Arbejdere fra e-handelsvirksomheden Amazon fører an i en strejke i dag i USA med krav om bedre beskyttelse af ansatte under coronaviruspandemien.

Vi har udvidet kampen og dannet en alliance på tværs af en masse forskellige virksomheder, fordi vi alle har et fælles mål om at sikre, at samfundet kommer sikkert gennem coronakrise.
Chris Smalls, fyret ansat ved Amazon

De kræver højere løn, betaling under sygdom, sundhedsforsikring og lukning af de arbejdspladser, hvor der er udbrudt covid-19, skriver den amerikanske netportal commondreams.org. 

De ansatte klager også over, at Amazon ikke rengør arbejdspladser, hvor coronasmittede ansatte har arbejdet og opholdt sig, at de ansatte ikke har nok værnemidler, samt at ledelsen ikke informerer andre ansatte om tilfælde, hvor ansatte har været syge med covid-19.

Firmaet har i øvrigt indført tvungen overarbejde for at følge med det stigende antal ordrer. Det har betydet, at ansatte arbejder, selv om de er syge.

>> LÆS OGSÅ: En halv million arbejder som digitale daglejere

Amazon: Vi gør rent

Amazon afviser de ansattes anklager og udtaler i forbindelse med strejken i en erklæring til dagbladet USA Today, at firmaet "respekterer folks ret til at udtrykke sig".

"Men vi modsætter os visse gruppers uansvarlige handlinger ved at sprede forkert information og fremsætte falske påstande om Amazon under denne hidtil usete krise", lyder erklæringen.

Tidligere har firmaet til nyhedssitet Business Insider erklæret, at det allerede har øget rengøringen, sikret forsvarlig afstand og grundig håndvask for de ansatte.

Men det afholdt ikke delstaten New Yorks statsadvokat Letitia James fra den 22. april at sende et brev til Amazon, hvor hun skriver, at firmaets sundhedsforhold ”er så utilstrækkelige, at de kan overtræde adskillige bestemmelser i loven om arbejdsmiljø,” rapporterer den amerikanske National Public Radio.

Udvider kampen

Derfor har Amazon-arbejderne fortsat forberedelserne til strejken i dag og har fået grupper fra andre firmaer i USA med, blandt andre ansatte ved discountkæden Target, der har lignende dårlige forhold, skriver commondreams.org.

Chris Smalls er med til at organisere 1. maj-strejken. Han blev fyret af Amazon i sidste måned fra Staten Island-lageret i New York, efter at han havde ledt en faglig protest med krav om rengøring af arbejdspladsen, efter at en ansat havde fået konstateret covid-19.

>> LÆS OGSÅ: Amazon fyrer ansatte, der kritiserer selskabets indsats mod coronasmitte

– Vi har udvidet kampen og dannet en alliance på tværs af en masse forskellige virksomheder, fordi vi alle har et fælles mål om at være med til at sikre, at samfundet – både de ansatte og borgerne – kommer sikkert gennem coronakrisen, siger han i dag ifølge commondreams.org.

Dagens strejke vil berøre Amazon, Whole Foods, Instacart, Walmart, FedEx, Target og Shipt, rapporterer USA Today, der tilføjer, at også en gruppe ansatte i fødevarekæden Trader Joe's symbolsk tilslutter sig protesten, selv om de ikke kan strejke. De beder i stedet i et opslag på de sociale medier kunderne om ikke at bryde blokaderne ved de berørte virksomheder – og opfordrer i stedet til at boykotte firmaerne.

Mod at åbne økonomien

En anden organisator af 1. maj-strejken er Adam Ryan fra Virginia. Han arbejder for detailkæden Target, der er blandt de ti største detailvirksomheder i verden. Adam Ryan mener, at strejken også er et udtryk for en protest mod kristne og højreorienterede grupper, der lige nu "sætter vores liv i risikozonen ved at kræve økonomien genåbnet".

Target, der ejer Shipt, forsvarer sin sundhedspolitik og siger i en udtalelse, at de aktionerende kun er et "meget lille mindretal" af arbejdsstyrken.

– Langt de fleste af vores mere end 340.000 ansatte har udtrykt stolthed over den rolle, de spiller i at yde hjælp til familier over hele landet i denne nødsituation, lyder det i erklæringen sendt til USA Today.

En stor del af Targets virksomhed foregår ved at bringe varer ud til kunderne.

Amazon ramt af flere tidligere strejker

Dagens strejke er ikke den første blandt ansatte ved Amazon og andre lignende virksomheder under covid-19-pandemien.

I marts arrangerede ansatte fra både Amazon i New York samt mere end 10.000 pakkere og bude fra firmaet Instacart en strejke. Desuden gennemførte store grupper af ansatte fra den Amazon-ejede økologiske supermarkedskæde Whole Foods Market en organiseret "læg-dig-syg"-kampagne den 31. marts.

En uge tidligere var det blevet afsløret, at netop Whole Foods Market har anvendt et interaktivt kort til at spore potentiel fagforeningsaktivitet. Her kunne firmaet se, hvor sandsynligt det var, at ansatte ville tilslutte sig eller danne en fagforening.

Rige Amazon

Amazon afviser både kravet om bedre sikkerhed og højere løn, selv om virksomheden øger omsætningen under coronakrisen. Amazons aktier steg med 5,3 procent i USA midt i april. Og Jeff Bezos, grundlægger af Amazon og verdens rigeste mand siden 2017, har øget sin formue med 24 milliarder dollars siden årsskiftet, skriver det britiske dagblad The Guardian.

>> LÆS OGSÅ: Fagforenings-dræberne

Også 2019 var et godt år for Amazon, hvor selskabets omsætning var 281 milliarder dollars, skriver nyhedsbureauet bloomberg.com. Til sammenligning havde Amazon i 2018 en omsætning på 230 milliarder og et overskud på hele 10 milliarder dollars, ifølge Forbes.

De usynlige helte

Ikke blot ansatte i e-handelsfirmaer protesterer under coronakrisen.

Tidligere i april nedlagde 800 ansatte ved et kødpakkeri i Colorado midlertidigt arbejdet, efter at to ansatte var døde af covid-19, og 50 var blevet smittet med corona, rapporterede CNN.

Fagforbundet United Food and Commercial Workers Union protesterede imod, at præsident Donald Trump tirsdag underskrev et dekret under Defense Production Act om at holde landets slagterier åbne. Indtil videre er mindst 20 af fagforbundets medlemmer døde af covid-19, mens 5000 er smittet med corona og sat i karantæne, skriver nyhedsportalen bloomberg.com.

Rengøringsassistenter i Pittsburgh og buschauffører i Detroit har tidligere gennemført strejker for sikre arbejdsforhold.

– Disse "usynlige" arbejdere er alt for længe blevet udnyttet skamløst af arbejdsgiverne. Men nu viser de sig pludselig som helt essentielle og nødvendige under en pandemi, hvilket giver dem en enorm magt, hvis de organiserer sig kollektivt, siger Stephen Brier, der er historiker og professor ved CUNY School of Labor and Urban Studies, ifølge commondreams.org.