25 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Beskyt jordens skove

Blogs

Marina dos Santos Vicente
Ansat i Humana Second hand, Berlin
Har studeret sociologi og sociale videnskaber ved Universitetet i Coimbra, Portugal. Er siden læreruddannet ved Det Nødvendige Seminarium, Danmark.
Blogindlæg af Marina dos Santos Vicente
fre. 01. jan - 2021
fre. 14. aug - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 14. august, 2020, 07:05:05

Beskyt jordens skove

2020 har allerede har bragt os mange uventede begivenheder. Vi lider stadig under COVID-19 og forsøger at forstå de virkninger, en global pandemi faktisk har, samtidig må vi se i øjnene, at vores skove brænder. Igen.

Sidste år skabte skovbrande i Amazonas avisoverskrifter over hele verden. Det var i august 2019, og billeder af Amazonas i brand blev vist på de vigtigste sociale medier, nyhedskanaler og aviser.

Vi behøver ikke kun at redde vores skove: Vi er nødt til at gøre plads til nye skove og plante flere træer.

Situationen i 2019 var tragisk – men det var ikke det værste. Året 2005 var tilsyneladende lige så tragisk med 133.000 brande i årets første otte måneder. Ifølge The National Institute for Space Research var det, der skete i Amazonas i 2019, en stigning på 84 procent i antallet af  skovbrande sammenlignet med samme periode i 2018.

Det ser ud til, at et brændende Amazonas ikke er noget nyt, og at det får mere eller mindre opmærksomhed, afhængigt af årene. Sidste år fik brandene mere opmærksomhed end tidligere, sandsynligvis fordi én million hektar skov blev brændt ned ifølge Greenpeace, men også fordi opmærksomheden omkring klimadebatten er meget højere end tidligere.

Skovbrænde frigiver tonsvis af CO2

Vi er nu i 2020: Et år, der allerede har bragt os mange uventede begivenheder. Vi lider stadig under COVID-19 og forsøger at forstå de virkninger, som en global pandemi faktisk kan have, men på samme tid må vi se i øjnene, at vores skove brænder. Igen.

Som Diego Gonzaga (redaktør hos Greenpeace International) for nylig skrev: ”Fra Sibirien til Amazonas strækker skovbrande sig over hele verden. At miste vores skove betyder at tabe kampen mod klimakrisen (…) ”.

Amazonas’ skovbrande frigiver store mængder kuldioxid i atmosfæren. Ifølge Copernicus Atmosphere Monitoring Service udsendte brasilianske Amazonas-brande 392.000.000 tons CO2 i 2019. 

Det er svært at fatte dette tal, men det bliver enklere, hvis vi sætter tingene i perspektiv. For eksempel var CO2-udslippet for hele Danmarks 33.500.000 tons i 2019.

Vi ved alle, at ​​skove er vigtige for vores eksistens. De koncentrerer ifølge FN 75 procent af alt ferskvand på planeten, og de bidrager til balancen mellem floderne, beskytter jorden, reducerer tabet af næringsstoffer fra økosystemerne og er naturligvis hjemsted for utallige og unikke livsformer.

Ødelæggelsen af ​​skove har haft stor indflydelse på klimaændringerne, da skovene også optager en stor del af det globale CO2-udslip. 

World Economic Forum skrev i begyndelsen af ​​2020, "skovrydning i Amazonas medfører, at den frigiver mere kulstof end den absorberer". 

Vi kan gøre gøre noget

Dette er ikke kun tragisk – det er et kapitel i verdenshistorien, der aldrig er skrevet, og som kan få enorme konsekvenser for liv, som vi kender det. Vi behøver ikke kun at redde vores skove: Vi er nødt til at gøre plads til nye skove og plante flere træer.

Green Belt Movement, der sigter mod at styrke kvinder i Kenya ved at tilskynde dem til at arbejde sammen om at dyrke frøplanter og plante træer, er et godt eksempel på en organisation, der aktivt bidrager til fremtiden for vores skove.

Ifølge Verdensbankens udviklingsindikatorer var andelen af ​​skovarealer i Danmark 14,7 procent i 2016. Og der er også store organisationer her som for eksempel Verdens Skove, som er en NGO, der er grundlagt i Danmark med formålet ”at bevare og forvalte verdens skove på en bæredygtig måde”. Deres arbejde er ikke kun fokuseret på at bevare tropiske skove, men verdens skove – inklusive naturen i Danmark.

Når vi læser, at Amazonas brænder, føler vi os måske magtesløse, ude af stand til at finde løsninger. At det, vi kan gøre ved det, er for lidt, fordi det er kommet så vidt. 

Vi kan helt sikkert støtte kampen for at bevare Amazonas ved at støtte NGO'erne, der arbejder på stedet, og ved at boykotte de virksomheder, der fortsat udnytter området, men ikke tager ansvar for at beskytte det. 

På den anden side er det meget nærliggende og virkningsfuldt at finde noget i nærheden af ​​os – hvilket også er mere motiverende og styrkende. 

Hvis du vil beskytte verdens skove, skal du starte med at beskytte skovene i nærheden – og se efter mere information, initiativer og ligesindede.