til gengæld er de Radikale enige med regeringen om at køre videre med lovforslaget, som er en udløber af finanslovsaftalen for 2020 mellem de tre støttepartier og regeringen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2020 - 13:43   28. apr. 2020 - 15:55

Positivliste

noc@arbejderen.dk