23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere venstreorienterede Demokrater valgt til USA's Kongres

Efter valget 3. november

Flere venstreorienterede Demokrater valgt til USA's Kongres

20 venstreorienterede medlemmer af Demokraterne blev ny- eller genvalgt til USA's Kongres. Er der tale om en progressiv politisk bølge og landsdækkende venstredrejning, spørger avis.

Det venstreorienterede medlem af Repræsentanternes Hus Alexandria Ocasio-Cortez var blot en af flere progressive kandidater, der fik høje stemmetal.
FOTO: Ståle Grut/CC 2.0
1 af 1

De mere venstreorienterede kandidater til USA's Kongres fra Det Demokratiske Parti er stormet ind med store stemmetal, viser resultater.

Hvis det er socialistisk at gå ind for sundhed og uddannelse for alle, så er jeg socialist.
Jamaal Bowman, nyt kongresmedlem

Således er 20 ud af 29 venstreorienterede Demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus genvalgt, rapporterer TV-stationen CNN. Heriblandt er de fire prominente, progressive Demokrater kaldet "The Squad": Ilhan Omar i Minnesota, Alexandria Ocasio-Cortez i New York, Rashida Tlaib i Michigan og Ayanna Pressley i Massachusetts.

>> LÆS OGSÅ: USA's kommunister er uenige om præsidentvalget

De fire kvinder kalder sig socialister og har høstet mange stemmer fra venstreorienterede vælgere. De fire blev genvalgt med meget store stemmetal, skriver magasinet Teenvogue.com.

Stemmeskred

For eksempel blev Alexandria Ocasio-Cortez genvalgt i New Yorks 14. distrikt med hele 68,8 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet Associated Press. Ilhan Omar fik 64,5 procent af stemmerne i sit valgdistrikt i Minnesota.

Men også nye venstreorienterede Demokrater blev valgt. For eksempel sygeplejersken Cori Bush fra Missouri, der er Black Lives Matter-leder og førte an i protesterne mod politidrabet på den 18-årige Michael Brown i Ferguson i 2014, skriver The New Yorker.

I New Yorks 16. valgdistrikt blev den erklærede socialist Jamaal Bowman valgt med hele 83 procent af stemmerne.

– Hvis det er socialistisk at gå ind for sundhed og uddannelse for alle, så er jeg socialist, siger han i et interview med jacobinmag.com.

Progressiv bølge?

I storbyen Los Angeles blev flere progressive valgt til lokale råd og delstatsparlamentet i Californien.

>> LÆS OGSÅ: Joe Biden lover at hæve selskabsskatten en smule

"Det må anses for at være en progressiv politisk bølge. Der er ingen tvivl om, at sommerens oprør mod politiets brutalitet påvirkede disse valg", skrev dagbladet Los Angeles Times.

Bølge eller ej? I delstaterne Florida og Maine og i byen Portland lykkedes det venstreorienterede agitatorer at sikre et ja til at hæve mindstelønnen til 15 dollars i timen ved folkeafstemninger samtidig med valget.

Montana, South Dakota, Arizona og New Jersey legaliserede marihuana efter folkeafstemninger. I Colorado vedtog et folkeflertal at indføre 12 ugers betalt familieorlov, mens Arizona øgede skatten for de rigeste med det formål at kunne finansiere uddannelse.

"Overalt i USA godkendte vælgerne en progressiv dagsorden", skriver senator Bernie Sanders fra Vermont på Twitter.

Angreb på progressive

Men mere højreorienterede Demokrater rettede fredag et voldsomt angreb på de progressive kandidater i partiet for at være skyld i partiets "sølle" resultat ved kongresvalget. Demokraterne har indtil nu mistet fire pladser i Repræsentanternes Hus og kun vundet én plads mere i Senatet.

Kongreskvinden Abigail Spanberger fra Virginia anklagede torsdag de progressive dele af partiet for at være skyld i tilbagegangen.

– Kampagnen har været en fiasko, sagde hun og tilføjede, at kandidaterne åbenlyst gik ind for at beskære pengestrømmen til politistyrken efter George Floyds død i maj, og at de var for socialistiske, skriver onlinesitet The Hill.

Alexandria Ocasio-Cortez svarede på Twitter – uden at gå til direkte modangreb – at hun efter en kort gennemgang af de tabende Demokratiske kandidaters hjemmesider og sociale mediesider kunne konstatere, at de var amatøragtige og "forfærdelige".

