I Hviderusland går protesterne mod valgsvindel og politivold ind i tredje uge. I 30 ud af landets i alt 110 valgkredse har vælgere nu benyttet sig af deres mulighed for at formulere et mistillidsvotum til parlamentsmedlemmer som støtter Lukashenkos politik. De er i gang med at indsamle underskrifter på kravet om nyvalg til parlamentet.

Vi tager skarpt afstand fra en sådan behandling af vores hviderussiske brødre og søstre. Vi vil fortsat støtte dem. Proletarer i alle lande, foren jer!
Ruslands faglige LO

Strejkeaktiviteterne fortsætter på enkelte virksomheder, selv om det oftest kun er enkelte afdelinger der strejker. Snesevis journalister og andre offentlig ansatte er blevet fyret for at have udtrykt solidaritet med demonstranterne.

Og imens præsident Lukashenkos styre fortsætter med repressalier – og han samtidig påstår, at han ikke afviser dialog ”med arbejdspladserne”, men med ”gadens parlament” – så følger man i Rusland udviklingen med bekymring.

Præsident Putin har lovet Lukashenko støtte, ”hvis han får brug for ekstra politistyrker”. Og i Rusland har både kommunisterne i KPRF og ledelsen i FNPR, den største faglige landsorganisation, vedvarende været blandt Putins støtter.

I forhold til den seneste udvikling i Hviderusland har KPRF gentaget Lukashenkos påstande om imperialistisk styring af protesterne, som partiet betragter som en udfordring imod ”den samlede russisk-sindede verden”. Den faglige landsorganisation har derimod en anden vurdering.

Undgik vild kapitalisme, men...

Ledelsen i FNPR, Ruslands faglige landsorganisation, udtrykker bekymring over den fortsatte konflikt i Hviderusland. Traditionelt har man et nært samarbejde med naborepublikkens søsterorganisation. Imidlertid er Hvideruslands LO tæt knyttet til Lukashenkos styre, imens Ruslands FNPR nu formulerer en skarp kritik af dette styre.

FNPR fordømmer Lukashenkos styre, for – i stedet for dialog – at true med lockout og mobilisering af udenlandske skruebrækkere til at overtage strejkeramt arbejde:

”Sådanne metoder er destruktive for arbejdsrelationerne, for befolkningens indkomster og for hele samfundet” – hedder det i en erklæring, som er bragt i FNPR's avis Solidarnost.

Den afsluttes med ordene: ”Vi tager skarpt afstand fra en sådan behandling af vores hviderussiske brødre og søstre. Vi vil fortsat støtte dem. Proletarer i alle lande, foren jer!”. Ja, det er såmænd ordene fra Ruslands faglige LO.

Mikhail Shmakov, formand for FNPR udtaler til avisen Kommersant at ”de politiske strejker i Hviderusland styrker folket, men svækker landets økonomi. Arbejdsnedlæggelser gavner kun Hvideruslands konkurrenter på verdensmarkedet, der vil overtage de hviderussiske producenters nicher”.

Mere konkret er Aleksandr Shershukov, der både er FNPR's næstformand og chefredaktør for Solidarnost-avisen. Han udtaler, at situationen i Hviderusland ikke er entydig:

”På den ene side opretholdes rester af det sovjetiske offentlige velfærdssystem. Samtidig er der sket en markant begrænsning af de arbejdendes rettigheder." Han peger på at "arbejdsmarkedet i Hviderusland er præget af individuelle kontakter, hvilket gør at utilfredse holdes i kort snor. Pensionsalderen er hævet. Der er indført en lov mod såkaldt 'social-nasseri', der blandt andet rammer arbejdsløse. Desuden har en række faggrupper forbud mod at skrifte job. Styret har skabt forhindringer for oprettelse af fagforeninger og tillader sig direkte indblanding i interne organisationsforhold. Således indførte staten allerede i 00-erne ekstern styring af Hvideruslands LO. På den anden side har man bevaret industrien, som dog bliver privatiseret og derfor ikke er i folkets ejendom”.

