Mange arbejdsgivere skyr ingen midler for at holde fagforeningen ude af deres virksomhed i USA. Trusler om fyring, trusler om, at virksomheden lukker eller flytter udenlands, er nogle af de mest gængse, når en arbejdsgiver skal "overbevise" sine ansatte om at stemme nej til faglig organisering på arbejdspladsen.

Kumho Tire hyrede en konsulent fra Labor Relation Institute, der er et af USA's mest profilerede firmaer indenfor union busting.

Det viser en ny rapport fra den amerikanske tænketank EPI, der har undersøgt området. Rapporten er forfattet af Gordon Lafer, professor i økonomi ved Oregon University, og forskningsassistent Lola Loustaunau.

Hvis en arbejdsgiver ikke frivilligt accepterer en fagforening, kan de ansatte indsamle underskrifter for kravet om at blive repræsenteret af en fagforening fra mindst 30 procent af de ansatte. Herefter organiserer og gennemfører det statslige agentur for arbejdsmarkedsrelationer NLRB en afstemning og certificerer efterfølgende den valgte fagforening, hvis der er flertal for kravet.

Og det er under denne afstemningsprocedure, der ofte varer omkring en måned, at arbejdsgiverne sætter ind for at stoppe fagforeningen i porten.

Kun 10 procent er med i en fagforening

Ifølge rapporten bruger arbejdsgivere 340 millioner dollars årligt på rådgivning fra juridiske eksperter og konsulenter for at hindre, at fagforeningen kan repræsentere de ansatte og forhandle kollektive aftaler om løn og arbejdsforhold.

Blandt de virksomheder, der har spenderet penge på at holde fagforeningerne ude af fabrikken, er Caterpillar, som har brugt 279.000 dollars i årene 2014-2016, Trump International Hotel Las Vegas, som har brugt 569.000 dollars i 2015 og 2016, samt Nestle, USQ, der har brugt 566.000 dollars fra 2014 til 2018.

Et af disse konsulentfirmaer er IRI Consultans, som Google ifølge New York Times hyrede i efteråret 2019 for at håndtere omfattende uro blandt de ansatte. IRI Consultans bryster sig af at have jurister, der tidligere har været ansat i den føderale myndighed, der afgør tvister om faglig organisering på arbejdspladsen, og tidligere organizere i fagbevægelsen.

Det kan nemlig godt betale sig. Ifølge rapporten tjener fagligt organiserede arbejdere i gennemsnit 13,2 procent mere end uorganiserede arbejdere af samme køn, race, etnicitet, med samme uddannelse og års erfaring, ansat i den samme stilling i den samme virksomhed og i det samme geografiske område.

Manglende faglig organisering er en af hovedårsagerne til den voksende ulighed i USA, mener forfatterne. De peger på, at på 40 år, fra 1978 til 2018, steg administrerende direktørers aflønning med 940 procent, mens en almindelig arbejder fik 12 procent mere i lønningsposen.

Den seneste opgørelse over organisationsprocenten fra USA's arbejdsministerium viser, at kun 10,3 af arbejderne i USA var medlem af en fagforening i 2019 – et fald på 0,2 procent i forhold til året før. I den private sektor er kun 6,2 organiseret i en fagforening.

Men det er ikke udtryk for manglende vilje. En undersøgelse fra 2017 viser, at 49 procent af de uorganiserede arbejdere, der i befolkningen som helhed repræsenterer 58 millioner arbejdere, vil stemme for medlemskab af en fagforening, hvis de fik muligheden.

Alligevel kunne kun 50.000 nye lade sig repræsentere af en fagforening på deres arbejdsplads, viser tal fra NLRB. Det er mindre end én procent.