Til TV-stationen NBC siger hun, at Demokrater ikke kan tillade, at republikanske løgne river partiet i stykker.

– Det er især vigtigt i en situation, hvor Republikanerne har ædt sig ind på det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, siger hun og tilføjer overfor CNN, at der er dybe splittelser i Demokraterne, men at der er "brug for at stå sammen og ikke bekæmpe hinanden".

Vigtige valg

Valget til Kongressens to kamre er vigtige, fordi intet lovforslag fra præsidenten og hans regering kan blive vedtaget uden accept i begge kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. 

Som tallene ser ud – alle stemmer er ikke optalt – ser Demokraterne ud til at fastholde dets magt over Repræsentanternes Hus, selv om Republikanerne indtil videre har vundet fem sæder og Demokraterne mistet fire. Der er nu 217 Demokrater og 201 Republikanere, men flere resultater venter.

De valgte i Repræsentanternes Hus udformer lovforslag, og dem skal der være et flertal for, før de bliver sendt videre til afstemning i Senatet. I Repræsentanternes Hus bliver USA's statsbudget godkendt først, hvis der skal uddeles penge.

I Senatet er Demokraterne blot gået ét mandat frem. Stillingen er 48-49 i Republikanernes favør, men tre pladser er stadig i spil. I delstaten Georgia skal valget gå om, fordi ingen kandidat fik over 50 procent af stemmerne.

Hvis der er stemmelighed i Senatet, afgør landets vicepræsident sagen.

>> LÆS OGSÅ: Joe Bidens vicepræsidentkandidat er omstridt

Ligesom i Repræsentanternes Hus udformer Senatet lovforslag, som kun kan komme videre, hvis det får flertal. Senatet godkender præsidentens valg af eksempelvis ministre og dommere, og det parti, der har flertallet, bestemmer, hvilke lovforslag Senatet skal stemmes om.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2020 - 11:45   11. nov. 2020 - 12:53

USA-valg 2020

ah@arbejderen.dk
Valget i USA 2020
  • Præsident-, kongres- samt guvernørvalg blev afholdt i USA den 3. november 2020.
  • De to hovedkandidater var siddende præsident Donald Trump (Republikanerne) og udfordrer Joe Biden (Demokraterne).
  • Derudover deltog 23 kandidater fra mindre partier.
  • Valget blev vundet af Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris, men resultatet er ikke officielt afgjort, og stemmeoptællingen er stadig i gang.
  • Demokraterne fik 76,9 millioner stemmer, 71,9 millioner stemte på Republikanerne.
  • 75,4 millioner stemmer (50,68 procent) mod Trump/Pence' 70,9 millioner stemmer (47,65 procent)
  • Resultaterne giver Biden/Harris 290 valgmænd og Trump/Pence 214 valgmænd.
  • Valgmændene mødes 14. december og stemmer om den nye præsident 6. januar 2021.
  • 20. januar 2021 bliver den nye præsident indsat.

Kilder: USA Today

Sådan stemte USA 2020

Valgresultatet 3. november afspejler et dybt splittet USA.

  • 79 millioner stemte på Demokraternes Joe Biden, og 73 millioner stemte på Republikanernes Donald Trump.
  • Aldrig før har en Republikansk eller Demokratisk præsidentkandidat fået så mange stemmer.
  • Stemmedeltagelsen lå på 62 procent – i 2016 lå den på 59 procent.
  • 53 procent af vælgerne med indkomster under 50.000 dollars om året stemte på Biden.
  • 47 procent af vælgerne med indkomster under 50.000 dollars om året stemte Trump.
  • 51 procent af vælgerne med høje indkomster (over 100.000 om året) stemte Biden.
  • 65 procent af byboerne stemte på Biden.
  • Vælgere i de små byer og landdistrikter støttede Trump.
  • 52 procent af de mandlige vælgere stemte på Trump.
  • 55 procent af de kvindelige vælgere stemte på Biden.
  • 61 procent af de unge under 29 år stemte på Biden.
  • 54 procent af vælgerne i alderen 30-44 år stemte på Biden
  • 51 procent af vælgerne i alderen 45-64 år stemte på Trump.
  • 90 procent af afroamerikanske stemmer gik til Biden.
  • 63 procent af latinoerne stemte Biden.
  • 55 procent af de hvide vælgere stemte på Trump.
  • 43 procent af de hvide vælgere stemte på Biden.

Kilde: Votecast