Cubas bidrag til indsatsen imod coronapandemien giver genlyd i store dele af verden. 

Med 3800 læger og sygeplejersker udsendt til godt 30 lande for at bekæmpe pandemien sætter Cuba en ny standard for solidaritet, som mange mener kvalificerer cubanerne til at modtage Nobels Fredspris.

Sven Tarp synes, at Nobels Fredspris er helt rigtig, for Cubas indsats styrker international forståelse, respekt og fred.

Blandt dem er professor Sven Tarp ved Aarhus Universitet. Som professor hører han til de personer, som har mulighed for at nominere kandidater til den prestigefyldte pris.

I en samtale med Arbejderen forklarer Sven Tarp, at han allerede tidligere har overvejet at bruge sin ret til at nominere de cubanske læger til nobelprisen:

– Jeg husker især ebola-indsatsen i Vestafrika. Der meldte sig dengang i 2014 vist nok 500 frivillige cubanske læger og sygeplejersker. De 250 blev udsendt til lande, hvor den ekstremt smitsomme sygdom var en voldsom trussel mod befolkningen, mindes Sven Tarp.

Cuba var dengang det land, som ydede det største bidrag til at stoppe ebola, og Cuba modtog efterfølgende WHO's "Dr LEE Jong-wook Memorial Prize" for indsatsen.

Nominering i gang

Nu er de cubanske læger og sygeplejersker nomineret til Nobels Fredspris i 2021. Enkeltpersoner kan støtte nomineringen ved at sætte deres navn på en international appel.

>> Skriv under her

Parlamentsmedlemmer i hele verden, universitetsprofessorer og tidligere modtagere af en nobelpris har selvstændig adgang til at nominere.

Det er den ret, som professor og leder af Leksikografisk Institut ved Aarhus Universitet nu har brugt.

Privat

– Cuba har jo et enestående sundhedsvæsen med stærkt fokus på forebyggelse og en primær indsats. Cubas internationale sundhedsindsats har rødder tilbage til revolutionens sejr i 1959 og til Che Guevara, der jo selv var læge, forklarer Sven Tarp.

Allerede i starten af 1960'erne sendte Cuba nogle af sine få læger til Algeriet for at støtte frihedskampen mod den franske kolonimagt.

I dag har Cuba mange læger og sygeplejersker, og landet hjælper også med sin Latinamerikanske Lægeskole (ELAM), der uddanner tusinder af læger fra lande i Afrika, Asien og Latinamerika til en langsigtet løsning på problemerne med lægemangel.

– Den Latinamerikanske Lægeskole blev grundlagt på en nedlagt officersskole for den cubanske marine i 1999 i udkanten af Havanna. Det var efter, at den meget alvorlige tropiske orkan Michel havde spredt død og ødelæggelse i flere lande i regionen, husker Sven Tarp, som under ophold i Cuba selv har besøgt ELAM.

Henry Reeve Brigaderne

Det er imidlertid ikke Cuba eller Cubas læger og sygeplejersker i almindelighed, der nu nomineres til at modtage Nobels Fredspris i 2021. Det er Cubas såkaldte Henry Reeve Brigader.

Disse brigader udsendes til steder, som rammes af naturkatastrofer eller epidemier.

– Henry Reeve Brigaden blev oprettet i 2004/2005, da orkanen Katrina ramte det sydlige USA, fortæller Sven Tarp. Den daværende præsident Fidel Castro tilbød USA – dengang under præsident George W. Bush – at hjælpe med at redde menneskeliv. Men tilbuddet blev afvist, husker Aarhus-professoren.

Over 1000 amerikanere i og omkring New Orleans mistede livet.

Men kort efter i 2005 ramte et voldsomt jordskælv Pakistan, som taknemmeligt tog imod cirka 1500 cubanske læger og sygeplejersker fra Henry Reeve Brigaden.

– De arbejdede for at hjælpe sårede og syge i Pakistans bjerge i et halvt år. De udgjorde hovedparten af den internationale hjælp til Pakistan, og cubanerne var der i længst tid, mindes Sven Tarp.

Siden har Henry Reeve Brigaderne været udsendt flere gange, men aldrig så talrigt som nu under corona. Og ikke kun til fattige lande.

Fortjener netop 'fredsprisen'

Sven Tarp finder det bemærkelsesværdigt, at mens EU-landene svigtede Italien, da områder i den nordlige del af landet var ekstremt hårdt ramt, så kom Cuba – og i øvrigt Kina – italienerne til undsætning.

Da de cubanske læger og sygeplejersker var lettet fra lufthavnen i Torino for at flyve hjem til Cuba, kunne de se et oplyst tårn, hvor byen sagde tak for hjælpen.

Cubadebate

Mens militærkøretøjerne bragte hundreder af døde ud af byer i Norditalien til en ukendt begravelse, landede de cubanske læger og sygeplejersker og tog fat sammen med italienske kollegaer.

– Også den lille stat Andorra mellem Frankrig og Spanien var blandt de lande, som fik hjælp fra Cuba, påpeger Sven Tarp.

Han synes, at Nobels Fredspris er helt rigtig, for Cubas indsats styrker international forståelse, respekt og fred.

– Det er solidaritet, og hjælpen ydes uden betingelser og skelen til politik, religion, hudfarve eller kultur. Det handler om at vise respekt, demonstrere medfølelse og forståelse samt yde hjælp til mennesker og nationer i nød. Det skaber mindre konflikt og mere fred, slutter professor Sven Tarp.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her