29 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

USA's venstrefløj: Nu begynder en ny fase i kampen

Efter Bidens valgsejr

USA's venstrefløj: Nu begynder en ny fase i kampen

Lettelse over at være sluppet af med Trumps racisme, kvindehad og kristne fundamentalisme præger kommentarerne fra venstreorienterede amerikanere. Men mange har ikke tiltro til, at Biden/Harris vil skabe reel forandring.

Joe Biden sejrede med 75 millioner stemmer mod Trumps knap 71 millioner stemmer.
FOTO: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Reaktionen efter Donald Trumps nederlag ved præsidentvalget i USA er ekstrem lettelse og optimisme.

75 millioner mennesker stemte for at fjerne Donald Trump. Det var en folkeafstemning om Trump, ikke en afstem-ning for Joe Biden.
Gloria La Riva, PSL

Forkvinden for fagforeningen for offentligt ansatte, AFSCME local 3800 i Minneapolis, Cherrene Horazuk, er tilfreds med, at Trump endelig er ude af Det Hvide Hus. 

"Jeg føler lige nu en enorm lettelse. I disse dage fejrer jeg, at Trump er blevet besejret. Historie er skabt. Følelsen af fire års eksistentiel undergang er forbi, hvor Trump og hans håndlangere blåstemplede alt fra hvid-magt-terror til uhæmmet kvindehad", skriver hun på Facebook.

Mobiliserede sorte vælgere

Trump stod i spidsen for over 50 anslag mod arbejderklassen under sit præsidentskab, konkluderede tænketanken Economic Policy Institute (EPI) i september. 

Ved valget lykkedes det især Biden/Harris at få mobiliseret vælgere omkring de store byer, inklusive millioner af sorte vælgere, der frygtede fire år mere med Trump.

De samlede sig for at vippe Trump af pinden, hvilket lykkedes gennem en række meget smalle sejre i svingstater. Stemmeprocenten blev historisk høj på 62 procent, hvilket svarer til, at omkring 150 millioner amerikanere stemte. I 2016 lå stemmeprocenten på 55,7.

Tal for donationerne til Trump og Biden antydede før valget, at store dele af USA's milliardærer valgte at støtte Biden.

For eller imod Trump

Præsidentvalget kom mere til at handle om fravalg end tilvalg, idet millioner mere frygtede fire år mere til Trump, end at de havde tiltro til Bidens evne til at skabe forandring, siger studieværten på TV-stationen Democracy Now, Amy Goodman.

Det samme siger Gloria La Riva, præsidentkandidat for Party for Socialism and Liberation, der i alt fik 60.614 stemmer på landsplan.

– Mere end 70 millioner mennesker stemte for at fjerne Donald Trump. Det var en folkeafstemning om Trump, ikke en afstemning for Joe Biden og for hans holdninger til de superrige på Wall Street, krigene og hans rolle som arkitekten bag det nuværende system med politi og massefængslinger, siger hun ifølge liberationnews.org.

De Grønne fik i alt 331.512 stemmer.

Delt og splittet USA

Tilbage står et splittet USA, hvor vælgerne på landet i høj grad stemte på Trump, men byernes millionmasser satte kryds ved Biden. Trump fik knap 71 millioner stemmer – mere end Barack Obamas stemmetal – mens Biden har fået 75 millioner stemmer.

Cherrene Horazuk er glad for Bidens/Harris' valgsejr, men mener, at kampen uanset hvad fortsætter for at forbedre arbejdernes kår og undgå udenlandske krige og invasioner – også under Joe Biden.

"For at være helt ærlig, var Biden bestemt ikke mit førstevalg blandt Demokraternes kandidater. Det samme gælder Kamala Harris. Af alle var det senator Bernie Sanders, der motiverede mig og store dele af arbejderklassen", skriver hun og fortsætter med at konstatere, at der er "meget arbejde, der skal udføres" – ikke kun for at reparere på den skade, forvoldt efter fire år under Trump – men vigtigst af alt for at fremlægge en dagsorden for forandring", skriver Cherrene Horazuk på Facebook.

Illusioner om Biden?

Cherrene Horazuk skriver, at hun ikke har illusioner om, at Biden/Harris vil ændre det amerikanske samfund grundlæggende, selv om han er kommet med løfter til arbejderklassen.

"Vi har ikke kun brug for nye politikere i toppen, men brug for en ændret politik. Jeg tror, at Biden og Harris vil opføre sig som "lov-og-orden-Demokrater, følge højreorienterede politikker og appellere til et ikke-eksisterende centrum blandt vælgerskaren. For at opnå ægte og progressive reformer kræves der et pres fra gadens parlament – vi kan på ingen måde give slip på kravet om forandringer", slutter hun.

Hun tror ikke, at Biden/Harris vil stå for et grundlæggende brud med en morderisk økonomisk politik, et skydegalt politikorps i de sorte bydele eller idéen om USA's ret til at føre krige og invasioner i udlandet. 

