Fremover skal udenlandske selvstændige firmaer uden ansatte ikke registrere sig i det såkaldte RUT-register. Det fremgår af et udkast til lovforslag, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har sendt i høring.

Jeg synes, det er dybt problematisk, at et land ikke kan få lov til at registrere virksomheder, som har økonomisk aktivitet i landet.
Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BAT

I dag skal alle udenlandske firmaer – både med og uden ansatte – melde sig til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT, før de udfører arbejde i Danmark. 

Registeret giver danske myndigheder såsom Skat og Arbejdstilsyn mulighed for at føre tilsyn med udenlandske firmaer og deres ansatte. Men også fagbevægelsen har adgang til at trække visse oplysninger, og registeret er blevet et værktøj i kampen mod social dumping.

Firmaerne skal blandt andet anmelde, hvilket arbejde de udfører, arbejdssted, arbejdets varighed, antallet af ansatte samt navn og adresse på en kontaktperson.

Risikobrancher er undtaget

Ændringen kommer efter krav fra EU. "Efter Kommissionens opfattelse udgør anmeldelsespligten til RUT for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte en ulovlig hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser", skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i bemærkningerne til lovforslaget.

Det er dog ikke alle selvstændige, som vil være omfattet af ændringen. Hvis den selvstændige tilhører en særlig risikobranche, skal de stadig anmelde sig i RUT-registeret. En risikobranche vil sige, at der er påvist en høj forekomst af overtrædelser af reglerne på det danske arbejdsmarked, skriver ministeren.

Anmeldepligten for risikobrancherne vil fremover blive fastlagt i en bekendtgørelse, som udarbejdes af beskæftigelsesministeren, og listen over risikobrancherne vil årligt blive "revurderet i dialog med Kommissionen".

Svækkelse eller ej

BAT-kartellet er en paraplyorganisation for fagforeninger i byggeriet. Og her er sekretariatsleder Gunde Odgaard glad for, at bygge- og anlægsområdet allerede er undtaget fra ændringerne, fordi det er defineret som en risikobranche.

– Men jeg synes, det er dybt problematisk, at et land ikke kan få lov til at registrere virksomheder, som har økonomisk aktivitet i landet. Der er jo andre brancher, som har problemer – også med arme-ben-virksomheder. Det kan være transport, rengøring, hotel- og restauration, skovarbejde eller gartnerier, siger han til Arbejderen.

– Man kan diskutere, hvor alvorlig den her svækkelse af RUT-registeret er. Hvis de mest grupper, som er mest risikofyldte, stadig skal registrere sig, så er det måske ikke så alvorligt. Men jeg synes, det er mærkeligt, at EU-kommissionen siger, at der skal være en særlig risiko for snyd eller svindel eller dårligt arbejdsmiljø, før vi må have lov til at registrere firmaerne. Det giver ingen mening, lyder det fra Gunde Odgaard.

Nyttigt register

Erfaringen viser, at mange udenlandske "selvstændige" i virkeligheden er ansatte, som blot er blevet udstyret med eget momsnummer. Det er dem, som betegnes som arme-ben-virksomheder. Hvis de kan slippe for at registrere sig i RUT-registeret, vil det være et problem.

Gunde Odgaard vurderer, at bygge-anlægsbranchen har haft stor gavn af registeret.

– Selv om vi godt kunne godt tænke os lettere og hurtigere adgang til flere oplysninger, så synes jeg, det fungerer OK. Det primære er, at vi kan se, at der er en virksomhed, hvornår den er oprettet, og hvor den er aktiv. Og så kan vi opsøge den. Det er det, vi gør og har gjort i mange år. Vi kan også søge tilbage i registeret og lave en historik på en virksomhed. Det er et godt værktøj for os og et godt værktøj for myndighederne, forklarer sekretariatslederen i BAT-kartellet.

Beskæftigelsesministerens lovforslag er nu sendt i høring. Det forventes, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her