Kampen for at sikre bedre forhold i de udsultede SFO'er, fritidshjem og fritidsklubber fyldte meget på fagforbundet BUPL's kongres, der sluttede fredag.

Med det nuværende tempo vil det tage 757 år at indhente vores lønefterslæb.
Elisa Rimpler, BUPL

Derudover var det især det fortsatte fokus på at sikre minimumsnormeringer, kampen for højere løn og ligeløn samt det øgede arbejdspres under coronaepidemien, der fyldte i debatten om kongresberetningen.

– Mange klubber er lukkede og forholdene i SFO’er og de klubber, der er tilbage, er mange steder under al kritik. Indenfor de seneste fem år, har kommunerne reduceret budgetterne på fritidsområdet med en lille milliard kroner. Det er mange penge, og det er mange pædagogstillinger, sagde formand Elisa Rimpler i den mundtlige beretning.

– For nylig viste vores egen kortlægning, at en række kommuner simpelthen bruger SFO’ernes penge til at aflønne lærere og vedligeholde bygninger i skolen. Det er ikke alene i strid med reglerne. Det er også et udtryk for, at kommunerne ikke tager opgaven alvorligt, tilføjede hun.

Underbemandede SFO'er og klubber

Ligesom det lykkedes at få sat kravet om minimumsnormeringer på den politiske dagsorden, vil BUPL nu kæmpe for at få skabt opmærksomhed og opbakning til kravet om ordentlige forhold i fritidsinstitutionerne.

At det er et emne, der optager mange medlemmer, viste den efterfølgende debat om beretningen. 

– Fritidsinstitutionerne har været under pres i mange år. De er underbemandede og underprioriterede. BUPL skal insistere på at tage den diskussion. Vi mangler politikere, der står på mål for fritidsinstitutionerne. Det er først, når det brænder på i et lokalområde, at politikerne kan se behovet for det forebyggende arbejde, som fritidsinstitutionerne kan sikre, sagde Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden. 

Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL pegede på problemet med, at der siden skolereformen er blevet færre og færre pædagogiske ledere på fritidsområdet.

– Der drives rovdrift på pædagogerne i skolerne. De bliver brugt til at lukke huller i skoleundervisningen, men det sker på bekostning af fritidsområdet, konstaterede hun. 

Nina Strøm Tønnes fra BUPL Storkøbenhavn pegede på skævheden i fordelingen af fritids- og ungdomsklubber rundt om i landet. Mens klubberne bruges af omkring 80 procent af de unge i Storkøbenhavn, gælder det kun for cirka 20 procent på landsplan. 

Fortsat fokus på minimumsnormeringer

Der var stor tilfredshed på kongressen med, at der nu er udsigt til at få indført minimumsnormeringer på 0-6-års området. Elisa Rimpler takkede forældrebevægelsen for dens store indsats i den kamp.

En række delegerede pegede på, at minimumsnormeringerne endnu ikke er i hus.

– Jeg er glad for, at det bliver sagt i beretningen, at vi ikke er færdige med arbejdet omkring minimumsnormeringer. Loven er endnu ikke vedtaget. Vi skal fortsætte med at presse på. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi snakkede forberedelsestid på 0-6-års området. Jeg er sammen med børn, fra jeg går ind ad døren i institutionen, og til jeg går ud af den igen. Der er ikke tid til at planlægge, sagde Rikke Jakobsen fra BUPL Storkøbenhavn.

Kampen for højere løn og ligeløn

De kommende overenskomstforhandlinger prægede også beretningsdebatten. Her er kravet højere løn og markante skridt i retning af et opgør med den uligeløn, som pædagogerne er ramt af.

– Vi vil igen kæmpe for, at en del af pengene bliver reserveret til at gøre noget ved den ulige løn, vi som pædagoger lider under. Vi fik taget hul på det i 2018 med en ligelønspulje. Den var ikke stor, men det var dog en anerkendelse af, at vi har et problem. Men vi må også bare være ærlige og sige, at vi ikke kan indhente det store efterslæb alene ved overenskomstbordet. For nylig viste en beregning, at det med det nuværende tempo vil tage 757 år. Så lang tid vil vi ikke vente, sagde Elisa Rimpler i den mundtlige beretning.

Formand Elisa Rimpler aflægger den mundtlige beretning.

Anders Willads

Hun understregede, at ligelønnen ikke kan sikres alene ved overenskomstforhandlingerne. 

– Hvis vi for alvor skal rykke ved pædagogernes historisk betingede efterslæb, er det nødvendigt, at politikerne på Christiansborg også tager ansvar for den lønskævhed, de selv skabte for 50 år siden. Vi vil ikke tage til takke med en løn, der er op til 6000 kroner lavere om måneden, end det som kollegaen på lærerværelset eller andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau tjener. Over et helt liv giver det en forskel i livsindkomst på tre millioner kroner, konstaterede formanden.

Mange af de 18 delegerede, der tog ordet i beretningsdebatten, satte også fokus på kravet om højere løn og reel ligeløn.

– Vi må gøre alt for at sikre medlemmerne mere i løn ved de kommende overenskomstforhandlinger. Lad os kæmpe for det, sagde for eksempel Line Kærulf Møller fra Aarhus.

Corona øger presset

En rød tråd i debatten var også det øgede arbejdspres, som mange pædagoger oplever som en konsekvens af coronaepidemien. 

BUPL har lige gennemført en undersøgelse blandt over 20.000 medlemmer. Seks ud af ti pædagoger siger, at der ikke er ressourcer nok på deres arbejdsplads til både at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lave godt pædagogisk arbejde med børnene og de unge.

"Der går alt for megen tid fra børnene til rengøring og legetøjsvask. Vi mangler tid til alment pædagogisk arbejde", siger en pædagog i undersøgelsen.

Kun 14 procent af lederne i undersøgelsen oplever, at de er blevet kompenseret fuldt ud for ekstraudgifter i forbindelse med corona til for eksempel rengøring og ekstra personale. 

– Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: Det er fuldstændig uacceptabelt. Og det er tid til, at kommunalbestyrelserne gør deres pligt, tager ansvar – og får rettet op på forholdene nu, erklærede Elisa Rimpler.

Uddannelse og pensionsalder

Blandt andre spørgsmål, der blev rejst af de delegerede, kan nævnes problemer på pædagoguddannelsen.

Det er et stort problem, at meget af undervisningen nu er blevet virtuel, fortalte Mikkel Bøgh Eriksen fra PLS, Pædagogstuderendes LandsSammenslutning. 

– Det er en billig løsning, hvor man kan hæve timetallet uden at hæve kvaliteten og læringsudbyttet. Underviserne har ikke tid til at give den enkelte elev sparring og feedback. Vi har brug for ordentlig undervisning i et klasselokale. Man bliver ikke en god pædagog foran en skærm, sagde han og opfordrede samtidig forbundet til at huske de studerende ved overenskomstforhandlingerne.

Den eneste, der rejste spørgsmålet om pensionsalder, var Lasse Bjerg Jørgensen fra forretningsudvalget, der som den sidste på talerstolen i beretningsdebatten slog et slag for, at BUPL bakker op om kampen mod stigende pensionsalder. 

Beretningen blev enstemmigt vedtaget.