Hvem er systemet for?
Blogs
Hvem er systemet for?
Mange tror, at hvis de får et socialt problem, eksempelvis alvorlig sygdom, ulykke eller andre livskriser, så har vi et socialt system, der kan hjælpe dem. Men det system, der er blevet opbygget gennem de sidste mange år med flere og flere nedskæringer og sanktioner, lappeløsninger og overbebyrdede sagsbehandlere, gør desværre ofte det modsatte.
Tænk, hvis vi kan opbygge et system, der er til for de borgere, der har behov for hjælp.
Jeg har mødt mange, der kommer ind i det sociale system med ét problem og i løbet af få år er blevet nedbrudt og påført mange forskellige problemer.
Der findes mange sagsbehandlere, der prøver at gøre en god indsats. Men love, regler og især økonomi gør det meget svært. Og der er sjældent tid til den grundige sagsbehandling, der ofte er behov for.
Afgørelser fyldt med fejl
Det er dokumenteret flere gange, blandt andet af Ankestyrelsen, Ombudsmanden og Tænketanken Justitia, at afgørelser på socialområdet er fyldt med fejl. Men fejlene får ofte ingen konsekvenser for myndighederne.
Det siges, at halvdelen af landets socialrådgivere er ansat i det offentlige til at træffe afgørelser. Og den anden halvdel er ansat i patientorganisationer, fagforeninger og andre private organisationer og virksomheder, som arbejder med at klage over afgørelserne. Hvilket spild af gode kræfter.
Tænk, hvis man i stedet gav de mange dygtige socialrådgivere lov til at bruge deres uddannelse og kompetencer til at gøre et godt stykke socialt arbejde og hjælpe mennesker til at få det bedre.
Behov for ændringer
Der er behov for en grundlæggende ændring, så man ikke møder borgere med mistænkeliggørelse og fokus på i videst muligt omfang at forhindre, at de får penge og hjælp fra det offentlige. I dag er der omkring 100.000 borgere, der ikke har nogen indkomst overhovedet. En del af dem fordi de ikke kan udholde at være i systemet og hellere vil klare sig ved at tigge, lidt sort arbejde, skralde noget mad og så videre.
Vi skal have afskaffet fattigdomsydelserne og forhøjet kontanthjælpen, så man kan leve af den. Og så skal socialrådgiverne have meget mere tid til den enkelte borger. Kunne sætte et par timer af til det første møde, så man kan lytte ordentligt til borgeren og sammen få afklaret, hvilken hjælp der er behov for.
Og der er behov for et system, der ikke er opbygget udfra middelklassens forestilling om den kompetente og oplyste forbruger. Hvis man er meget syg, har alvorlige handicap med videre, så kan det være svært selv at skulle være tovholder i sin sag. Selv at gennemlæse de mange papirer og finde rundt i junglen af love og regler. Ligesom det kan være svært for en del udsatte borgere selv at holde styr på økonomien, selv at sørge for at husleje, el, vand og så videre bliver betalt til tiden. Selv at gennemskue om de opkrævninger, man modtager, er korrekte, eller der skal klages. Selvom man ikke har behov for en værge, så kan man godt have behov for hjælp.
Mange flere burde få lov til at komme hurtigt ud i en socialøkonomisk virksomhed og komme med i et rummeligt arbejdsfællesskab, hvor der kan tages hensyn til, at man nogle dage kun kan arbejde en halv time, nogle dage tre timer og andre dage måske slet ikke. Når der kommer ro på økonomien og livssituationen, når man er i trygge og støttende rammer i hverdagen, og når andre sætter pris på ens arbejdsindsats og har behov for det, man producerer, så vokser ens evner, og mange kan efterhånden arbejde flere timer. Nogle kan endda blive i stand til at klare et arbejde på almindelige vilkår.
Tænk, hvis vi kan opbygge et system, der er til for de borgere, der har behov for hjælp.