Krigshøgen Biden

Op til præsidentvalget fremlagde Biden/Harris deres udenrigspolitiske plan, der på flere områder overhalede Trump højre om. Blandt andet mener Joe Biden, at Trump er for blød overfor Kina i forhold til især covid-19-pandemien, fremgik det af TV-stationen CBS.

Biden/Harris har lovet, at USA atter indtræder i Parisaftalen og atomaftalen med Iran. Men begge støttede både Irak- og Afghanistan-krigene, dødelige droneangreb i Mellemøsten og den nuværende voldsomme kurs mod Venezuela, Rusland og Kina – foruden en helhjertet støtte til det aggressive Israel, fremgår det af Demokraternes valgplatform.

Den australske journalist Caitlin Johnstone svarede sarkastisk en reporter på CNN, der lørdag nat på direkte TV udbrød, at der "endelig kommer voksne i Det Hvide Hus".

"Ja, nu kan vi alle sove så meget bedre, vel vidende, at der nu er voksne i Det Hvide Hus – ikke børn – til at myrde mennesker, og at det umættelige amerikanske mordmonster igen er under kompetent ledelse", lød det i en valgkommentar på netportalen Information Clearing House.

Faren for en ny Trump

Hvis Biden/Harris-administrationen fastholder status quo i den økonomiske politik og intet gør imod den dybtgående racisme i statsapparatet og politikorpset, baner det vejen for en endnu mere rabiat Trump-type om fire år, advarer USA's Kommunistiske Parti (CPUSA), der opfordrede til en taktisk stemme på Joe Biden for at fjerne Trump.

>> LÆS OGSÅ: Joe Bidens vicepræsidentkandidat er omstridt

"Men den folkelige bevægelse må også i fremtiden kæmpe mod en Biden/Harris-administration. I denne valgkamp undgik Det Demokratiske Parti at støtte den nye, historiske, antiracistiske bevægelse, der udviklede sig", skriver partiet på netavisen workers.org.

"I stedet afviste Demokraternes ledelse kravet om at skære i bevillingerne til politikorpset, den knuste Bernie Sanders til fordel for Biden og undlod at afvise Trumps angreb på den socialistiske idé, mens de distancerede sig fra The Squad – de fire Demokratiske kongreskvinder Ilhan Omar, Rashida Tlaib, Alexandria Ocasio-Cortez og Ayanna Pressley – der i øvrigt blev genvalgt", skriver CPUSA.

Forfatteren og modtageren af Martha Gellhorn-prisen for udsøgt journalistik Jonathan Cook sætter Biden-sejren på spidsen:

"Opgaven for "Sleepy Joe" bliver atter at lulle det progressive USA i søvn", skriver han på informationclearinghouse.info.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2020 - 15:39   10. nov. 2020 - 09:27

USA-valg 2020

ah@arbejderen.dk
Valget i USA 2020
  • Præsident-, kongres- samt guvernørvalg blev afholdt i USA den 3. november 2020.
  • De to hovedkandidater var siddende præsident Donald Trump (Republikanerne) og udfordrer Joe Biden (Demokraterne).
  • Derudover deltog 23 kandidater fra mindre partier.
  • Valget blev vundet af Joe Biden og vicepræsidentkandidat Kamala Harris, men resultatet er ikke officielt afgjort, og stemmeoptællingen er stadig i gang.
  • Demokraterne fik 76,9 millioner stemmer, 71,9 millioner stemte på Republikanerne.
  • 75,4 millioner stemmer (50,68 procent) mod Trump/Pence' 70,9 millioner stemmer (47,65 procent)
  • Resultaterne giver Biden/Harris 290 valgmænd og Trump/Pence 214 valgmænd.
  • Valgmændene mødes 14. december og stemmer om den nye præsident 6. januar 2021.
  • 20. januar 2021 bliver den nye præsident indsat.

Kilder: USA Today

Joe Biden
  • Præsident for USA, tiltræder 20. januar 2021.
  • Navn: Joseph Robinette Biden Jr.
  • Født: 20. november 1942.
  • Parti: Det Demokratiske Parti.
  • Senator 1973-2009 i Delaware.
  • Vicepræsident 2009-2017.
  • Uddannet jurist.
  • Har sammen med sin hustru en formue på ni millioner dollars, anslår Forbes.
Kamala Harris
  • Kamala Devi Harris.
  • Vicepræsident, tiltræder 20. januar 2021.
  • Medlem af Det Demokratiske Parti.
  • Født 20. oktober 1964 af en indisk kvinde og jamaicansk far.
  • Fødested: Oakland, Californien, USA.
  • Uddannelse: 1986: Bachelor ved Howard University.
  • 1989: Kandidatgrad i jura ved University of California College of law.
  • 1998: Advokat hos San Franciscos distrikts- og byadvokatkontor.
  • 2004-2011: Distriktsadvokat i San Francisco.
  • 2011-2017: Statsadvokat (justitsminister) for delstaten Californien.
  • 2017-nu: Senator for Californien.
  • 2019: Med i feltet om at blive Demokratisk præsidentkandidat til valget i november 2020, men trak sig 3. december 2019.

Kilder: Kamalaharris.org, Ritzau