En undersøgelse blandt 1.350 arbejdsmiljørepræsentanter i fagforbundet 3F viser sort på hvidt, hvordan hårdt fysisk arbejde gør det svært hver dag at stå op og gå på arbejde.

Mange af dem har indtil da holdt ud i årevis eller spist smertestillende piller for at kunne passe deres job.
Johan Hviid Andersen, arbejdsmediciner

Inden for de seneste to år har tre ud af fire arbejdsmiljørepræsentanter således oplevet en eller flere af deres kollegaer være syge i en uge eller længere tid. De angiver, at grunden er arbejdsskader eller fysiske gener, skriver Fagbladet 3F.

– Jeg har set flere kollegaer døje med bevægelsesapparatet og have fysiske gener. Også flere end der vil være ved det, siger Kim Dahl Christensen, der er arbejdsmiljørepræsentant og driftsoperatør hos Novo Science i Kalundborg, til Fagbladet.

Han har medvirket i undersøgelsen og fortæller, at nogle af kollegerne er flyttet til nye arbejdsopgaver på arbejdspladsen, mens andre ikke er der mere.

– Det fysiske arbejde bliver hårdt, hvis du udfører det gennem længere tid. Derfor er vi nødt til at deles om det. Men der er nogle, hvis arme og skuldre ikke kan holde til det, mener Kim Dahl Christensen.

En arbejdsmiljørepræsentant ansat som jord- og betonarbejder har følgende kommentar i undersøgelsen:

– Med hensyn til nedslidning er stort set alle chefer over os mere eller mindre ligeglade, så længe det ikke koster dem noget nu og her.

Søger hjælp efter mange års slid

Undersøgelsen peger på, at den væsentligste årsag til arbejdsskader og nedslidning er hårdt fysisk arbejde, et for højt tempo og intensitet i arbejdet samt tilfældige uheld, der ikke kan undgås.

På landets arbejdsmedicinske klinikker er hovedparten af de, der henvender sig for at få hjælp, da også faglærte og ufaglærte i alderen 40-60 år. Det fortæller Johan Hviid Andersen, der er professor og overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.

Han kalder 3F-undersøgelsen alarmerende:

– Det er mange og bekræfter, at mange har et hårdt arbejde, som foregår i et højt tempo.

Arbejdsmedicineren fortæller, at det ofte først er, når folk er på vej ud af arbejdsmarkedet, at de henvender sig for at få hjælp.

– Mange af dem har indtil da holdt ud i årevis eller spist smertestillende piller for at kunne passe deres job, siger Johan Hviid Andersen til Fagbladet 3F.

3F efterlyser mere forebyggelse

Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, efterlyser større fokus på at forebygge nedslidning gennem bedre planlægning, tekniske hjælpemidler, fokus på rotation og mindre tempo i det fysisk hårde arbejde.

Og så håber hun, at de lønmodtagere, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, får mulighed for at gå tidligt på pension.

Regeringen præsenterede den 18. august udspillet 'Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle'. Især fagbevægelsen roser, at der er tale om netop en rettighed, så de personer, ordningen er tiltænkt, undgår at skulle stå med hatten i hånden for at få kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Til gengæld er der udbredt kritik af kravet om, at man skal have arbejdet i minimum 42 år og være fyldt 61 år for at kunne gå tidligere på pension.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund vil have anciennitetskravet for at få tidlig pension sat ned

Ligesom der er udbredt utilfredshed med, at politikerne undergraver ordningen, fordi et flertal i Folketinget har tilkendegivet, at de stemmer for en yderligere stigning i pensionsalderen, når det forslag sættes til afstemning, sandsynligvis i november måned. Det får som konsekvens, at man i 2035 vil kunne gå på pension som 69-årig eller maksimalt tre år tidligere, hvis man lever op til kriterierne i udspillet om tidlig pension.

>>LÆS OGSÅ: Pensionskonference: Længere levetid giver længere skranteperiode