Drejebogen

Rapportens forfattere konkluderer, at konsulenterne følger den samme drejebog under disse afstemninger om fagforeninger på arbejdspladsen:

• Tvinge ansatte til at deltage i daglige møder imod organisering i en fagforening, hvor ansatte, der ønsker medlemskab, ikke har taleret. Ansatte kan blive fyret på stedet, hvis de stiller spørgsmål. 90 procent af arbejdsgiverne tvinger deres ansatte til at deltage, og de holder i gennemsnit 10 møder under en afstemningsprocedure.
• Overplastre arbejdspladsen med plakater, bannere og TV-skærme med reklamer imod fagforeningen. Ansatte, der støtter faglig organisering, bliver nægtet den samme mulighed.
• Instrukser til ledelsen om at fortælle de ansatte, at der er stor risiko for, at de vil miste deres job, hvis de stemmer for.
• Få nærmeste arbejdsledere til at holde flere møder med hver eneste ansatte og fortælle dem, hvor dårligt det vil være for virksomheden, hvis de stemmer for fagforeningen.
• Fortælle de ansatte, at dem, der støtter faglig organisering, er interne fjender.
• At forfølge underordnede for at udspørge dem om, hvad de vil stemme, og dermed underminere retten til hemmelig afstemning.

Kumho Tire

Rapporten beskriver to konkrete tilfælde, hvor en arbejdsgiver har forsøgt at hindre faglig organisering. Et af dem er den sydkoreanske multinationale dækgigant Kumho Tire, som har forsøgt at standse fagforeningens indtog på en fabrik i Macon i delstaten Georgia.

Kumho Tire hyrede en konsulent fra Labor Relation Institute, der er et af USA's mest profilerede firmaer indenfor union busting.

"Virksomheden gennemførte daglige møder af op til 90 minutters varighed for alle ansatte.

Produktionen lukkede ned, og alle arbejdere var forpligtet til at lytte til direktører og konsulenter, der holdt antifagforeningstaler, videoer og powerpointpræsentationer", skriver forfatterne i rapporten.

Videoer med fagforeningsfjendske budskaber kørte nonstop døgnet rundt ved indgangen til fabrikken, i kantinen og i alle pauserum.

Kernen i Kumho Tires kampagne mod fagforeningen var truslen om, at de ansatte mistede deres arbejde, hvis de stemte ja til fagforeningen. Ifølge arbejdsmarkedsloven er det lovligt, hvis arbejdsgiveren "forudser", at de vil lukke, hvis de ansatte stemmer ja til fagforeningen, men det er ulovligt at "true med lukning".

Den dag, de ansatte afleverede deres krav om at holde en afstemning om fagforeningen, fortalte tre fra ledelsen deres underordnede, at Kumho Tire ville lukke, hvis de ansatte stemte for fagforeningen. Disse trusler fortsatte i varierende form med at regne ned over de ansatte frem til afstemningsdagen.

Trusler om fabrikslukning

Blandt andet hævdede ledelsen, at Kumhos kunder ikke ville købe dæk hos en virksomhed, hvor de ansatte er organiserede, at lønnen på Kumho allerede lå over gennemsnitslønnen i området, og de ansatte ville blive tvunget til at betale ublu kontingent til fagforeningen.

En af de ansatte beskriver valgperioden som et "helvedes chikaneri". Hver dag spurgte lederne, hvad vil du gøre. Nogle forsøgte at være stærke, andre forsøgte at skjule, hvad de mente, og andre forsøgte at score billige point ved at fortælle ledelsen alt, hvad der blev sagt på fagforeningsmøderne".

80 procent af de ansatte havde skrevet under på, at de ønskede at blive repræsenteret af fagforeningen United Steelworkers, men mindre en måned senere i oktober 2017 stemte 43 procent (136 stemmer) for fagforeningen, mens 52 procent (164 stemmer) stemte imod.

Fagforeningen anklagede imidlertid Kumho Tire for at have brudt arbejdsmarkedsloven under afstemningsproceduren, og den 14. maj 2019 beordrede en dommer en ny afstemning.

Ifølge det lokale dagblad The Telegraph stemte 141 for fagforeningen ved omafstemningen i oktober 2019, mens 137 stemte imod.

Efterfølgende klagede Kumho Tires ledelse over resultatet, og først den 13. august i år godkendte det statslige agentur for arbejdsmarkedsrelationer NLRB til fordel for fagforeningen. Nu kræver United Steelworkers (USW), at Kumho Tire indgår overenskomst.

– USW opfordrer selskabet til at sætte sig til forhandlingsbordet og hurtigt forhandler en fair overenskomst, siger Daniel Flippo, leder af USW District 9, som repræsenterer arbejdere i ni af USA's sydlige stater.