Remonstration – en overset mulighed
Blogs
Remonstration – en overset mulighed
Ofte får en udsat borger ikke klaget over en forvaltningsafgørelse inden for den i loven fastsatte klagefrist. I nogle tilfælde kan man bede myndigheden om at genoptage sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse. Dette kaldes remonstration og er en overset mulighed.
I SIND får vi mange henvendelser fra borgere, der er utilfredse med en myndigheds afgørelse (ofte et afslag på en ansøgning om en forsørgelsesydelse). I nogle af disse sager kommer henvendelsen til os så sent, at det for længst er for sent at klage til ankeinstansen.
Hvis man ikke har fået klaget over en afgørelse, som man mener er behæftet med alvorlige fejl, så kan det anbefales, at man overvejer remonstration.
I sådanne tilfælde vil den umiddelbare mulighed være at gå til domstolene, der vil kunne efterprøve sagen. Denne mulighed er dog ofte uoverskuelig og kan være omkostningskrævende. Derfor opgiver mange deres ønske om at få ændret den afgørelse, de er utilfredse med.
Men der er en anden mulighed. Jurister kalder muligheden remonstration. Ved remonstration forstås, at en borger henvender sig til en forvaltningsmyndighed, der har behandlet og afsluttet en sag, og anmoder den pågældende myndighed om at genoptage sagen med henblik på, at der træffes en ny afgørelse i sagen.
I nogle tilfælde har man krav på, at myndighederne ser på sagen igen, og i andre tilfælde har man det ikke. Selv i de tilfælde, hvor man ikke har krav på det, vil myndigheden af og til acceptere at se på sagen endnu en gang.
Efter udløb af klagefrist
Remonstation kan ske, efter at klagefristen er udløbet.
Medmindre der er tale om en lovbestemt remonstrationsordning, kan man dog ikke være sikker på, at myndigheden accepterer anmodningen om genoptagelse. Man skal derfor som udgangspunkt ikke satse på remonstration frem for at udnytte klageadgangen.
Men misser man af den ene eller den anden grund en klagefrist, så er muligheden en overvejelse værd.
Uden for de lovbestemte remonstrationsordninger antages det, at der eksisterer et ikke lovbestemt retskrav på genoptagelse og ny behandling af sagen i tilfælde, hvor der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige afgørelse.
Det må også formodes, at man har et retskrav på genoptagelse, hvis der påpeges ikke uvæsentlige fejl i forbindelse med den oprindelige afgørelse. For eksempel hvis man ikke har foretaget en lovpligtig partshøring.
Et eksempel
En borger blev under et revalideringsforløb alvorligt psykisk syg og var i en periode indlagt på psykiatrisk afdeling.
Midt i dette alvorlige forløb blev borgeren indkaldt til møde på jobcentret, hvor han blev orienteret om, at man agtede at lukke vedkommendes revalideringssag. Han blev oplyst om, at han kunne søge kontanthjælp.
Dagen efter lukkes revalideringssagen, og borgeren fik tilsendt et ansøgningsskema om kontanthjælp.
På grund af sygdom indsendte vedkommende ikke ansøgningsskemaet. Det gør han først et halvt år senere, hvor han i psykiatrien får hjælp til at søge om kontanthjælp.
En gennemgang af sagen viste tydeligt, at den pågældende ikke fik tilstrækkelig vejledning, og at det, at han på et møde, hvor han var tydeligt psykotisk, blev mundtligt orienteret om planen om at lukke revalideringssagen, ikke lever op til kravet om partshøring.
Der var herudover flere andre sagsbehandlingsfejl i sagen. Herunder at det var den forkerte myndighed, der traf afgørelse om ophør af revalideringsydelsen.
Først næsten to år senere fik borgeren hjælp til at anmode om genoptagelse af afgørelsen om at lukke revalideringssagen og stoppe revalideringsydelsen. Efter yderligere otte måneder accepterede jobcenteret at genoptage sagen.
Afgørelsen om at acceptere en genoptagelse er begrundet med, at der blev begået så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at afgørelsen om at lukke revalideringssagen og standse revalideringsydelsen var ugyldig.
Det er muligt, at kommunen i en ny afgørelse når til samme resultat (at revalideringssagen skal lukkes), men den pågældende vil formentlig være berettiget til revalideringsydelse i perioden fra den oprindelige lukning, indtil en gyldig beslutning træffes.
Konklusion
Hvis man er kommet i en situation, hvor man – for eksempel på grund af sygdom – ikke har fået klaget over en afgørelse, som man mener er behæftet med alvorlige fejl, så kan det anbefales, at man overvejer remonstration.
I SIND har vi desværre ikke mulighed for at gøre andet end at rådgive om muligheden. Har man brug for hjælp til at skrive remonstrationsansøgningen, kan man for eksempel rette henvendelse til Den Sociale Retshjælp.