Danmark hører til i den absolut dårligste ende blandt EU-landene, når det drejer sig om, hvordan lønmodtagerne oplever tidspres og belastning ved arbejdet med mennesker. Det viser tal fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs nyeste store undersøgelse af arbejdsmiljøet på europæiske virksomheder (ESENER 2019).

Vi vidste godt, at mange lønmodtagere oplever belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Men det er overraskende, at vi åbenbart ligger blandt de allerdårligste i Europa.
Morten Skov Christiansen, FH

På hele 73 procent af danske arbejdspladser melder de ansatte om tidspres – kun overgået af Finland og Sverige. Gennemsnittet for alle 28 EU-lande ligger på 45,1 procent. Ser man alene på social- og sundhedsområdet, indtager Danmark en markant europæisk førsteplads. På hele 85 procent af arbejdspladserne inden for social og sundhed oplever de ansatte at arbejde under tidspres. Norge følger på andenpladsen med en andel på knap 73 procent.

Danmark befinder sig også i den forkerte ende af statistikken, hvis man ser på belastningen ved arbejdet med mennesker. På 68 procent af danske arbejdspladser oplever personalet et pres fra arbejdet med krævende borgere, det være sig patienter, kunder, elever og så videre. Det betyder, at Danmark har den fjerdestørste andel af arbejdspladser i EU-landene, hvor lønmodtagerne oplever et pres fra arbejdet med mennesker.

Tallene vækker bekymring hos Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

– Det er alarmerende, at Danmark befinder sig i den absolut tungeste ende i Europa. Vi vidste godt, at mange lønmodtagere oplever belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Men det er overraskende, at vi åbenbart ligger blandt de allerdårligste i Europa.

Også når det gælder dårlig kommunikation og samarbejde, ligger Danmark næsthøjest i EU. På 37 procent af virksomhederne oplever de ansatte dårlig kommunikation og samarbejde. Her overgås vi kun af Sverige, som topper med en andel på 42 procent, mens gennemsnittet i EU ligger på 18 procent.

Forbedringer tiltrængt

FH-næstformanden ser da også gerne, at der sker en markant forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, så Danmark forbedrer sin placering i statistikken. Det forudsætter imidlertid en kollektiv indsats og tæt samarbejde på arbejdspladserne.

– Vi skal holde op med at gøre arbejdspres til et problem, som den enkelte selv skal løse. Ofte bliver arbejdspres gjort til et spørgsmål om den enkeltes robusthed, hvor løsningen er et kursus i mindfullness eller en tur til psykolog. Det skal vi gøre op med, siger næstformanden og fortsætter:

– Selv om arbejdsgiverne har ansvaret, skal opgaven med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø løses gennem dialog og samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og medarbejdere.

Den 1. november trådte en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i kraft, og den, mener Morten Skov Christiansen, er et godt redskab til sikring af et bedre arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen slår netop fast, at arbejdspladserne skal forebygge ved at prøve at finde kollektive løsninger fremfor individuelle:

– Med den nye bekendtgørelse bliver det tydeligere, hvordan man forebygger og håndterer problemer med psykisk arbejdsmiljø som noget fælles på arbejdspladsen. For eksempel ved at skabe sammenhæng mellem opgaver og ressourcer, så man ikke bliver syg af for stort tidspres.

Danmark er ét af de første lande i Europa, der får en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, og statistikken fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur tyder på, at den er tiltrængt. 

Glæde hos forbund

En af dem, der glæder sig over bekendtgørelsen, og at de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø nu er samlet et sted, er Søren Schytte. Han er forbundssekretær og arbejdsmiljøansvarlig hos Blik & Rørarbejderforbundet.

– Nu får vi en klar definition af, hvad man skal holde øje med, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø på eksempelvis byggepladserne, siger Søren Schytte.

HK Kommunal betegner bekendtgørelsen som "en lille sejr for fagbevægelsen, men en kæmpe sejr for det psykiske arbejdsmiljø", der hidtil kun har været beskrevet meget overordnet.

Ifølge Karen Brøndsholm, arbejdsmiljøkonsulent i HK Kommunal, bliver det nu meget tydeligere, hvad en lønmodtager skal kunne tåle af belastninger i psykiske arbejdsmiljø på fem konkrete risikoområder: 1. Stor arbejdsmængde og tidspres. 2. Uklare krav og modstridende krav i arbejdet. 3. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. 4. Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane og for det femte: arbejdsrelateret vold.

Arbejdstilsynet skal i løbet af 2021 lave konkrete og detaljerede vejledninger, der uddyber forpligtelserne på hver af de fem risikoområder.

Mangelfuld retstilstand

Blandt dem, der drypper lidt malurt i bægeret, finder man Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl. I lyset af at der hvert år er mere end en halv million lønmodtagere, der hver dag går på arbejde i et psykisk belastende arbejdsmiljø, mener han, at retstilstanden er mangelfuld.

– Dårlig og farlig ledelse bliver ikke stoppet af bekendtgørelsen, så vi er ikke i mål. Bekendtgørelsen indeholder ikke nye krav til virksomhederne, siger Christian Juhl og uddyber:

– Der er brug for lovændringer, så arbejdsgiverne får et strukturelt og konkret ansvar for forebyggelse af det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø. Samtidig skal arbejdsmiljørepræsentantens rettigheder forbedres og Arbejdstilsynet have reelle muligheder for at gribe ind.

Morten Skov Christiansen opfordrer til, at bekendtgørelsen, som både arbejdsgivere, lønmodtagere og Arbejdstilsynet står bag, hurtigst muligt bliver omsat til virkelighed på arbejdspladserne:

– Målet må være, at Danmark ligger langt bedre om fem år, når den næste EU-undersøgelse kommer.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her