03 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bag om USA's kommende præsident Joe Biden

Analyse

Bag om USA's kommende præsident Joe Biden

Den 20. januar 2021 forlader Donald Trump Det Hvide Hus, og Demokraternes Joe Biden træder til. Hvad kan USA's arbejderklasse forvente efter fire katastrofale år med Trump? Og hvad kan vi forvente internationalt af Biden?

FOTO: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Præsidentvalget og valget til USA's Kongres efterlader et dybt splittet USA. Og efter alt at dømme er Donald Trump færdig som præsident den 20. januar 2021, hvor Joe Biden og Kamala Harris indtager Det Hvide Hus.

Det er en stor lettelse at slippe af med en racistisk præsident, der åbenlyst har aktiveret USA's ekstreme højrefløj og kristne fundamentalister, har gennemført brutale angreb på landets arbejderbefolkning – ikke kun på deres løn- og arbejdsforhold, men også i høj grad deres sundhed. Trumps katastrofale håndtering af coronapandemien har i høj grad ramt landets arbejdere og allerfattigste grupper.

Jeg er ikke Bernie Sanders. Jeg mener ikke, at 500 milliardærer er årsagen til, at vi er i vanskeligheder.
Joe Biden

Dødeligheden blandt USA's sorte og latinamerikanske befolkning er næsten dobbelt så høj som blandt den hvide befolkningsgruppe. I skrivende stund er over 13 millioner smittet med covid-19 i USA, og over 267.000 har mistet livet.

Trods Trumps flere end 50 angreb på arbejderklasses løn- og arbejdsforhold samt hans uhørt ringe indsats for at inddæmme coronapandemien, har han fået rekordmange stemmer – næsten 74 millioner – flere end han fik ved valget i 2016. Det svarer til 47 procent af stemmerne, mens Demokraternes Joe Biden fik 51 procent af stemmerne, hvilket svarer til lidt over 80 millioner stemmer.

Det er en dybt splittet arbejderklasse, der står tilbage efter tirsdagens valg – ganske som efter valget for fire år siden. 53 procent med en årsindkomst på mindre end 50.000 dollars stemte på Biden, mens 47 procent stemte på Trump.

Omkring 150 millioner deltog i valget ud af 239 millioner stemmeberettigede. Det svarer til en stemmeprocent på 62 procent. Det betyder, at over en tredjedel af vælgerne valgte ikke at stemme. Dertil skal lægges de omkring 20 millioner vælgere, der ikke kunne stemme – enten fordi de har mistet deres stemmeret på grund af en kriminel foreteelse, eller fordi myndighederne afviste at godkende deres vælgerregistrering.

Demokraterne håbede, at fire år med Trump ville udløse en blå bølge, som ville feje Trump og Republikanerne af banen, både i Det Hvide Hus, i Kongressen og delstaterne. Men sådan er det ikke gået.

Bortset fra præsidentposten har Demokraterne fået et dårligt valg. Partiet havde et komfortabelt flertal i Kongressens underhus, Repræsentanternes Hus, på 232 ud af 435 efter midtvejsvalget i 2018. Det flertal er svundet til bare 222, blot fire mandater over de 218, der sikrer flertal i Repræsentanternes Hus.

I Senatet har Demokraterne blot fået én senator ekstra, og status er p.t. 48 til Demokraterne og 49 til Republikanerne. Nu afgør et omvalg i Georgia i starten af 2021, hvem der får flertal. Demokraterne havde ellers håbet at vippe det Republikanske flertal og få fuld kontrol over Kongressen.

Heller ikke valget til delstaternes parlamenter er noget at råbe hurra for i Det Demokratiske Parti. Det lykkedes ikke partiet at vinde flertal i flere delstater end før valget. Valget er altså mere et fravalg af Donald Trump end et tilvalg af Biden og Demokraterne.

Vil Biden støtte USA's arbejderklasse?

Om Joe Biden vil og kan samle og skabe enhed i arbejderklassen er yderst tvivlsomt. Årtiers nyliberal politik har efterladt USA's arbejderklasse på bagperronen, mens den rigeste del har øget deres formuer til uhørte højder. Industriarbejdspladser er fosset ud af landet, skattelettelser har først og fremmest gavnet de rige.

Coronapandemien har accelereret den økonomiske krise, som allerede var på vej. Men der er ingen krise i toppen af USA. Mens over 40 millioner arbejdere har ansøgt om arbejdsløshedsunderstøttelse fra marts 2020 til juni 2020, steg milliardærernes formue med 500 milliarder dollars i samme periode.

Lige nu står 90 millioner amerikanere foran at miste deres livsgrundlag, når de nuværende coronahjælpepakker udløber den 31. december. Her udløber statslige sygedagpenge til covid-19-syge og betalt orlov til familier, der må blive hjemme for at pleje deres syge familiemedlemmer. Yderligere 12 millioner arbejdsløse vil miste deres dagpenge den 26. december ifølge tænketanken The Century Foundation.

Selv om Joe Biden lover at tage et yderst tiltrængt livtag med coronapandemien, og Demokraterne vil afbøde nogle af de værste økonomiske følger af pandemien, har han tilsyneladende ingen intentioner om at gøre op med USA's enorme ulighed.

I juni 2019 garanterede Joe Biden på et møde for velbeslåede donorer ifølge HuffPost, at han ikke ville dæmonisere de rige.

