Dansk Jernbaneforbund har fået medhold i en faglig tvist med Dansk Industri. Med afgørelsen ligger det fast, at alle lokomotivførere, også nyansatte, har ret til løn efter Jernbaneoverenskomsten.
Jeg glæder mig også over, at det nu bliver slået klart fast, at en overenskomst binder og forpligter alle parter.
Henrik Horup, Dansk Jernbaneforbund
Afgørelsen glæder Dansk Jernbaneforbunds forbundsformand Henrik Horup:
– Jeg glæder mig på vegne af vores 174 kollegaer, der nu får den løn, som de hele tiden har haft krav på. Jeg glæder mig på vegne af vores kommende kollegaer, som vil få den rigtige løn fra dag ét. Men jeg glæder mig også over, at det nu bliver slået klart fast, at en overenskomst binder og forpligter alle parter.
Forbundsformanden mener, at det nu er slået fast, at såfremt man vil ændre i en overenskomst, så kræver det en forhandling:
– Alt andet ville også skrige til himlen.
Selvopfundet tillæg
Sagen tog sit afsæt i, at Arriva og DSB i foråret 2019 begyndte at betale nyansatte lokomotivførere mindre i løn end beskrevet i overenskomsten. Virksomhederne erstattede simpelthen de centralt forhandlede kvalifikations- og produktionstillæg med et selvopfundet tillæg. Dermed blev de nyansattes løn reduceret med mere end 10.000 kroner om måneden.
Det fik Dansk Jernbaneforbund til at anlægge en såkaldt "voldgiftssag". Selve sagen blev behandlet den 3. juni og den 9. juni faldt afgørelsen.
De 174 nyansatte lokomotivførere, der har fået for lidt i løn, kan nu se frem til at få reguleret deres løn med tilbagevirkende kraft.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278