Erfaringen viser det. Talrige forskere bliver ved med at sige det. Den skandinaviske velfærdsmodel er genial, og vi skal passe godt på den.

Krisen har bevist, at det er altafgørende at bevare og gerne styrke den sociale tillid og solidaritet i samfundet.

Ikke desto mindre har skiftende borgerlige regeringer i årtier gjort, hvad de kunne for at underminere velfærdssamfundet. Det har de gjort med deres neoliberalistiske økonomiske tænkning og New Public Management. Coronakrisen viser, at det er en forkert vej at gå.

Den skandinaviske velfærdsmodel er kendetegnet ved en veludbygget, skattefinansieret offentlig sektor, der sørger for velfærd til borgerne og omfordeling af økonomiske midler, så uligheden i samfundet begrænses mest muligt. Og det virker, når det får lov at virke. Men det virker ikke, hvis man hele tiden sætter skatterne ned og udsulter den offentlige sektor. Og det er præcis, hvad skiftende borgerlige regeringer har gjort.

Interessemodsætninger

Sagen er, at der er store interessemodsætninger i det danske samfund – mellem dem, der skummer fløden, og dem, der knap nok har råd til skummetmælk. Mellem dem, der ejer det meste, og dem, der kun har deres arbejdskraft at tilbyde.

En helt central lære af coronakrisen er, at den offentlige sektor er af afgørende betydning – både i håndteringen af sundhedskrisen og den økonomiske krise. Sundhedskrisen har kunnet håndteres, fordi størstedelen af sygehusene er offentlige, så man har kunnet reagere hurtigt uden at forhandle om prisen. Den økonomiske krise er blevet håndteret med hjælpepakker, som har hjulpet store dele af den private sektor. Med en nyliberalistisk tænkning, en lille offentlig sektor og lav skat (lille økonomisk råderum) ville den økonomiske krise sandsynligvis være meget mere alvorlig.

For at få gang i økonomien vil regeringen sætte en række aktiviteter i gang, for eksempel renovering af boliger og klimatiltag – igen et brud med nyliberal tænkning. Men det nytter, at den offentlige sektor sætter aktiviteter i gang, og det gør ikke noget, at staten stifter gæld – især ikke, når der er tale om engangsudgifter som hjælpepakker eller investeringer i fremtiden. Vi er ude i store tal, som sikkert skræmmer mange. Det vil nyliberalisterne måske udnytte til skræmmekampagner, men vi skal ikke lade os skræmme.

Velfærdssamfundet som fundament

Coronakrisen har vist, at vi, der tænker i fællesskab og solidaritet, har ret.

Coronavirus er ikke lige farlig for alle, men lige i øjeblikket bidrager vi alle til at beskytte dem, der kan blive alvorligt syge. Statsministeren kalder det samfundssind. Jeg kalder det solidaritet. Det, vi i øjeblikket gør for hinanden, er det solidariske velfærdssamfund i en nøddeskal. I andre lande har det været nødvendigt med strenge restriktioner, for eksempel udgangsforbud.

Arbejdsfællesskaber er et virkeligt godt alternativ til detaljeret styring og overdreven dokumentation og kontrol.

Det har ikke været nødvendigt i Danmark på grund af vores grundlæggende sociale tillid og solidaritet. Krisen har bevist, at det er altafgørende at bevare og gerne styrke den sociale tillid og solidaritet i samfundet – at styrke velfærdssamfundets fundament.

Udviklingen har i de senere år ellers gået den modsatte vej, hvor den sociale tillid og solidaritet er blevet undergravet med stigende ulighed, følelsen af uretfærdighed og at borgerne i stigende grad ikke får, hvad de er blevet stillet i udsigt – en konsekvens af forfejlet neoliberal politik.

Betydningen af fællesskaber

En sidste pointe er, at mange arbejdspladser selv har kunnet organisere sig og samarbejde, så alle trækker på samme hammel. Det er ikke nødvendigt med en masse styring og kontrol. De knokler derude, fordi medarbejderne er drevet af at gøre et godt stykke arbejde.

Derfor er der alt mulig grund til at have tillid til de offentligt ansatte, også når der ikke er krise. Derfor skal der fremover opbygges stærke arbejdsfællesskaber. Et stærkt arbejdsfællesskab er en gruppe medarbejdere og ledere, der ved, at de er afhængige af hinanden for at lykkes med deres fælles kerneopgave. Arbejdsfællesskaber bygger på tillid – tillid til, at kollegaerne er fagligt dygtige og gør deres bedste. Arbejdsfællesskaber er et virkeligt godt alternativ til detaljeret styring og overdreven dokumentation og kontrol.

Medarbejderne skal i det hele taget have langt større indflydelse på deres arbejdet og på samfundets udvikling. Det skriver intet mindre end 3.000 forskere i et manifest, der kunne læses i Politiken den 16. maj. Coronakrisen viser, at vi er klar til det. Vi skal ikke overlade fremtiden til markedet og de privilegerede. Det er, som de 3000 forskere skriver: Når arbejdskraften, kloden og kapitalen vejes op mod hinanden i det nuværende system, så taber arbejdskraften og kloden hver gang. Det er os, der gør arbejdet, der skal bestemme.