Coronakrisen har vist, at Folketinget kan handle hurtigt. Politikerne har således relativt hurtigt vedtaget flere hjælpepakker for at afbøde de værste konsekvenser for virksomhederne, og torsdag i sidste uge hastebehandlede og vedtog alle partier i Folketinget en whistleblowerordning.

Nu kan medarbejdere henvende sig uden at skulle frygte for at miste deres job eller andre repressalier.
Victoria Velasquez, Enhedslisten

Ordningen skal gøre det muligt for lønmodtagere at tippe anonymt, hvis de har mistanke om, at deres arbejdsgiver forsøger at snyde sig til lønkompensation eller nogle af de andre hjælpeforanstaltninger.

– Nu kan medarbejdere, der har mistanke eller konkret viden om, at deres arbejdsplads snyder, henvende sig uden at skulle frygte for at miste deres job eller andre repressalier, siger Victoria Velasquez, erhvervsordfører for Enhedslisten, til Arbejderen.

Victoria Velasquez har, siden den første hjælpepakke faldt på plads i marts måned, modtaget beskeder fra frisører, bygningsarbejdere og ansatte i andre brancher, som eksempelvis er blevet bedt om at udføre arbejde, samtidig med at deres arbejdsgiver modtager lønkompensation.

– De følte sig sat i en svær og ubehagelig klemme og var usikre på, om de skulle sige noget. De var jo bange for at miste deres arbejde. Derfor har Enhedslisten sideløbende med forhandlingerne om de økonomiske hjælpepakker kæmpet for den her ordning, og nu får de her mennesker et sted, hvor de kan henvende sig, hvis deres arbejdsgiver beder dem komme på arbejde i strid med reglerne, forklarer Victoria Velasquez.

Medlemmer ringer i fagforeningen

I takt med at virksomhederne søger om og modtager hjælp til dækning af løn og faste omkostninger, er fagforeninger blevet kontaktet af bekymrede medlemmer.

Teknisk Landsforbund, som repræsenterer ansatte inden for byggeri, design og teknik, har ifølge forbundsformand Lone Engberg Thomsen fået "adskillige henvendelser". HK Handel bliver hver uge ringet op af butiks- og kontoransatte, der mistænker deres arbejdsgiver for at svindle med hjælpeforanstaltningerne. Det fortæller Tønnesen, formand for HK handel, til DR Nyheder. Også it-forbundet Prosa bliver kontaktet af medlemmer om formodet svindel. 

Fagforeningerne har efter konkrete vurderinger sendt nogle af sagerne videre til Erhvervsstyrelsen, som står for udbetaling og kontrol med lønkompensationsordningen.

En opgørelse per 7. juni viser, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) efterforsker 39 sager om mulig svindel, fordelt på 32 sager i Erhvervsstyrelsen og syv i Hvidvasksekretariatet.

Anmeldelserne vedrører et samlet beløb på godt 18 millioner kroner, hvoraf det ifølge SØIK kun er en mindre del, der er udbetalt. Af opgørelsen fremgår det også, at Hvidvasksekretariatet har modtaget 309 underretninger om mulig svindel.

Godt med kontrol

Selvom de fleste virksomheder følger reglerne, mener erhvervsminister Simon Kollerup (S), at det er godt med bedre kontrol.

– Det er en hårfin balance at få udbetalt pengene så hurtigt som muligt og samtidig sikre, at pengene ikke ender i de forkerte hænder, udtaler han i en pressemeddelelse.

Victoria Velasquez håber, at whistleblowerordningen vil virke afskrækkende på de brodne kar – både af hensyn til deres ansatte og samfundet, der betaler for hjælpepakkerne.

Whistleblowerordningen gælder alle hjælpepakker og ikke kun lønkompensationen. Det fremgår endvidere af loven, at en arbejdsgiver, der enten fyrer eller chikanerer en ansat, fordi vedkommende har indberettet virksomheden for snyd, skal betale en godtgørelse til den ansatte.

Svært at løfte bevisbyrden

Det lykkedes til gengæld ikke at komme igennem med forslaget om omvendt bevisbyrde, så det vil være op til lønmodtageren at bevise en eventuel sammenhæng mellem indberetningen og en efterfølgende fyring eller chikane.

– Jeg tror, det kan blive svært at bevise for den enkelte medarbejder. Derfor mener jeg, at det skal være arbejdsgiveren, der bærer bevisbyrden, slutter Victoria Velasquez.

Der er ikke sat slutdato på loven, der løber så længe, det er relevant.