Brasiliens justitsminister og tidligere dommer Sérgio Moro smækkede fredag med døren og sendte en svada mod landets præsident Jair Bolsonaro.

Præsident Jair Bolsonaro er blevet en belastning fremfor en ressource for Sérgio Moro i en fremtidig politisk karriere.

Moro har ellers officielt været tro mod landets højreekstreme præsident, der i stigende grad har omgivet sig med generaler fra militæret, siden han overtog præsidentposten den 1. januar 2019.

Sérgio Moro anklager Jair Bolsonaro for ulovligt at blande sig i politiets affærer, da præsidenten fyrede Maurício Valeixo, chefen for det føderale politi.

Desuden anklager Moro præsidenten for at ville have en politichef, der kunne give ham interne informationer om politiet. Ifølge Moro var Bolsonaro også bekymret for højesterets igangværende undersøgelser, dog uden at præcisere dem, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.

– Præsidenten understregede overfor mig, eksplicit, mere end en gang, at han ønskede en, som kunne være hans personlige kontakt, som han kunne ringe til, som han kunne få informationer fra, efterretningsrapporter, sagde Sérgio Moro i en TV-tale i forbindelse med hans tilbagetræden.

Bolsonaro i krise

Jair Bolsonaro afviser anklagerne, men præsidenten står i problemer op til knæene. Landet er endt i en økonomisk krise. Oveni står Brasilien midt i coronakrisen, som yderligere vil forværre krisen.

Tirsdag den 27. april havde landet rundet 67.446 smittede, mens 4603 var døde ifølge Johns Hopkins University. I dag er 79.685 smittet med covid-19, mens 5513 mennesker er døde.

Alligevel fastholder Bolsonaro, at det blot drejer sig om en "lille influenza", og midt i april fyrede han sundhedsministeren Luiz Henrique Mandetta, som ikke ville opfylde præsidentens krav om at genåbne landet.

Bolsonaros popularitet er styrtdykket, siden han kom til magten. Han fik 55 procent af stemmerne ved valget i efteråret 2018. I februar 2020 mente 34 procent af befolkningen, at præsidenten gjorde det godt, ifølge en meningsmåling fra XP/Ipespe. I marts faldt det til 30 procent, og i XP/Ipespe i april var tallet faldet til 28 procent.

Efter Moros afgang har højesteret ifølge TeleSur besluttet at gå ind i sagen. Mandag vedtog retten at undersøge, om der er hold Moros anklager imod Jair Bolsonaro.

Sérgio Moro skal afhøres i løbet af 60 dage, og resultatet af afhøringen skal overdrages til statsanklageren, som skal afgøre, om der skal rejses tiltale mod Bolsonaro, eller om Sérgio Moro har afgivet falsk vidnesbyrd.

Bekræfter højesteret Moros anklager mod præsidenten, vil det være op landets kongres at rejse en rigsretssag mod Jair Bolsonaro.

Moro kører sig i stilling

Det er ikke tilfældigt, at Sérgio Moro trækker stikket nu, mener Boaventura de Sousa Santos, portugisisk professor i sociologi og jura ved Yale University, USA.

Præsident Jair Bolsonaro er blevet en belastning fremfor en ressource for Sérgio Moro i en fremtidig politisk karriere, vurderer den portugisiske professor i et interview med det alternative netmedie jounalistaslivres.org.

– Moro er manden fra USA. Han er USA's kandidat i 2022, siger de Sousa Santos med henvisning til det næste præsidentvalg i Brasilien.

Ifølge professoren har den højreorienterede Moro et projekt, der handler om at "ødelægge den brasilianske økonomi, ødelægge venstrefløjen, åbne vejen for en overgangspolitiker, som åbenlyst åbner vejen for ham selv".

– Dette betyder, at USA's ambassade sandsynligvis er involveret i alt dette, konkluderer Boaventura de Sousa Santos.

Hvem er Sérgio Moro

Hvem er Sérgio Moro, som ifølge den portugisiske professor er USA's mand i Brasilien? 

Moro og Maurício Valeixo, den fyrede chef for det føderale politi, kender hinanden fra byen Curitiba, der ligger mellem Rio de Janeiro og Porto Alegre. Har var Valexio politikommissær og Moro dommer, og sammen stod de i spidsen for den såkaldte Lava Jato – Operation Bilvask.

Operation Bilvask handler om bestikkelse og korruption mellem det statslige olieselskab Petrobas, den private byggematador Odebrecht og højtstående politikere fra blandt andet Brasiliens Arbejderparti PT, de højreorienterede partier PMBD og PSDB.

Blandt de dømte er Brasiliens tidligere præsident Luiz Ignacio Lula da Silva fra Arbejderpartiet PT, som Sérgio Moro idømte en fængselsstraf på ni år i juli 2017 i en retssag, som allerede dengang blev betegnet som yderst kontroversiel.

Lula, der hele tiden har afvist anklagerne, appellerede dommen, men en appeldomstol i Porto Allegre forlængede i januar 2018 dommen til 12 år. Og i april 2018 blev Lula anholdt og ført til afsoning, selv om den tidligere præsident havde anket afgørelsen.

Og det var ifølge TeleSur netop politikommissær Maurício Valeixo, der havde ansvaret for anholdelsen af Lula og transporten til fængslet.

Dommen medførte, at Lula, der dengang førte stort i meningsmålingerne, ikke kunne stille op imod Jair Bolsonaro ved præsidentvalget i 2018.

>>LÆS OGSÅ: Lula dømt uden beviser…

Siden er der sået yderligere tvivl om retssagen og ikke mindst Sérgio Moros rolle i sagen. Den brasilianske netavis The Intercept afslørede i juni 2019, at Moro har rådgivet anklageren om, hvordan sagen skulle gribes an mod Lula da Silva, selv om han altså også var dommer i sagen.

>>LÆS OGSÅ: Lulas fængsling var justitsmord