Vi ser, at oppositionens ledere argumenterer udfra neo-liberale dogmer. Følger man dem, vil det i praksis føre til større udbytning af arbejderklassen.
Venstrefront

Alt i alt – skriver Shershukov – er der i Hviderusland ”opretholdt tålelige, men ikke overvældende leveforhold. Folks grundbehov for mad, tag over hovedet og sikkerhed dækkes, men på lavt niveau. Og imens andre ex-sovjetrepublikker har oplevet en primitiv og vild kapitalisme, så har Hviderusland opretholdt stabilitet. Men prisen herfor er indgreb i de civile rettigheder og friheder. Og det tavse flertal har stemt på Lukashenko”.

Aleksandr Shershukov hæfter sig videre ved, at ”det nye der nu sker, er, at en ung generation er trådt aktivt frem. Det er en generation, hvis fysiologiske grundbehov er tilfredsstillet – men som nu vil have andre behov, som personlig respekt og retfærdighed, dækket. Men den opfattelse deles ikke af Lukashenko”.

Han peger på at ”Lukashenkos opfattelse og virke endda strider imod dele af hviderussisk lovgivning. Der findes eksempelvis ingen love om lockout, om masseopsigelser eller lukning af virksomheder på grund af strejker. Så den eneste lov han nu følger er vilkårlighedens lov”.

”I Hviderusland fremfører de strejkende politiske krav på grund af styrets manglende respekt for vælgerne. Men hvis oppositionen agter at privatisere sværindustrien – så tror jeg ikke de vil få arbejdernes støtte. De har nemlig set hvordan privatisering har smadret både Ukraine og Rusland”.

Til slut anfører FNPR's næstformand at ”Hvideruslands styre har stillet befolkningen overfor valget: Enten fortsat autoritært styre eller økonomisk kaos – som om kun et autoritært styre kan garantere økonomisk vækst og velstand. Men det er en falsk præmis og et kunstigt alternativ”.

En lignende vurdering deles af KTR – en alternativ faglig landsorganisation i Rusland.

”Opret folkeråd”

I modsætning til kommunistpartiet KPRF, er der på den russiske venstrefløj kommet andre tilkendegivelser. Således lyder opråbet fra socialisterne i Venstrefront, en paraplyorganisation der i snesevis russiske regioner i flere år har virket som KPRF's nærmeste politiske allierede: ”Hviderussiske brødre, lad jer ikke narre”.

Venstrefront peger på at Lukashenko ”har spillet en positiv rolle ved at fastholde Hvideruslands suverænitet og forhindret en røverkapitalistisk privatisering”. Men – hedder det: ”Han har ikke sørget for regelmæssig magtfornyelse og har i de seneste år grebet til antidemokratiske og autoritære skridt. Dette har skabt et omfattende protest-segment imod hans politik”.

Aggressive kapitalkræfter både i Vesten og i Rusland støtter oppositionen og står på spring for at tilegne sig en godbid i tilfældet af Lukashenkos fald.
Venstrefront

Vi  har forståelse for protesterne – hedder det i en udtalelse – ”men vi ser, at oppositionens ledere argumenterer udfra neo-liberale dogmer. Følger man dem, vil det i praksis føre til større udbytning af arbejderklassen, vil svække landets industripotentiale og eliminere det sociale velfærdssystem. Og aggressive kapitalkræfter både i Vesten og i Rusland støtter oppositionen og står på spring for at tilegne sig en godbid i tilfældet af Lukashenkos fald. Vi opfordrer vores hviderussiske brødre til at undgå en borgerkrig og indlede en dialog mellem de stridende parter for i fællesskab at gennemføre reformer til gavn for demokratisering og bedre levevilkår for det arbejdende folk. Tag vare om jeres liv – opret folkeråd på alle samfundsniveauer, styrk de uafhængige fagforeninger og tilslut jer de politiske partier på venstrefløjen”.