05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bolivias højrefløj skaber uro og vold op til præsidentskifte

Efter valget

Bolivias højrefløj skaber uro og vold op til præsidentskifte

Med 55 procent af stemmerne på valgdagen vandt 'Bevægelsen for Socialisme' (MAS) en klar sejr. Men her kort før indsættelsen af den nye præsident forsøger højrekræfter i Bolivia at anfægte det demokratiske valgresultat.

Onsdag den 11. november – på årsdagen for at ekspræsident Evo Morales måtte flygte ud af landet – skal der været fest. Hans mange støtter håber, at Morales til den tid er vendt hjem fra sit eksil i Argentina.
FOTO: Ueslei Marcelino/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

På søndag skal Luis Arce og David Choquehuanca indsættes som præsident og vicepræsident i Bolivia – og kuppræsidenten Jeanine Añez skal træde tilbage.

Men vold og uroligheder i højrefløjens højborg Santa Cruz kan være et varsel om, at magtoverdragelsen ikke bliver uden problemer.

Indbyggere i Santa Cruz beretter ifølge nyhedsstationen TeleSur om, at en højreradikal ungdomsbevægelse, UJC – Union Juvenil Cruceñista, har angrebet boliger og butikker med brandbomber og sten.

Den kommende præsident Luis Arce har meddelt, at han vil sætte ind med alle kræfter for at få styr på coronapandemien i landet.

UJC har tætte bånd til en af lederne på den voldelige højrefløj, Luis Fernando Camacho, der spillede en central rolle i kuppet mod Evo Morales i oktober 2019. Camacho stillede selv op for højrepartiet Creemos ved præsidentvalget for to uger siden og fik 14 procent af stemmerne.

En 'Borgerkomite' fra Santa Cruz har annonceret, at den indleder en sultestrejke i hovedstaden La Paz med krav om en omtælling af alle stemmer ved valget. Samme krav bliver rejst fra den katolske kirkes bisperåd, skriver TeleSur.

I Santa Cruz og i byen Cochabamba har der været demonstrationer ved militærbaser og politistationer, hvor demonstranterne har opfordret til at gennemføre et nyt kup i Bolivia.

LÆS OGSÅ: Højreekstreme myrder minearbejdernes leder i Bolivia

En sikker valgsejr

Arce og Choquehuanca vandt valget den 18. oktober med over 55 procent af stemmerne. Luis Arce har under og efter valgkampen slået fast, at han vil vende tilbage til den sociale og økonomiske politik, som blev ført under den tidligere præsident Evo Morales, hvor Arce selv var økonomiminister.

Under valget var der valgobservatører fra mange lande og demokratiinstitutioner. Og alle har efterfølgende meldt om et valg uden uregelmæssigheder. Og mange bolivianere ser frem til indsættelsen af den nye regering.

Der bliver i disse dage sendt invitationer til indsættelsen på søndag, men den afgående regering og den kommende præsident er ikke enige om alle gæsterne.

Således vil den siddende kupregering ikke invitere Venezuelas præsident Nicols Maduro, idet den har anerkendt Venezuelas selvudnævnte præsident Juan Guaidó. Den afgående regering vil heller ikke invitere den tidligere præsident Evo Morales med den begrundelse, at det vil "udløse social og politiske spændinger", skriver TeleSur.

Den unge fagforeningsmand Andrónico Rodríguez fra Cochabamba, som blev valgt til senatet den 18. august, forventer, at Evo Morales kan vende tilbage til Bolivia fra sit eksil i Argentina mandag den 9. november.

To dage senere, den 11. november, er det årsdagen Evo Morales flugt fra Bolivia efter kuppet den 10. november. Og denne dag skal der ifølge den unge senator være stor fest, når Evo Morales ankommer til hjembyen Cochabamba, hvor han angiveligt vil slå sig ned.

Arrestordre ophævet

Distriktsdomstolen i hovedstaden La Paz har banet vejen for ekspræsidentens tilbagevenden. I sidste uge trak de to dommere Jorge Quino og Román Castro anklager mod Morales for 'anstiftelse af uro' tilbage med en kendelse. Dermed er en arrestordre også ophævet.

Tilsvarende er anklager og arrestordrer mod en række ministre i Evo Morales' regering ophævet. Det betyder, at en håndfuld tidligere ministre og ledende politikere, som havde fået beskyttelse på Mexicos ambassade i La Paz, nu kan forlade ambassaden, skriver TeleSur.

Den kommende præsident Luis Arce har før indsættelsen meddelt, at han vil sætte ind med alle kræfter for at få styr på coronapandemien i landet. Cirka 141.833 er eller har været smittede, og 8731 er døde af covid-19 ifølge WHO.

Desuden vil han sætte ind for at genrejse økonomien og bekæmpe arbejdsløsheden, der er vokset fra fire til 30 procent under kupregeringen og covid-19, skriver nyhedsbureauet Prensa Latina.

Luis Arce forventer dog, at det vil tage mindst to år at bringe landet tilbage til den sociale og økonomiske vækst, som bolivianerne nød godt af frem til kuppet i 2019.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2020 - 06:59   05. nov. 2020 - 11:15

Bolivia

se@arbejderen.dk
Kup i Bolivia
  • Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober 2019 vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.
  • Oppositionen anklagede præsidenten for valgfusk og har siden gennemført stadigt mere voldelige protester.
  • Søndag den 10. november gik Morales med til et omvalg, efter at OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte en foreløbig rapport om, at der var foregået valgfusk, men uden at fremlægge dokumentation for anklagerne.
  • Samme dag kort efter pressede militærets ledelse Morales til at gå af.
  • Morales måtte flygte til Mexico.
  • Tirsdag den 12. udråbte Senatets næstformand, den højreorienterede Jeanine Áñez, sig som midlertidig præsident.
  • Morales og hans tilhængere fordømmer udråbelsen som ulovlig, fordi Senatets formand ifølge forfatningen skal indsættes som præsident, hvis den siddende er gået af.
  • Flere grupper af landets oprindelige befolkning mobiliserer til protester imod magtovertagelsen.
  • Militæret er kommanderet ud i gaderne.
  • I slutningen af november besluttede MAS's medlemmer af parlamentet, at man støtter planen om nye valg, både til posterne som præsident og vicepræsident og til Deputeretkammeret og Senatet. MAS accepterer også, at Evo Morales ikke kan stille op som præsidentkandidat.