Store faggrupper efterlades uden reel mulighed for at tegne en lønforsikring, det vil sige en forsikring, der giver ret til et ekstra beløb ud over dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. Der er massive forskelle i såvel pris som vilkår, konkluderer Tænketanken Cevea, der har kigget nærmere på danskernes adgang til lønforsikringer. 

Det er ikke en løsning at lade markedskræfterne klare det her. 
Asbjørn Sonne Nørgaard, Cevea

– Vi har et A-hold, der til en overkommelig pris kan sikre sig op til 80-90 procent dækning af løntabet på det private forsikringsmarked. Og så er der et B-hold, der på dagpenge vil få under 50 procent af en normalløn, og som stort set ikke kan finde en privat forsikring, der dækker deres risiko for at blive ledige. I hvert fald ikke til en pris der er til at betale. Der er markante forskelle på tværs af faggrupper, siger analysechef Asbjørn Sonne Nørgaard.

På ti år er antallet af danskere med en lønforsikring mere end tredoblet. Mens 96.000 lønmodtagere i 2009 havde tegnet en kollektiv eller individuel lønforsikring, var tallet i 2019 steget til knap 334.000 personer, viser en opgørelse fra Forsikring og Pension. Alene fra 2018 til 2019 skete der en stigning på knap 24.000 personer.

Skævvredet dagpengemodel

Udviklingen skyldes en dagpengemodel med en stadig dårligere dagpengedækning, mener Asbjørn Sonne Nørgaard:

– Vi er ved at skævvride hele vores dagpengemodel, fordi dagpengene slet ikke er fulgt med lønudviklingen.

Dagpengene er blevet mindre og mindre værd, siden politikerne i 1990 indførte den såkaldte satspulje. Hvert år til og med 2019 er dagpengene – ligesom folkepension og kontanthjælp – blevet reguleret med 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling. Ifølge 3F mistede arbejdsløse på den konto rundt regnet 13.000 kroner i 2019.
Satspuljen er afskaffet med virkning fra 2020, men i stedet trækkes der nu penge fra dagpengene til en tvungen pensionsopsparing. Også skattereformen fra 2012 påvirker de arbejdsløses dagpengeudbetaling negativt.

Ifølge Fagbladet 3F vil dagpengene i 2020 ganske vist stige med 217 kroner om måneden, men skulle dagpengene følge lønudviklingen, skulle stigningen have været på 358 kroner om måneden.

3F's økonomer har regnet på konsekvenserne. Et år som arbejdsløs betyder i 2020 et dagpengetab på 1.700 kroner, der frem til 2023 vokser til 7.000 kroner årligt.

"Samlet vil arbejdsløse til den tid have en mindre regulering på over 20.000 kr. om året, svarende til mere end en måneds dagpenge," skriver Fagbladet 3F.

Dertil kommer, at dagpengedækningen også er blevet ringere. I 1980 udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag dækker dagpengene kun 47 procent af en gennemsnitsløn. Og fortsætter udviklingen, vil dagpengene i 2025 kun udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien, viser udregninger fra De Økonomiske Råd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Høj arbejdsløshed = høj pris

Ceveas analyse viser, at grupper med en høj risiko for arbejdsløshed betaler mere for en lønforsikring og får en dårligere dækning end dem med lav ledighedsrisiko. Som eksempel nævnes, at en slagteriarbejder for stort set samme forsikring skal betale mere end tre gange så meget som en sygeplejerske.

Undersøgelsen viser også markante prisforskelle mellem de lønforsikringer, der er tegnet kollektivt for alle medlemmer af en a-kasse, og forsikringer, som man selv tegner. HK Kommunal hører sammen med blandt andre BUPL og Gymnasieskolernes Lærerforening til den første gruppe, men HK-sektoren kan tilbyde den billigste forsikring. Der er 980 procent i prisforskel mellem HK Kommunal og Krifa, hvor det er dyrest at forsikre sig, skriver Cevea.

– Faggrupper med relativ lav risiko for ledighed kan tegne gode supplerende forsikringer til en forholdsvis lav præmie. Ved siden af dem har vi for eksempel håndværkerne i byggebranchen, der slet ikke har noget ud af en supplerende lønforsikring, fordi mange af dem ofte er ledige nogle uger om året. Og så dækker forsikringen alligevel ikke, forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Analysechefen har fuld forståelse for, at dem, der kan tegne en lønforsikring til en overkommelig pris, gør det. Han advarer dog om, at det er et "kæmpe brud" med den solidariske model, der har eksisteret i Danmark siden 1960’erne.

Han uddyber:

– For store grupper, især mange lavtlønnede, vil en lønforsikring enten blive meget dyr eller meget dårlig. Eller både og. Det er ikke en løsning at lade markedskræfterne klare det her. 

Brug for at genoprette dagpengesystemet

Fagbevægelsen ser da også med stigende bekymring på de mange supplerende lønforsikringer. Både private og offentlige fagforeninger kræver en genopretning af dagpengesystemet, som ikke længere udgør det sikkerhedsnet, det oprindelig var tænkt som.

I starten af 2020 sluttede Dansk Metal, HK, 3F og FOA således en kampagne for et mere trygt dagpengesystem og en højere regulering af dagpengene.

>>LÆS OGSÅ: Fagforbund i kampagne for højere dagpenge

Den 9. juni dannede 20 faglige organisationer menneskekæde rundt om Christiansborg med kravet om en genopretning af dagpengesystemet. 

>>LÆS OGSÅ: Fagligt aktive omringer Christiansborg med dagpengekrav

Også Cevea peger på behovet nye dagpengemodeller.

– Ledighed er et samfundsproblem, som vi må løse i fællesskab. Derfor er der ingen vej uden om at få lagt nye dagpengemodeller på bordet, der både er attraktive for lavrisikogrupperne og er solidarisk med dem, der er i højere risiko for ledighed. Det vil alt i alt give det billigste og bedste system for begge grupper, udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard.

Forsikring i en krisetid

Når arbejdsløsheden stiger, er der risiko for, at lønforsikringerne bliver både dyrere og dårligere. Det skete efter finanskrisen, og det kan ske igen i forbindelse med den nuværende coronakrise, påpeger Cevea.

Siden Cevea i november 2019 indsamlede oplysningerne om priser og betingelser på tværs af lønforsikringerne, er prisen på en række forsikringer steget markant. I juni 2020 er prisen i Ase steget med 24 procent, i Magistrene er den steget med 11 procent, og i FTF-a er den blevet 21 procent dyrere.

– Der er tale om ganske markante prisstigninger på et halvt år, hvilket givetvis hænger sammen med den stigende arbejdsløshed under coronaepidemien. Men det er også et eksempel på, at især de individuelle forsikringsordninger er et dårligt sikkerhedsnet i krisetider, hvor folk har mest brug for forsikringen. Stigende priser og ændrede vilkår betyder, at kunden pludselig kan stå med en anden og forringet sikkerhed end den, man var stillet i udsigt, mener Asbjørn Sonne Nørgaard.

>>LÆS OGSÅ: Coronakrisen afslører et usikkert dagpengesystem

Artiklen kan downloades og printes i PDF her