Colombia oplever i øjeblikket et af de største oprør i landets historie. Efter at politiet dræbte Javier Ordóñes for angiveligt at bryde covid-19-restriktioner, er vrede protester mod politivold og mod Colombias regering brudt ud flere steder i landet.

Hovedstaden Bogotás borgmester Claudia López bad om "tilgivelse" og "forsoning" som følge af protesterne, der er blevet slået hårdt ned på af politiet. Flere er blevet dræbt og hundredvis sårede under oprøret, skriver Reuters.

Det er det, vi har brug for i et samfund, der altid forholder sig stumt, der normaliserer død. 
Demonstrant

Men demonstranterne lader sig tilsyneladende ikke skræmme, og i disse dage fortsætter det colombianske oprør.

Politimordet på Ordóñes

De vrede protester i Bogotá og Soacha brød ud den 9. september, hvor folk gik på gaden for at protestere. Snart spredte protesterne sig til store dele af landet, hvor demonstranter har taget kampen op mod politiet og regeringen.

Protesterne blev udløst, efter at en video af politibrutalitet mod Ordóñes blev delt på sociale medier. I videoen ses to betjente, der bliver ved med at slå og sætte stød til Ordóñes med deres tasere, mens de knæler og presser ham ned mod asfalten. Imens kan man høre Ordóñes desperat bede betjentene om at stoppe.

Men betjentene fortsatte volden mod Ordóñes, der fik ni kraniebrud og endte med at dø på hospitalet, skriver mediet Voice of America.

Ifølge politiet blev situationen udløst ved, at Ordóñes havde overtrådt covid-19-restriktionerne ved at drikke alkohol på gaden.

Ordóñes var en 46-årig advokat og far til to.

"De dræber os"

Politimordet på Ordóñes har skabt vrede blandt Colombias befolkning, der ser mordet som endnu et eksempel på en lang liste af magtmisbrug i Colombias forsvarsministerium, der både kontrollerer politiet og militæret.

I juni tilstod syv soldater at have gruppevoldtaget og myrdet en 13-årig pige fra Emberá-stammen, der er et af Colombias oprindelige folk.

Volden fra ministeriets styrker er altså ikke noget nyt i Colombia, hvor store protester mod Iván Duque-regeringen også fandt sted sidste år.

Også dengang indsatte regeringen en stor politistyrke mod oprøret, og det endte med, at mindst tre demonstranter blev dræbt i sammenstød med politiet, oplyser Deutsche Welle.

Også de igangværende protester er blevet slået hårdt ned af politiet, der har brugt tåregas og gummikugler mod demonstranter. 13 colombianere er blevet dræbt og op mod tusind sårede under demonstrationerne.

Utilfredsheden over politivolden er under protesterne kommet til udtryk, blandt andet ved at vrede demonstranter har ødelagt og brændt mindst 60 politistationer ned.

Ifølge Voice of America rapporterede Colombias regering også om flere ødelagte banker, biler, busser og forretninger.

"Volden repræsenterer et opråb", siger demonstranten Esteban Liscano til Voice of America. "Det er det, vi har brug for i et samfund, der altid forholder sig stumt, der normaliserer død".

Overalt i Colombia er slagord som "de dræber os" blevet malet på vægge. 

Ifølge Vice er en brændt politistation i Bogotás arbejderkvarter Suba blevet omdannet til et bibliotek, hvor frivillige uddeler bøger om politik, filosofi og kunst.

Flere af disse biblioteker er i løbet af de sidste dage blevet etableret i Colombias gader, hvor de på fredelig vis er en del af protesterne.

Borgmester beder om tilgivelse

"Vi er her i dag for at bede om tilgivelse fra alle ofre for politibrutalitet", sagde Bogotás borgmester López i en tale til nationen. Ifølge Reuters holdt López sin tale under et mindearrangement for de, der er blevet dræbt under protesterne.

Under mindearrangementet bad borgmesteren om "forsoning" og undskyldte til ofrenes familier.

Lopez er medlem af partiet Grøn Alliance, der er et centrum-venstre parti. Hun blev i 2019 valgt som borgmester i Bogotá og blev dermed både den første kvinde og den første homoseksuelle borgmester i en latinamerikansk hovedstad.

Ifølge den colombianske avis The Bogotá Post mener López, at der i Colombia er "et underskud af tiltro og legitimitet i politiet og sikkerhedsstyrkerne". Det problem kan kun løses gennem reformer, mener borgmesteren, der i et tweet opfordrer til "retfærdighed, handling og reform".

I fredags stod også forsvarsministeren Carlos Trujillo frem med en undskyldning på vegne af politiet: "Nationalpolitiet undskylder for enhver overtrædelse af loven eller uvidenhed omkring regulationer blandt institutionens medlemmer", sagde Trujillo ifølge Deutsche Welle.

De betjente, der beskyldes for mordet på Ordóñes, er blevet fyret og anklages for drab og magtmisbrug.

Utilfredshed med regeringen

Men den tidligere præsident og medlem af det konservative regeringsparti Demokratisk Centrum Álvaro Uribe vil have andre initiativer sat i værk.

Ifølge nyhedsmediet Colombia Reports har den "højre-ekstreme" Uribe opfordret til at indføre udgangsforbud, national militarisering, udvisning af udlændinge og arrestering af "bagmændene" bag demonstrationerne.

Uribe er i øjeblikket i husarrest, mens Colombias højesteret vurderer, om han skal stilles for retten under anklager om bestikkelse, manipulation af vidner og forbrydelser mod menneskeheden.

Den tidligere præsident har angiveligt været involveret i en massakre rettet mod tilhængere af venstrefløjen i bydelen El Aro, hvor folk blev dræbt, flere kvinder blev voldtaget og hundredvis blev fordrevet.

Også den siddende præsident Duque er for nylig kommet i søgelyset, efter at en telefonaflytning mellem Duque, Uribe og en narkohandler angiveligt afslørede organiseret valgsvindel.

Ifølge Voice of America påstår Duques regering, at guerillakrigere og bevæbnede aktører har infiltreret de igangværende demonstrationer, men regeringen har ifølge mediet "fremlagt meget lidt bevis for at bakke påstanden op".

Direktør af konsulentfirmaet Colombia Risk Analysis Sergio Guzmán forklarer, at de seneste protester ikke kun er et tegn på frustration over politiet, men at de også signalerer en stigende utilfredshed med Colombias politiske ledelse.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her