– Jeg er ikke Bernie Sanders. Jeg mener ikke, at 500 milliardærer er årsagen til, at vi er i vanskeligheder, sagde Biden og tilføjede:

– Ingens levestandard vil blive ændret, intet ville ændre sig fundamentalt.

Eliten på plads hos Biden

Ved hvert præsidentskifte sammensætter den kommende præsident forskellige hold, der i samarbejde med den afgående præsidents administration skal gennemgå alle ministerier og statslige agenturer. Det skal sikre, at statsapparatet fungerer fra dag ét, når den nye præsident tager over.

Da den kommende præsident lancerede sine overgangshold, understregede han, at de er "sammensat for at sikre, at de afspejler den kommende administrations værdier og prioriteringer". Og det er ganske sigende, at den økonomiske og politiske elite i høj grad befolker Bidens overgangshold.

Eksempelvis har Biden udpeget 10 personer fra finansspekulanten og milliardæren George Soros' diverse organisationer – herunder Open Society Foundations, der har været involveret i regimeskifter i Østeuropa.

Også techindustrien er godt repræsenteret. En række personer fra Airbnb, Alfabet (Googles moderselskab), Amazon, Facebook, Dell, DropBox, Microsofts LinkedIn, Uber samt fra Bill og Melinda Gates Foundation er udpeget til overgangsholdene.

For en god ordens skyld skal også nævnes, at Biden har udpeget 27 fra fagbevægelsen til 15 af hans i alt 40 overgangshold.

Også USA's militærindustrielle kompleks er stærkt repræsenteret blandt dem, der skal sikre en glat overgang mellem de to præsidentperioder.

Biden har støttet samtlige krige siden Murens fald – lige fra krigen mod Jugoslavien i 1999 til krigene i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien.

Otte ud af 23 personer på det hold, der skal sikre overdragelsen i forsvarsministeriet Pentagon, oplyser, at deres seneste ansættelse har været i organisationer, tænketanke eller selskaber, som enten direkte modtager penge fra våbenindustrien eller er en del af denne industri. Og der kan være tale om endnu flere, skriver magasinet These Times.

Blandt dem er tænketanken Center for International Studies (CSIS), som beskrives som en høgagtig, indflydelsesrig tænketank, der også har fungeret som lobbyvirksomhed for våbenindustrien. CSIS finansieres blandt andet af General Dynamics Corporation, Raytheon, Northrop Grumman Corporation, Lockheed Martin Corporation og af olieindustrien. Desuden modtager CSIS donationer fra en række stater, herunder USA og Forenede Arabiske Emirater, og det statslige saudiarabiske olieselskab Saudi Aramco.

Også tænketanken Center for a New American Security, CNAS, er med ombord med to personer. CNAS, som støttede Kamala Harris' kampagne med rådgivning, får blandt andet også støtte fra Raytheon, Northrop Grumman Corporation, Lockheed Martin Corporation og fra olieindustrien.

Hvad kan vi forvente internationalt?

De signaler, som Joe Biden har sendt under valgkampen, og hans indsats i Senatets udenrigskomité, hvor han har været formand gennem en lang årrække, varsler ilde for verdensfreden.

Biden har støttet alle USA's krige siden Murens fald – lige fra krigen mod Jugoslavien i 1999 til krigene i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien. Under valgkampen har han også kritiseret Donald Trump for at være for slap overfor Kina og Rusland og for ikke at have sikret regimeskifte i Venezuela.

For nylig erklærede Biden, at USA er tilbage, klar til at lede verden og igen sidde for bordenden. Det betyder med andre ord, at USA vil føre en mere aggressiv udenrigspolitik og ikke mindst presse sine allierede i Vesten til at stille sig bag USA's imperialistiske planer for at forsvare USA som førende supermagt. Og det får han næppe problemer med.

Husk på, at selv om Donald Trump trak USA ud af Parisaftalen og en lang række andre internationale traktater, og selv om han åbenlyst har flirtet med højreekstreme bevæbnede grupper i USA, så har EU og NATO-landene stået last og brast med Trump.

Bidens valg af Antony Blinken som udenrigsminister, Jake Sullivan som national sikkerhedsrådgiver og Avril Haines som leder af DNI, National Intelligence, der samordner USA's efterretningstjenester, varsler også om en mere aggressiv udenrigspolitik.

Avril Haines spillede ifølge fredsbevægelsen Codepink en central rolle, da Barack Obama optrappede USA's droneangreb og dækkede over CIA's torturprogrammer under George W. Bush.

Joe Biden har lovet, at USA blandt andet vil genindtræde i Parisaftalen, genforhandle atomaftalen med Iran og igen støtte en række FN-organisationer økonomisk, heriblandt også palæstinenserne. Men grundlæggende vil den kommende Biden-administration internationalt følge i sporene efter Trumps tre forgængere, Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama, i forsvaret for USA's økonomiske, politiske og militære magt.

Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nummer 5, december 2020.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. dec. 2020 - 13:59   31. dec. 2020 - 16:25

USA

af Mona Jensen, medlem af Kommunistisk Partis Landsledelse
Magasinet Arbejderen nr. 5 - 2020

INDHOLD:

Modtag Magasinet Arbejderen i din postkasse for kun 30 kroner om måneden. Tegn dit abonnement her.