Klokken 6:00 her til morgen tog en flok stilladsarbejdere opstilling ved porten til oliehavnen i Aarhus. Med sig havde de en stak løbesedler og et banner med teksten 'Her mistede en stilladsarbejder synet!!! Hvem har ansvaret?'
AAK og Persolit må stå ved deres ansvar. Persolit har ansvaret i forhold til deres ansatte, og Oliemøllen skal tage ansvar for, at der var lud på stilladset.
Jesper Aakjær Thomsen, Århus Stilladsarbejderklub
Løbesedlerne – med en forklaring på aktionen – blev delt ud til dem, der skulle på arbejde inde bag portene.
– Det er cirka et år siden, Ulrik kom alvorligt til skade, da han var ved at pille et stillads ned inde på Oliemøllen. I forbindelse med arbejdet fik han lud i øjnene, og han er i dag blind på det ene øje og delvis blind på det andet, fortæller Jesper Aakjær Thomsen, næstformand i Århus Stilladsarbejderklub, til Arbejderen:
– Hverken Persolit eller Oliemøllen vil påtage sig ansvaret for den alvorlige ulykke. Lige nu virker det, som om to store virksomheder prøver at trække sagen i langdrag. Det er helt uacceptabelt.
Med dagens aktion håber Århus Stilladsarbejderklub at sætte skub i sagen, så Ulrik Schwarz kan få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for ulykken. De henviser til, at det i henhold til arbejdsmiljøloven er arbejdsgivers ansvar at sørge for, at ansatte kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det er arbejdsgivers ansvar
– AAK og Persolit må stå ved deres ansvar. Persolit har ansvaret i forhold til deres ansatte, og Oliemøllen skal tage ansvar for, at der var lud på stilladset. Havde de oplyst om det, så var det her slet ikke sket. Hvem, der skal ende med det fulde ansvar, det må de to firmaer skændes om indbyrdes, mener Jesper Aakjær Thomsen.
Lud er en stærk, basisk opløsning af for eksempel natriumhydroxid (natronlud) eller kaliumhydroxid (kalilud). Lud ætser huden og det bruges på Oliemøllen, hvor der produceres rå og neutraliseret rapsolie til biodiesel- og foderindustrien samt rapskager, der anvendes i foder til dansk landbrug.
I løbet af det seneste års tid har der flere gange været udslip af lud på Oliemøllen og således også nogle dage inden, Ulrik Schwarz den 8. november blev tilkaldt for at pille stilladset ned.
– Den dag glemmer jeg sgu aldrig, siger Ulrik Schwarz til Arbejderen.
Udslippet var ikke blevet indberettet, og han gik derfor intetanende i gang med arbejdet iklædt værnemidler, herunder ansigtsvisir. På trods af det, fik han lud i øjnene, og nu et år efter kæmper han stadig med følgerne både fysisk og psykisk.
– Alt er forandret. Når man er blind på det ene øje og ser dårligt på det andet, så er det svært at orientere sig og bevæge sig. Jeg får kvalme og hovedpine, forklarer den blot 32-årige Ulrik Schwarz, der på grund af arbejdsulykken er blevet tvunget til at tænke over, hvad han nu skal lave:
– Jeg har brug for at lave noget og for at komme ud blandt andre, men jeg aner ikke, hvad jeg skal lave i fremtiden. Jeg elskede mit arbejde som stilladsarbejder, men kommer aldrig til at bygge stilladser igen, og jeg kan ikke køre bil.
Fysisk, mentalt og økonomisk hårdt
Også økonomisk har det været en kamp at klare sig igennem. Den første måned fik han løn og overgik siden til sygedagpenge. Det var et stort indtægtstab sammenlignet med de 223 kroner, timelønnen for stilladsarbejde gav.
– For at holde mig selv i gang og for at tjene lidt penge, så fik jeg arbejde ved Persolit to timer om dagen. Jeg startede i april-maj måned og gik så senere op på tre timer om dagen, selv om det var hårdt. Nu er jeg så blevet fyret. Jeg havde sidste arbejdsdag den 13. november, fortæller Ulrik Schwarz.
På fyresedlen lyder begrundelsen mangel på arbejde og ikke, at han på grund af sit handicap ikke kan klare det. Det kan ifølge Ulrik Schwarz hænge sammen med, hvem der skal stå med regningen for ulykken:
– Det er forargeligt, at ingen af dem vil give sig. De gør, hvad de kan, for at krybe uden om ansvaret. For eksempel har Oliemøllen skrevet til min advokat, at jeg må have fået lud i øjnene et andet sted, inden jeg kørte ned til dem for at arbejde. Det er sgu da langt ude.
– Kan jeg i første omgang få udbetalt lønkompensation, så kan erstatningen altid komme senere. Og så håber jeg, at der bliver strammet op på nogle sikkerhedsmæssige procedurer, der kan forhindre, at andre kommer til skade.
Arbejderen afventer kontakt med Steevan Petersen, der er afdelingsleder for den del af Persolit, der tager sig af stilladser.
Det hører med til historien, at ugen efter ulykken fejrede Oliemøllen, at de et helt år havde undgået ulykker på virksomheden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
