Sveriges regering vil frem mod 2025 øge landets militære udgifter med 27 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til en stigning på 40 procent. Omregnet svarer stigningen til knap 20 milliarder danske kroner.

Hvis det nye udspil gennemføres, har Sverige øget sine militære udgifter med hele 85 procent på bare 10 år fra 2015 til 2025.

Mindretalsregeringen, som består af Socialdemokratiet og Miljöpartiet med parlamentarisk støtte fra de to borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna, fremlagde sit udspil til et nyt forsvarsforlig, der efter planen skal træde i kraft 1. februar 2021 og gælde frem til 2025.

Udspillet bygger på tre principper: At øge operativ formåen, uddybe internationalt samarbejde og øge "totalforsvarets" formåen militært og civilt, forklarede den socialdemokratiske forsvarsminister Peter Hultqvist på en pressekonference i oktober. 

– Den sikkerhedspolitiske situation er over tid blevet forværret. Et væbnet angreb mod Sverige kan ikke udelukkes, og det kan heller ikke udelukkes, at militære magtmidler eller trusler om sådanne kan blive anvendt mod Sverige, advarede Hultqvist.

Skal håndtere krig i tre måneder

Truslen mod Sverige kommer ifølge Hultqvist først og fremmest fra Rusland, der ifølge forsvarsministeren "bruger militære midler for at opnå politiske mål.

I sin indledning fremhævede han en række eksempler på russisk indblanding i tidligere sovjetrepublikker heriblandt krigen mellem Rusland og Georgien i 2008 og striden om Krim i 2014 samt oprustning på Kolahalvøen, der tilhører Rusland og grænser op mod Finland i vest og Arktis mod Nord.

"Totalforsvaret skal udformes og dimensioneres for at kunne møde et væbnet angreb på Sverige, inklusive krigshandlinger på svensk jord, skriver ministeren i en sammenfatning af regeringens lovforslag.

"Udgangspunktet for planlægningen af totalforsvaret bør være i mindst tre måneder at kunne håndtere en sikkerhedspolitisk krise i Europa og Sveriges nærområde, som indebærer alvorlige forstyrrelser af samfundets funktionalitet samt krig i en del af denne tid", skriver regeringen i sammenfatningen.

Heri udsteder regeringen også nærmest en musketered a la NATO's paragraf 5:

"Sverige vil aldrig forholde sig passiv, hvis en katastrofe eller et angreb skulle ramme et andet EU-land eller et nordisk land. Vi forventer, at disse lande agerer på samme måde, hvis Sverige rammes".

Peter Hultqvist har som forsvarsminister siden 2014 stået i spidsen for en gigantisk oprustning af Sverige. Hvis det nye udspil gennemføres, har Sverige øget sine militære udgifter med hele 85 procent på bare 10 år fra 2015 til 2025.

For nedrustningen gik efter Peter Hultqvists mening alt for langt, og det må ikke gentage sig i fremtiden, erklærede forsvarsministeren på pressemødet.

Officielt er Sverige neutralt, og det gælder fortsat, sagde Hultqvist på pressekonferencen. Men siden afslutningen af Den Kolde Krig har Sverige åbenlyst tilnærmet sig NATO, og det er også på Hultqvists vagt, at Sverige blev en del af NATO's såkaldte værtslande, der giver NATO-soldater lov til at operere på svensk jord.

Aftalen blev vedtaget med stort flertal i i den svenske Riksdag i 2016. Ud over at tillade, at NATO-tropper opererer på svensk jord, får svenske tropper til opgave at beskytte NATO-soldater under operationer i Sverige.

Og samarbejdet går endnu længere tilbage. Da den socialdemokratiske statsminister Olof Palme trådte til i 1969, midt under Vietnam-krigen, samarbejdede Sverige med USA og NATO – det foregik bare i dybeste hemmelighed.

Skal beskytte amerikanske marinesoldater

Regeringen lægger da også i sit udspil op til at styrke det militære samarbejde med NATO, USA, Storbritannien og de nordiske lande. Eksempelvis skal Sverige og Storbritannien sammen udvikle næste generation af jagerfly.

Nu afslører den svenske forsvarsminister, at svenske soldater også skal beskytte amerikanske marinesoldater på svensk jord. USA's Marinekorps har lagret krigsmateriel i norske bjerghuler – heriblandt kampvogne og ammunition ved blandt andet Trondheim og Oslo – til brug i en eventuel konflikt i Skandinavien, skriver den svenske TV-station SVT.

– Det handler om at beskytte transportvejene fra Trondheim, som kan anvendes i en krisesituation, sagde Peter Hultqvist til SVT.

Da aftalen om at gøre Sverige til værtsland for NATO blev vedtaget i 2016, viste en meningsmåling fra SIFO-instituttet, at 56 procent af befolkningen var imod aftalen, mens 26 procent var for.

Den svenske befolkning støtter heller ikke et medlemskab af NATO, viser meningsmålinger fra Ipsos, som blev gennemført for det svenske dagblad Dagens Nyheter.

Den seneste måling fra december 2017 viser, at 33 procent af de adspurgte var imod medlemskab af militæralliancen, mens 31 procent støttede medlemskab. 

Året før, december 2016, var 40 procent imod NATO-medlemskab, mens 35 procent gik ind for medlemskab, ifølge Ipsos.